Prøv avisen

Klima kan vende op og ned på etisk debat om genmodificerede fødevarer

Genmodificerede fødevarer har for nogle et dårligt rygte, da det er en manipulation af naturen. Men det er effektivt til at dyrke meget på én gang, og derfor siger medlem af Det Etiske Råd nu, at ”vi kan se, hvordan ørkenen breder sig på grund af klimaforandringerne. Derfor kan det godt være, vi må gøre op med holdningen om at afvise genmodicering simpelthen, fordi det bliver nødvendigt for at brødføde verdens befolkning”. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Klodens opvarmning kan komme til at ændre på holdningen til genmodificerede fødevarer, fordi verden ikke har mad nok. Klimaet vil i det hele taget komme til at spille en større rolle i den etiske debat, vurderer Søren Møller og Eske Willerslev, der er nye medlemmer af Det Etiske Råd

Skal vi tillade genmodificerede planter, skal aktiv dødshjælp være en mulighed, og hvordan sikrer vi, at private oplysninger ikke flyder frit, når vi bruger ny teknologi som for eksempel særlige sundhedsapps?

Det er nogle af de spørgsmål, som de 17 medlemmer af Det Etiske Råd har behandlet det seneste år. I torsdags blev der udpeget syv nye medlemmer. For et af de nye medlemmer, tidligere formand for Danske Gymnastik& Idrætsforeninger, den 62-årige Søren Møller, der i dag er formand for organisationen Det åbne land som dobbelt ressource, bliver klimaforandringerne et af fremtidens vigtigste etiske spørgsmål – og dermed også et vigtigt emne i rådet.

Søren Møller forudser, at den globale opvarmning kan komme til at vende op og ned på, hvad vi synes er etisk rigtigt og forkert.

”Af etiske grunde afviser mange for eksempel genmodificerede afgrøder i landbruget, men vi kan se, at ørkenen breder sig på grund af klimaforandringerne. Derfor kan det godt være, vi må gøre op med holdningen om at afvise genmodificering simpelthen, fordi det bliver nødvendigt for at brødføde verdens befolkning,” siger Søren Møller, der understreger, at Det Etiske Råd vigtigste mål er at sørge for gode og skarpe argumenter i den offentlige debat.

”Etik er essensen af, hvordan vi er mennesker. Holdninger kan alle have, men viden og det at have tænkt tingene igennem, er der indimellem stor mangel på. Det Etiske Råd skal tilføre debatten viden og argumenter, så den holdningsdannelse, der sker i samfundet bygger på mere end mavefornemmelse,” siger Søren Møller.

Samme opfattelse har et andet nyt medlem af Det Etiske Råd, 48-årige Eske Willerslev, der er dna-forsker og professor ved Center for Geogenetik på Københavns Universitet.

”Jeg håber, at jeg kan bidrage med at skille skidt fra kanel, så debatten bygger på et ordentligt vidensgrundlag og ikke på en følelse eller en forestilling om, at tingene er på en bestemt måde, uden at det i realiteten forholder sig sådan. Der er for eksempel en kæmpestor skræk for, at genmodificerede organismer overtager verden, men der er meget lidt belæg for den påstand,” siger Eske Willerslev, der også vurderer, at de etiske konsekvenser af klimaforandringerne bliver et af de meget vigtige emner for rådet fremover.

Det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem, erhvervsjurist og vært på fjernsynsprogrammet ”Luksusfælden”, 56-årige Mette Reissmann, er også et af de nyudnævnte medlemmer. Hun ser klimaforandringerne som en brik i en stor etisk diskussion om, hvordan vi skaber et mere bæredygtigt samfund med større lighed.

”Klimaet bliver helt sikkert et vigtigt emne for rådet. Et andet vigtigt emne for mig er de etiske udfordringer ved ny teknologi. Vi skal ikke være som Kina, hvor der anvendes ansigtsgenkendelse. Danmark er et retssamfund,” siger Mette Reissmann.

Den 62-årige Grete Christensen, der siden 2009 har været formand for de godt 77.000 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, er også ny i Det Etiske Råd. Grete Christensen understreger, at hun er optaget af etikken i, hvordan vi behandler hinanden – ikke blot i sundhedssystemet, men også i samfundet generelt.

”Der er et etisk problem, at rigtig mange mennesker sidder helt alene. Der er mange nye teknologier, som gør, at vi kan ordne tingene fra vores hjem for eksempel fjernbehandling via telemedicin. Men hvordan sikrer vi, at der stadig er en livline til menneskelig kontakt? Det er vigtigt, at Det Etiske Råd ikke kravler for højt op, men også beskæftiger sig med etiske problemer i menneskers hverdagsliv,” siger Grete Christensen.