En sensommerdag for 10 år siden klatrede klimaprofessor Sebastian Mernild op ad den bjergside, der fører til Mittivakkat-gletsjeren ved Tasiilaq i Østgrønland.
Da han nåede toppen, kunne han se, hvordan isen havde rykket sig. To år før gik den helt hen til skrænten. Nu havde den trukket sig adskillige meter tilbage på få år, og det blottede grundfjeld stak frem:
”Jeg tænkte: ’Isens tilbagetrækning kan ikke blive ved’,” fortæller Sebastian Mernild, der har besøgt Mittivakkat-gletsjeren gennem 25 år.
Gletsjere i Grønland har altid bevæget sig, men ikke så systematisk, som det er sket i dette århundrede, herunder især de sidste årtier. Siden 1900 har Mittivakkat rykket sig cirka to kilometer ind i landet, og de seneste 25 år er dens ismasse svundet mere end 30 procent på grund af afsmeltning. Samme mønster gælder for 92 procent af gletsjerne i Arktis.
På bordet i Sebastian Mernilds kontor på Syddansk Universitet ligger et krøllet sammendrag af FN’s Klimapanels seneste sjette hovedrapport om klimaet. Sebastian Mernild viser et kort over Østgrønland på computeren. Det dystre tema til trods bliver hans budskaber præsenteret med et afvæbnende, drenget smil.
Sebastian Mernild er ud over at være professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet også en af hovedforfatterne til den seneste FN-rapport med budskabet om, at forandringerne i klimasystemet er uden fortilfælde i de seneste mange årtusinder. Selv hvis vi stoppede al CO2-udledning, ville havene fortsætte med at stige i mange hundrede år endnu, og gletsjerne ville fortsætte deres afsmeltning i årtier og op til århundreder.
”Når jeg kigger på det feltarbejde, vi har udført, bliver jeg bekymret, og jeg bliver også bekymret, når vi i FN’s Klimapanel, IPCC, scanner hele den videnskabelige litteratur. Videnskaben er i dag så stærk i mælet, at det er svært ikke at blive overbevist om de menneskeskabte klimaforandringer. Jeg plejer at sige: Det kan godt være, man ikke tror på tyngdekraften, men derfor eksisterer den alligevel. På samme måde er det med klimaforandringerne. For nogle årtier siden var ekstremt vejr et fænomen, der udspillede sig langt væk. I dag er oversvømmelser, orkaner og hedebølger rykket helt tæt på til Europa og Danmark,” siger den 49-årige Sebastian Mernild.
For eksempel fik Kerteminde på Fyn i en periode i sommer lige så meget nedbør som de områder i Tyskland, der var hærget af oversvømmelser. Når det ikke gik så galt i Kerteminde, skyldtes det, at det flade danske landskab gør det muligt for vandet at sive ned i jorden og væk, modsat Tyskland, hvor vandet samledes i dalene.
”Jeg har to børn på 9 år og 12 år. Der er ingen tvivl om, at de kommer til at leve i en verden, der bliver meget anderledes. De vil skulle leve med et mere ekstremt klima, flere oversvømmelser, og der vil blive flere dødsfald, og sandsynligvis også flere flygtninge fra blandt andet Afrika på grund af ekstreme vejrsituationer som for eksempel tørke. Herhjemme og langs kystnære regioner vil det blive nødvendigt at bygge diger og kystsikre. Situationen er meget alvorlig. Der er et kæmpe gab mellem det, samfundet burde gøre for at reducere udledninger, og det, der rent faktisk sker. Alligevel er jeg også forsigtig optimist,” siger Sebastian Mernild.
Omstillingen vil ifølge klimaprofessoren tage tid, og vi vil ikke nå Paris-aftalens mål om at begrænse klodens temperaturstigning til 1,5 grader over førindustrielt niveau.
Sebastian Mernild betegner klimaforandringerne som et af verdens vigtigste spørgsmål overhovedet, fordi et varmere klima vil betyde en ændring af hele vores levevis. Men han mener samtidig, det er vigtigt at bevare troen på, at klimatruslen vil blive tacklet, selvom ingen på nuværende tidspunkt har overblikket over, hvordan fremtidens samfund skal indrettes.
Klimaekspert ved en tilfældighed
Sebastian Mernild har en ph.d. i klimaforandringer og glaciologi fra Københavns Universitet. Han begyndte at interessere sig for klima som ung studerende i 1990’erne, inden temaet blev en varm politisk kartoffel. Han har aldrig været klimaaktivist, og interessen opstod mere eller mindre tilfældigt.
”Som studerende interesserede jeg mig for de forskellige danske landskaber og begyndte at studere, hvordan isens bevægelser havde skabt dem, og her spillede klimaet en afgørende rolle,” forklarer Sebastian Mernild.
Ud over studierne tog han en lederuddannelse i Forsvaret og var i perioder udsendt i Kosovo og Afghanistan.
”Jeg har altid syntes, det var fantastisk at forstå og bruge naturen. Som forsker blev jeg klogere på naturen, og i Forsvaret brugte vi naturen, når vi bevægede os rundt i terrænet,” fortæller Sebastian Mernild.
Han tog til Grønland for at studere isens bevægelser, og på den måde blev han for alvor optaget af klimaforandringerne. Siden forskede han i klimaforandringer i Alaska, New Mexico, Japan og Chile, inden han blev professor i Bergen og derefter administrerende direktør for det selvejende forskningscenter Nansen Centeret i Bergen.
