Det kan ikke alene redde klimaet, at mennesker af et godt hjerte dropper bilen, oksekødet og den lange flyvetur til Thailand. Det er nødvendigt, at politikerne går forrest ved at beskatte flyrejser og gøre kød dyrere. Men omvendt er der også brug for, at vi hver især gør en indsats for at sænke forbruget, hvis Paris-aftalens mål om at holde klodens temperaturstigning under to grader i dette århundrede skal nås.
Læs også: Alle taler om klimaforandringerne. Samtidig flyver vi mere end nogensinde
Sådan lyder budskabet fra to klimaforskere, professor i klimaforandringer og glaciologi Sebastian Mernild, der er administrerende direktør for Nansen Instituttet i Bergen, og professor Jens Friis Lund fra afdeling for global udvikling på Københavns Universitet.
Ifølge klimatænketanken Concito udleder hver dansker 17 tons CO2 i atmosfæren om året, og dermed er danskernes klimaaftryk verdens syvendestørste målt pr. indbygger. Skal aftrykket ned, kræver det ifølge Concito, at vi flyver mindre, kører mindre i diesel- og benzinbiler, køber færre ting, isolerer vores boliger bedre og desuden skærer ned på kødet og minimerer madspild.
”Klimaudfordringen er så stor, at vi skal spille på alle tangenter. Der skal både være kødfri dage og færre ture i bil. Men vi kan ikke alene nå målene i Paris-aftalen gennem individuelle handlinger. Det, der for alvor rykker, er, hvis politikerne skaber mulighed for, at vi alle kan ændre adfærd. Men samtidig kan den enkeltes forbrugsmønster påvirke andre og spille en rolle for, hvad kolleger og familie gør. Disse individuelle handlinger kan være med til at flytte sociale og politiske normer,” siger Jens Friis Lund.
Sebastian Mernild fremhæver, at der er brug for flere samfundsmæssige reguleringer, som styrer forbrugernes livsstil i mere bæredygtig retning. Han henviser til Norge, der har gjort grønne biler afgiftsfrie og fjernet bompenge og motorvejsafgifter for den type biler. I dag kører op mod en femtedel af alle norske biler på el, og dermed er Norge det land i verden med flest elbiler pr. indbygger.
”Det er kun en lille procentdel af befolkningen, der vil handle ud fra det gode hjerte, så derfor er der brug for en politisk styring, der kan animere folk til at handle mere klimavenligt. Kødforbruget ligger for eksempel så dybt integreret i os danskere, at vi betragter det som et dagligt gode. Man må fra politisk hold sige, at produktionen af kød sætter for stort klimaaftryk og for eksempel gøre kødet dyrere for at sænke forbruget. Når man ser på CO2-aftrykket, er det også galimatias, at vi spiser avocadoer, der er produceret i Chile. Vi skal arbejde for at indtage lokale og regionale fødevarer frem for at sende fødevarer rundt på kloden, og politikerne må beskatte flyrejser, så det bliver mindre attraktivt at flyve,” siger Sebastian Mernild, der mener, det bliver meget svært at holde klodens temperaturstigning under to grader i dette århundrede.
Han fremhæver samtidig, at det kan give mening, hvis den enkelte beslutter sig for at leve mere klimavenligt.
”Men det er vigtigt, at indsatsen ikke er hysterisk, for så er risikoen, at vi ikke kan magte det. Vi kan for eksempel begynde med at spise kød fire-fem dage om ugen i stedet for syv dage,” siger Sebastian Mernild.
Men skal vi tilbage til en nøjsom livsstil som i 1950’erne, hvis klimakrisen skal løses?
”Det skal jeg ikke kunne sige. Men vi skal spille på mange heste, hvis klimaproblemerne skal løses. Vi skal have gang i udviklingen af ny teknologi, vi skal blandt andet rejse mange flere skove, der kan opsluge CO2, og vi skal også udvikle teknikker, der kan opfange noget af den CO2, der allerede er udledt. Vi kommer heller ikke udenom, at hver især også skal sænke vores forbrug og ændre vores vaner,” lyder det fra Sebastian Mernild.