Prøv avisen

Klimaforandringer kræver nye træer

Danske skovejere er begyndt at erstatte rødgranen med andre træsorter, som bedre kan modstå klimaforandringerne

De danske skovejere er nødt til at tage hensyn til, at det danske klima sandsynligvis vil forandre sig i de kommende år. Selvom der stadig er ret stor usikkerhed om, hvordan den globale opvarmning kommer til at påvirke Danmark, er der ingen tvivl om, at skovbruget gør klogest i at vinke farvel til såvel lyse bøgeskove som nåletræsplantager. Fremtidens skove skal være et mylder af arter, unge og gamle træer.

Det understreger Bo Larsen, professor ved Landbohøjskolens Institut for Økonomi, Skov og Landskab.

- Skovbruget opererer med lange tidshorisonter. De træer, der bliver plantet i dag, skal også kunne trives om 50-100 år. Skovejerne har ikke råd til at løbe risikoen for, at træerne til den tid ikke kan overleve i det danske klima, siger Bo Larsen.

Han holdt i går et indlæg om skovdriften i fremtidens Danmark for en række danske klimaforskere og embedsmænd, som var samlet for at gennemgå konklusionerne i den seneste rapport fra FN´s klimapanel, IPCC. Bo Larsen pointerede i den forbindelse, at skovejerne ikke har tid til at vente på, at forskerne bliver enige om, i hvilken retning klimaet bevæger sig som følge af den øgede drivhuseffekt.

- Det bedste, skovbruget kan gøre, er at basere sig på usikkerheden. De må plante træer som kan tåle lidt af hvert, uanset om temperaturerne stiger eller falder, om der kommer mere eller mindre nedbør, eller vi får flere kraftige storme, siger han.

Blande træarterne

Hans anbefaling er, at skovejerne i højere grad skal satse på naturnær skov, der -som navnet antyder er en driftsform, hvor skoven i højere grad end nu får lov til at udvikle sig naturligt. De forskellige træarter skal blandes mellem hinanden, og træerne skal fældes enkeltvis, så der hele tiden står unge og gamle mellem hinanden.

- Det svarer til at investere i forskellige værdipapirer for at sprede risikoen. En naturnær skov er mere modstandsdygtig over for ændringer i det omgivende miljø. Det være sig stigende temperaturer eller nye typer af skadedyr, der indvandrer, fordi klimaet bliver mildere eller vådere, understreger Bo Larsen.

Svært for rødgraner

Skovejerne er allerede begyndt at mærke problemerne. Den mest udbredte træsort herhjemme, rød-granen, har det svært med de milde danske vintre. Den er også skrøbelig i kraftige storme, hvor stammerne knækker som tændstikker i de ensartede granplantager.

- Rødgranen trives ikke rigtig på vores breddegrader. Det har vi kunne konstatere i stigende grad gennem de sidste 10-20 år, og hvis klimaforskerne ovenikøbet får ret i, at temperaturerne stiger yderligere, og vi får flere storme, bliver det da helt galt, siger direktør i Dansk Skovforening, Jan Søndergaard.

Ifølge ham er hovedparten af skovejerne allerede opmærksomme på klimaets indflydelse på skovdriften.

- Man laver slet ikke den samme ensidige satsning på rødgran som tidligere. De steder, hvor man ikke kan plante løvtræer, blander man i stedet andre typer af nåletræer, som er mere robuste end rødgranen. F.eks. lærk og douglasgran, siger Jan Søndergaard.

Selvom udskiftningen af rødgran allerede er i gang mange steder i landet, vil det dog tage mange år, før skovgæsterne vil lægge mærke til, at der er sket forandringer. Mere end hvert andet træ i de danske skove er rødgraner, og det vil tage årevis, før nye træer er plantet og vokset op.

- Det er virkelig en markant udskiftning, der skal ske. Der går nogle år, siger Jan Søndergaard.

ulla-poulsen@kristeligt-dagblad.dk