Sebastian Mernild fortæller, at det ikke kun er gletsjernes nedsmeltning, men også det såkaldte tipping point, som klimarapporterne advarer om. Tipping point opstår, efter at der i en årrække konstant er smeltet mere sne og is bort fra indlandsisen, end der akkumuleres om vinteren. Dermed kan der over tid blive udløst en selvforstærkende proces.
”Det vand, der frigives fra indlandsisen, kan blive et problem for hele kloden, og beregninger viser, at indlandsisens tipping point forventeligt kan opstå om 20 år. Samtidig vil temperaturen stige, så det i gennemsnit bliver tre til fire grader varmere på kloden i 2100. Det vil medføre mere nedbør og øget tørke,” forklarer Sebastian Mernild.
Men er det overhovedet muligt at bevare optimismen med så dystre prognoser ?
Sebastian Mernild mener ja. Når han er optimist, skyldes det ikke mindst de reaktioner, han møder, når han holder foredrag:
”Jeg har holdt foredrag om klimaet siden 2006. Tidligere var mange skeptiske over for videnskabens udmeldinger om de menneskeskabte klimaforandringer. I dag er spørgsmålet: ’hvordan står det til med klimaet, og hvad kan jeg selv gøre?’. Samtidig har videnskaben fået en meget mere detaljeret forståelse af de processer, der styrer klimaforandringerne. Jeg fornemmer virkelig, at snebolden er ved at rulle. Mange virksomheder især internationalt kan se, at omstillingen af samfundet mod klimaneutralitet er en god forretning, og når først erhvervslivet finder løsninger, kan udviklingen gå virkelig stærkt,” lyder det fra Sebastian Mernild.
Kan du forstå, at mange føler afmagt, og at nogle finder emnet teknisk tørt og derfor ikke orker at interessere sig for klima ?
”Jo. Klima er et kompliceret felt. Netop derfor er det så vigtigt at formidle klimaproblematikken, og derfor er formidling også noget af det, jeg selv prioriterer højt.”
Veganere redder ikke verden
Klimaprofessoren bor i Odense med sin hustru og to børn og er ifølge eget udsagn ingen klimahelgen.
Familien satser blandt andet på at begrænse el- og varmeregningen og har skiftet vinduerne ud til trelagsruder, installeret varmepumpe, solpaneler, nye termostater til radiatorerne, ligesom de også sørger for at tømme køleskabet og undgå madspild. Desuden kører familiens to biler på el.
Sebastian Mernild forsøger derudover at begrænse flyvning både professionelt og privat.
”Vi kan hver især gøre en indsats i kraft af vores livsstil, for hvert et ton mindsket CO2 tæller. Men vi redder ikke verden alene ved at spise færre bøffer og blive veganere. Hvis vi skal i gang med global klimaomstilling, så er det især vores energiforbrug, der tæller, og hvor hurtigt vi kommer over på 100 procent vedvarende energi. Desuden hvor meget vi bevæger os rundt med bil og fly, og selvfølgelig også, hvad vi spiser og hvad vi forbruger,” siger Sebastian Mernild.
Danmarks CO2-udslip udgør en promille af verdens samlede udslip, og Sebastian Mernild advarer mod at tro, at Danmark alene kan redde klimaet. Til gengæld kan vi gøre en forskel ved at inspirere andre.
”Danmark er en lille dråbe i det store hav, og 80 procent af verdens befolkninger lever i vækstøkonomier, hvor befolkningen ønsker en højere levestandard. Vi kan gøre en forskel ved at bruge vores viden om for eksempel vindmøller og andre klimavenlige teknologier og ved at indgå partnerskaber med andre lande. Vi kan i det hele taget bringe vores viden i spil, så andre lande ikke begår de samme fejl som os i forhold til at skade klimaet,” lyder det fra Sebastian Mernild.
De unge er fremtiden
Klimadebatten er groft sagt præget af en fløj, der sætter sin lid til teknologiske løsninger, og en anden fløj, der nødigt taler om teknologi, fordi de mener, at det egentlige problem er overforbrug af Jordens ressourcer.
Sebastian Mernild tror ikke, at løsningen på klimakrisen er at gå tilbage til en levestandard som i 1950’erne, men han afviser også, at teknologiske løsninger klarer alle problemer.
”Selvfølgelig skal vi holde øje med vores klimaaftryk og tænke over vores behov, så vi ikke køber nyt hele tiden. Men jeg tror ikke på, at det er realistisk at gå drastisk ned i levestandard. Vi må satse på de teknologiske løsninger og adfærdsændringer. Her og nu kan vi fremme brugen af elbiler, selvom teknologien endnu ikke er perfekt. Vi skal arbejde os ud af klimakrisen, både ved, at vi hver især lever mere klimarigtigt, og ved at lægge pres på politikerne,” lyder det fra Sebastian Mernild.
Uden for prorektorkontoret cykler de studerende på det net af stier, der forbinder bygningerne på campus, og netop arbejdet med at undervise en ny generation ser Sebastian Mernild som en væsentlig klimaindsats. Det var også derfor, han selv tiltrådte jobbet som prorektor sidste år efter en lang international forskerkarriere.
”På et universitet kan jeg være med til at sætte en retning for mange andre end bare lige mig selv og en gruppe forskere. Vi har brugt 140 år på at opbygge et samfund baseret på olie, gas og kul. Nu skal vi opbygge et nyt samfund. Det vil tage tid, og det er det, kommende generationer skal i gang med. Mennesket har altid tilpasset sig og indordnet sig under samfundsmæssige forandringer, og det vil også ske i forhold til klimaet.”