Klimaforsker maner til ro efter skovbrande og rekord-temperaturer: Nej, vi er ikke på vej mod en klimakatastrofe

Det er et problem, at pressen omtaler skovbrande og høje temperaturer som en klimakatastrofe, mener seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet

Jens Olaf Pepke Pedersen, klimaekspert og seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet.
Jens Olaf Pepke Pedersen, klimaekspert og seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet. Foto: Privat.

Storbritannien har hedebølge. I Portugal har termometret vist over 47 grader, og der er skovbrande i Frankrig, Portugal og Spanien. Nogle klimaforskere advarer om, at katastrofen truer. Er situationen så ekstrem, som man kunne få indtryk af i medierne?

Nej. Jorden er ikke ved at gå under, og vi er heller ikke på vej mod en klimakatastrofe. Problemet er den måde, begivenheder bliver italesat på i medierne. Konsekvensen er, at vi har fået en hel årgang af unge, som vitterligt tror, at verden er ved at gå under.

Hvorfor mener du ikke, at den aktuelle situation med hedebølger og skovbrande i Europa er alarmerende?

Det er ikke til diskussion, at temperaturerne stiger, og at der kommer flere hedebølger på grund af menneskeskabte klimaforandringer. De stigende temperaturer betyder til gengæld også, at der er færre kuldebølger, så færre dør af kulde. Globalt dør 4,5 millioner mennesker hvert år under kuldebølger især i fattige lande, mens omkring 600.000 dør af hedebølger. Der er i dag omkring 100.000 flere ofre for hedebølger end for 20 år siden, men til gengæld er antallet af kuldedødsfald blandt andet på grund af klimaforandringer faldet med 300.000. Hvad angår skovbrande, så vurderer FN’s Klimapanel, at klimaforholdene giver en moderat tendens til øget risiko for skovbrande i Sydeuropa, USA og Australien. Men data viser også, at der i de fleste lande med undtagelse af Portugal er et faldende areal, der brændes af.

Verdens fremmeste klimaeksperter i FN’s Klimapanel fastslår, at en yderligere stigning i den globale opvarmning vil betyde mange flere storme, hedebølger, smeltende is og højere havniveau. Har de ikke ret?

Jeg har selv bidraget til panelets arbejde. Klimaforskerne fremlægger nogle scenarier og nogle konsekvenser. Når klimaforskerne skal redegøre for, hvordan de menneskeskabte klimaforandringer har påvirket klimaet de seneste 100 år, så konkluderer de alene, at temperaturen er steget, og at der er blevet mere tørke. Men der er ikke noget, der tilsiger, at vi vil få mere ekstremt vejr som orkaner på grund af klimaforandringer. 

Så du er ikke bekymret?

Jeg er mere bekymret over, hvad der sker i Rusland og Kina end for klimaet. Der er ikke ret mange demokratiske lande i verden. Hvis vi ikke har vores frihed længere, kan det være lige meget med klimaet.

Overdriver pressen klimaproblemerne?

Ja, jeg savner den kritiske presse i klimaspørgsmål. Når klimaforskere siger, at et vejrfænomen er et resultat af den globale opvarmning, skal de spørge til dokumentationen for det udsagn. De klimascenarier, medierne vælger, er ofte ekstreme og urealistiske. De skulle fokusere mere på den langsigtede tendens. Hver gang vi har en ekstrem vejrhændelse, bliver det italesat som om, det skyldes klimaændringer. Hvert år dør omkring 10.000 personer på grund af ekstremt vejr, hvor det for 100 år tilbage var 500.000. Det skyldes, at vi er blevet mere velstående og bedre kan beskytte os mod naturens kræfter.

Tror du, at Danmark kan opfylde regeringens mål om at være klimaneutralt senest i 2050?

Hvis Danmark politisk beslutter sig for det, kan det godt lade sig gøre at blive klimaneutral. Men spørgsmålet er, om det er den rigtige måde at bruge pengene på. Man kan få mange sygeplejersker og velfærd for det, det koster at lave grøn omstilling.

Tænker du selv på at leve mere klimavenligt?

Ja. Vi har købt en hybridbil. Mine børn siger, at det er meget sjældent, jeg køber nyt tøj. Vi prøver at leve energirigtigt og har fået huset bedre isoleret og har fået nye vinduer. Vi har et gasfyr, så opvarmning er blevet rigtig dyr. Man kan godt lave symbolhandlinger som at afskaffe plasticsugerør. Men i sidste ende er det økonomiske incitamenter og politiske beslutninger, der batter.