Klassiske åndsfag er i krise på universiteter

Efter årevis med nedgørelse af humaniora og nedskæringer er søgningen til blandt andet sprogfagene på universiteterne meget lav. Men det er ingen fremtid for et samfund uden de klassiske åndsfag, lyder det fra flere

Antallet af ansøgere til sproguddannelser og humanistiske fag generelt er meget lavt i år, viser tal.
Antallet af ansøgere til sproguddannelser og humanistiske fag generelt er meget lavt i år, viser tal. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Tysk er hipt. Der drikkes radler og weissbier på caféerne, i fodbold holder tusinder af danskere med Dortmund eller Bayern München, tyske litterære klassikere genudgives på dansk, metalbandet Rammstein har lige spillet i Parken, og på Netflix har tyske serier som ”Dark” og ”Dogs of Berlin” kæmpe succes.

Dertil kommer, at tyskerne stadig er vores mest trofaste turister, at Tyskland er vores største eksportmarked, ligesom Berlin er blevet danskernes hovedstad nummer to.

Til gengæld er der få, der gider – eller tør – læse sproget på universitetet. Årets optag på tyskstudiet er igen lavt. På Københavns Universitet (KU) blev kun 23 optaget, og der er stadig ledige pladser. Til sammenligning begyndte 66 studerende på tysk ved KU i 1999, mens tallet i 2009 var faldet til 39.

Den lave søgning gælder også for andre sprogfag – og generelt for humaniora. Og det er skidt for både humaniora og for samfundet, at de klassiske åndsfag er i krise.

Det mener blandt andre Frederik Stjernfelt, professor i videnskabsteori, idéhistorie og semiotik ved Aalborg Universitet, som er medforfatter til en nylig rapport om værdien af humanistisk forskning.

”I årevis har der været forskellige stærke interesser og aktører, for eksempel Dansk Industri, som har arbejdet for at få de studerende til at skubbe deres valg væk fra humaniora og samfundsvidenskab og hen imod Danmarks Tekniske Universitet, naturvidenskab og medicin. Men en lang række samfundsfunktioner har hårdt brug for humanister,” siger professoren, der med hensyn til sprogfagenes vigende popularitet også peger på det engelske sprogs dominans.

Men også det tungemål lider under manglende viden, fremhæver han.

”Mange taler et lufthavns-engelsk, som fungerer, men som ikke har kulturen, historien og udtalen med sig,” siger Frederik Stjernfelt.

Dog mener han, at tysk og fransk vil blive styrket efter Brexit.

”Vi er jo nødt til at have nogle embedsmænd, der forstår de sprog og de kulturer, vi skal samarbejde med.”

Før den ”nedgørelse” af humaniora, som har stået på i mange år, var der årgange, hvor mange gerne ville læse åndsfag – og det faldt erhvervslivet for brystet, mener Frederik Stjernfelt.

”Det var jo irriterende, at så mange unge talenter hellere ville læse historie, litteratur og kunsthistorie – det er elementær interessepolitik. Men også fra politisk hold har presset på humaniora været stort. Her må vi desværre konstatere, at nogle af de værste har været De Radikale under regeringen Thorning- Schmidt. Også mantraet ’fra forskning til faktura’ satte et vældigt stød ind, og nu er der selv i et gammelt åndsparti som Socialdemokratiet kommet en ’arbejderistfløj’, som er hårdere end centrum-højre på det her punkt. Og den holdning begræder jeg,” siger Frederik Stjernfelt, som i øvrigt mener, at der fokuseres for meget på det private arbejdemarked, mens det overses, at den offentlige sektor har stor brug for og glæde af humanister.

På et af de mindste humanistiske fag, institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, kommer så godt som alle studerende efterfølgende ud i interessante stillinger, og centerleder Ravinder Kaur er stolt af de unge mennesker, der tør gå imod tendensen og læser humaniora.

”Vi lever i en tid, hvor nyttefilosofien hersker, men resultatet bliver fastfood. Humaniora viser resultater over tid, fordi vi er helt inde og arbejde med, hvad det betyder at være menneske, hvilket liv vi vil leve, hvordan samfundet skal være, og hvordan vi skal møde resten af verden. Jeg er faktisk helt sikker på, at demokratiet er i fare, hvis vi ikke har en stærk humanistisk dannelse,” siger hun.

Tidligere prorektor på Københavns Universitet Lykke Friis, som i dag er Berling-skes tysklandskorrespondent, mener, at de humanistiske fag svigtes hele vejen op gennem uddannelsessystemet.

”Det er desværre den uendelige historie, der viser, at det ikke er lykkedes at knække kurven. Det er et spørgsmål om at få hele fødekæden genetableret ved hjælp af en national indsats. Helt fra toppen skal det signaleres, at humaniora er en helt central del, og at det for eksempel ikke er nok at kunne engelsk. Man kan altså ikke i Financial Times læse sig til at forstå tysk politik og kultur. Danmark taber indflydelse, når vi ikke kan sprog.”

I det hele taget skal de klassiske åndsfag løftes, mener hun.

”Uden humaniora bliver vi et fattigere samfund, og uden humaniora kan vi slet ikke møde de helt store udfordringer som for eksempel klimaet – hovedproblemet er jo ikke at komme med nye opfindelser, men at få folk til at ændre adfærd, og det kan du ikke gøre via naturvidenskab,” siger Lykke Friis.

Hun peger desuden på, at de nedskæringer, der på ”grønthøstervis” er kørt hen over universitetsuddannelserne, er gået hårdt ud over humaniora, som traditionelt har sværere ved at tiltrække midler fra for eksempel private fonde.

Hvad håber den tidligere prorektor og fortaler for ikke mindst tysk sprog for de kommende studerende?

”Jeg håber, at de er modige nok til at søge ind på humaniora, og at man går tidligere i gang med sprog i folkeskolen. For at lyde rigtig politikeragtig, så synes jeg, at den nationale sprogstrategi trænger til et ordentligt service- eftersyn.”