Klassisk musik blomstrer i yderområderne

Klassisk musik ville have trange kår i Danmark, hvis ikke det var for de mange kulturinstitutioner i yderområderne, lyder det fra flere sider

Den Jyske Sangskole i Herning er en af de motorer, der holder det klassiske musikliv i gang uden for København. Arkivfoto.
Den Jyske Sangskole i Herning er en af de motorer, der holder det klassiske musikliv i gang uden for København. Arkivfoto. Foto: Johnny Wichmann.

At Danmark har en fødekæde inden for klassisk musik skyldes i høj grad, at provinsbyer tør satse på den. Det mener flere kilder inden for musikmiljøet i Danmark, der fremhæver blandt andet Thisted Kirkes Drenge og Mandskor, Den Jyske Sangskole i Herning og Orkesterefterskolen i Holstebro.

Forstander på Orkesterefterskolen Charlotte Borchorst Faurschou nikker genkendende til tendensen:

”I yderområder er man meget opmærksom på, at kulturlivet er vigtigt. Udkantsdanmark er derfor et helt forkert mærkat. I byer som Holstebro ved man, at kultur er værd at satse på.”

Og det er bestemt vigtigt, at Orkesterefterskolen og lignende institutioner uddanner kommende musikere, påpeger pædagogisk medarbejder ved Aalborg Symfoni-orkester Anne Rom Hansen:

”Det har en altoverskyggende betydning. Det er med klassisk musik som med alt andet kultur. Hvis ikke man har et velfungerende talentudviklingsapparat, så er standarden derefter.”

Det apparat har man ofte nemmere ved at stable på benene i provinsen, hvor ildsjæle og handlekraftige politikere kan skabe resultater hurtigere end i storbyen, vurderer hun.

Professor i basun Niels-Ole Bo Johansen fra Det Jyske Musikkonservatorium påpeger, at der også foregår vellykket talentudvikling i de store byer, men at velviljen hos politikerne måske ikke altid er så stor som i provinsen:

”Ting er svære i Aarhus. Vi har prædikat af kulturby, men det er mere af navn end af gavn. Selvom vi er Danmarks næststørste by, har vi faktisk kun det syvende største symfoniorkester. Det er helt ude i hampen. Heldigvis er her et stort undergrundslag, så vi alligevel oser langt væk af kultur.”

Også Per Krogh Hansen, netop afgået formand for Damusa, Dansk Musikskolesammenslutning, fremhæver indsatsen i de mindre byer.

”Vi ved, at musikskolerne har fat i en større andel af borgerne i de mindre byer end i storbyerne. Selvfølgelig fordi de private tilbud i en større by er større, mens musikskolen ofte er en meget stor fritidsinstitution i provinsbyerne. Herved kommer kommunerne også strategisk til at satse på den klassiske musik. Og det er godt set, for det er det, man skal gøre for at redde den,” mener Per Krogh Hansen.

Både Anne Rom Hansen, Niels-Ole Bo Johansen og Per Krogh Hansen fremhæver dog, at den helt store opgave ligger i at få indarbejdet den klassiske musik i folkeskolen. Fra Anne Rom Hansen lyder det:

”Det er et område, som i årevis er blevet syltet af politikerne. Vi er i dag nået dertil, hvor man i folkeskolen ikke længere kan regne med at få en seriøs introduktion til den klassiske musik. Vi har at gøre med et skrækscenarie, og der er virkelig brug for en indsats på området,” siger hun.

Børne- og undervisningsordfører for Socialdemokraterne Anette Lind mener imidlertid ikke, der er brug for flere tiltag:

”Vi har et nedskrevet mål om, at man i folkeskolen skal lytte opmærksomt til musik i alle genrer, og eleverne skal have indblik i musikhistorien. Samtidig har vi med folkeskolereformen fået nye muligheder for at åbne folkeskolen for de omkringliggende tilbud og for eksempel tage til koncerter,” siger hun og nævner, at der på området også eksisterer en støttepulje med fokus på kultur og kunst, som folkeskolerne kan søge.