”Vi har kun et årti til at redde planeten”.
Sådan lyder budskabet fra politikere og klimademonstranter mange steder i verden. Men det er skadeligt for den grønne omstilling, når der sættes en fast deadline for løsningen af klimaproblemerne, da det risikerer at føre til forhastede løsninger.
Det mener den anerkendte britiske klimaforsker Mike Hulme fra Cambridge Universitet. I et indlæg i tidsskriftet Nature Climate Change kritiserer han og fire forskerkolleger tendensen til at opstille tidsfrister for, hvornår og hvor meget udslippet af drivhusgasser skal begrænses.
I yderste konsekvens kan tidsfristerne skabe en folkelig modstand mod klimasagen, hvis det viser sig, at det alligevel ikke er muligt at halvere klodens udslip af drivhusgasser i 2030 og dermed holde de kommende 80 års temperaturstigninger på under 1,5 til 2 grader.
Mike Hulme erkender, at en deadline kan være nyttig i forhold til politiske prioriteringer. Men samtidig er hans egen erfaring fra mere end 40 år inden for klimaforskning, at der er blevet fremlagt utallige tidsfrister, som ikke er blevet overholdt.
”Lad os anerkende, at begrænsningen af drivhusgasser er en proces, der tager tid, og at der sker fremskridt i forhold til at indføre grøn energi i vores del af verden. Idéen om at reducere udledningen af drivhusgasser til nul er helt urealistisk. Der er milliarder af mennesker i Indien, Kina og Afrika, som ud over grøn energi også vil have brug for fossile brændstoffer for at få en bedre levestandard. Hvis vi tror, at Jorden kun kan reddes ved at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, så vil det ikke ske,” siger Mike Hulme.
Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og glaciologi, direktør for Nansen Center i Bergen og desuden hovedforfatter på FN’s klimapanels kommende sjette hovedrapport, er enig i, at det er vigtigt at undgå et overdrevent fokus på bestemte tidsfrister.
”Det er ikke en skarp kant, vi falder ud over i 2030. Det er en målsætning, og når vi den ikke, så når vi den senere. Vi skal ikke sætte tingene hårdt op, men kommunikere tingene objektivt med rod i videnskaben,” siger Sebastian Mernild.
Lektor i bioetik ved Københavns Universitet og tidligere medlem af Det Etiske Råd Mickey Gjerris undrer sig til gengæld over, at det skulle være et problem at opstille deadlines.
”Forpligtende udmeldinger er kun en god ting, også selvom vi ikke når målene. Det viser, hvor alvorlig situationen er, og hvad vi skal stræbe efter,” siger Mickey Gjerris.
Greenpeace er en af de organisationer, der i kampagner fremhæver, at der kun er kort tid tilbage til at redde jordens klima.
”Hvis vi ikke har klare tidsmål, så bliver det umuligt at løse problemerne i tide, og det vil i virkeligheden bare være en hjælpende hånd til de kræfter, der ikke har nogen interesse i at udfase sort energi og reformere landbruget. De globale udledninger af drivhusgasser steg igen sidste år. Hvis vi bare siger, at vi skal tage tingene skridt for skridt, så kan vi godt glemme alt om at nå målene, og så vil konsekvenserne være uoverskuelige,” siger klimapolitisk leder i Greenpeace Jens Mattias Clausen.
Samme holdning har Danmarks Naturfredningsforening.
”Det handler om at være ærlig og sige tingene, som de er. Hvis vi ikke får halveret udledningen af drivhusgasser i 2030, og temperaturstigningerne når op på to eller tre grader, så vil dele af Jorden blive ubeboelig, og det er ikke et ønskværdigt scenarie for arten homo sapiens. Vores budskab er, at vi har meget travlt med at nå målene, men at der er håb, og at vi kan gøre en hel masse de næste 10 år,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.