Prøv avisen

Rikke og Thomas er stort set selvforsynende: Vores største klimaaftryk er vores seks børn

Rikke Ørum og Thomas Thode bor med deres seks børn på en gård på Samsø og er næsten selvforsynende. Her ses fra venstre Thomas Thode med Sofus på 10 år, Rikke Ørum, Edith på fire år, Karl på 11 år, Anker på to år og Alma på 14 år. Den yngste, Anna på fem måneder, er ikke med på billedet. – Foto: Thinna Aniella for Samsø Økojord

Rikke Ørum, Thomas Thode og deres seks børn forsøger bevidst at nedsætte deres CO2-udslip. Selvom deres livsstil ligger langt fra de fleste danskeres, mener klimaekspert, at vi alle kan lære af de familier, der forsøger at gå nye veje

Da Rikke Ørums søn, Sofus, forleden fyldte 10 år, fik han i fødselsdagsgave et stykke fyrretræ, noget snor og nogle korkpropper, som han skal bruge til at fremstille en bue og en pil.

34-årige Rikke Ørum og hendes mand, 35-årige Thomas Thode, bor på en gård på Samsø sammen med deres seks børn, der er fra 0 til 14 år. På de halvanden hektar jord, der hører til gården, har de grise, ænder, høns, kaniner og en stor køkkenhave. De er selvforsynende med kød, frugt og grøntsager og køber kun kaffe, toiletpapir, chokolade, mel, sukker og mælkeprodukter. De spiser kød fra deres egne dyr.

Som stort set selvforsynende giver det ikke mening at undvære husdyr, da dyrene kan leve af græs og madrester. De har ingen bil, men cykler, tager bus, tog eller færge. Da de for nylig lavede deres køkken om, var det eneste nye tilbehør, de købte, nogle hyldeknægte fra Ikea. Ellers anskaffer de brugte ting og tøj.

”Vores største klimaaftryk er vores seks børn,” fortæller Rikke Ørum, der frem til årsskiftet 2017-2018 arbejdede som jordemoder, men i dag har en webshop, der sælger garn, som er fremstillet bæredygtigt. Desuden har hun en blog, hvor hun deler erfaringer med at leve bæredygtigt.

Thomas Thode har i mange år været skovfoged, men arbejder i dag fuldtids på gården. Familien indgår i en bog, der beskriver seks danske familiers erfaringer med at begrænse CO2-udslippet, som projektleder Mikael Bellers Madsen fra den grønne tænketank Concito er ved at skrive.

Rikke Ørum fortæller, at beslutningen om at leve så klimabevidst har været en lang rejse, der begyndte, da hun for 14 år siden fik sit første barn og som nybagt mor tænkte over sin datters sundhed og fremtid.

”Som nyuddannede tog vi til Norge, fik to fuldtidsjob, to biler og hus ned til vandet. Vi arbejdede meget og følte kun, vi så børnene i weekenderne. Det var stressende, især når børnene var syge. Efter et halvt år så vi hinanden dybt i øjnene og besluttede, at den måde ville vi ikke leve på. Siden har vi skridt for skridt valgt at leve mere bæredygtigt,” fortæller Rikke Ørum.

De begyndte at arbejde på deltid og flyttede ind på en lejet gård langt ude på landet i det sydlige Norge, hvor de dyrkede jorden. Et stykke tid inden flytningen havde de taget en beslutning om at holde op med at flyve af hensyn til miljøet.

”Vores ferier med børnene går ud på at få ro og nærvær, og det kunne vi lige så godt få ved at tage på telttur i fjeldet i stedet for at bruge 20.000 kroner på en rejse,” siger Rikke Ørum.

På gården satsede de på at spise de madvarer, der hørte årstiden til, men deres ønske om at droppe bilen var ikke realistisk, fordi de boede så afsides.

I august 2017 flyttede familien til Samsø, hvor Rikke Ørums forældre også bor. I Danmark har parret taget et nyt skridt, nemlig at afskaffe bilen. Da familien fik en tur til badelandet Lalandia i Billund som gave, klarede de rejsen med bus og tog.

”Turen tog et par timer mere, end hvis vi havde haft en bil. Men rejsen var en oplevelse, og vi læste bøger for børnene i bussen. At undvære bilen handler meget om indstilling.”

”Man kan føle sig mere begrænset, men man kan også føle sig mere fri. Vi rejser mere langsomt, og det giver en ro,” fortæller Rikke Ørum.

De tre ældste børn – Alma på 14 år, Karl på 11 år og Sofus på 10 år – er elever på en friskole, der vægter bæredygtighed, mens de yngste børn på 5 måneder, 2 år og 4 år bliver passet hjemme.

”I forhold til størstedelen af den måde, vi lever på, er vores børn godt tilfredse. Men nogle gange synes de, det er irriterende, at de ikke bare kan gå ned i en butik og købe fire morgenmadsprodukter. De brokker sig aldrig over vores gaver. De får som regel genbrugsting eller materialer til noget, de selv kan lave,” fortæller Rikke Ørum.

Alma på 14 år har en mobiltelefon. Hun har ifølge Rikke Ørum et godt socialt liv og føler ikke behov for at være på de sociale medier, men læser i stedet bøger. En af sønnerne har fået en computer af skolen, fordi han lider af dysleksi (ordblindhed), men ellers har ingen i søskendeflokken computer eller iPad.

Hver dansker sender ifølge en opgørelse fra den grønne Concito tænketank 17 ton CO2 ud i atmosfæren, og det tal skal falde til to ton eller mindre for hver borger på kloden inden 2050. Ellers kan FN-målet om at temperaturstigninger i dette århundrede skal holdes under to grader ikke realiseres.

Projektleder Mikael Bellers Madsen fra Concito har de seneste år fulgt 11 familier, der arbejder bevidst med at nedsætte deres klimaaftryk – blandt dem familien på Samsø. Og selvom det er de færreste danskere beskåret at være næsten selvforsynende, så mener Mikael Bellers Madsen, at vi kan lære af familiens erfaringer.

”Samfundet og den enkelte skal i gang med en meget stor omstilling, hvis vi skal opfylde klimamålene. Vi skal have det moderne liv, samtidig med at vi lærer begrænsningens kunst. Det kan være, at vi ikke spiser kød hver dag eller begrænser vores flyrejser til en længere ferie hvert tredje år. Klimafamilierne kan vise nye veje og åbne for, at der er andre måder at leve på. Deres styrke er, at de formår at gøre klimaspørgsmålet mindre abstrakt ved at hive klimahensynet ind som en praktisk kompetence i hverdagen. De opgiver bilen, flyet, høje lønindtægter, men mine interview viser, at de opnår noget andet som større sundhed, mere fritid og mere trivsel i hverdagen,” fortæller Mikael Bellers Madsen.

Hans kommende bog, der har fulgt 6 af de 11 familier, viser, at det kan være forbundet med sociale barrierer at opgive bilen eller spise vegetarisk.

”Familierne møder også reaktioner som: ’Du er underlig, hvis ikke du flyver, hellig, hvis du ikke spiser kød, og gammeldags, hvis du ikke udskifter mobiltelefonen.’De relationer, vi indgår i på arbejdet, i skolen og i familien, er ofte præget af materialistiske normer. Og de normer kan være svære at komme udenom, hvis ikke man vil opleves som hellig eller frelst. På den måde kan et højt CO2-forbrug fastholdes som det normale og det mere bæredygtige som det underlige,” siger Mikael Bellers Madsen.

På Samsø oplever Rikke Ørum, at familiens indsats for at leve klimavenligt er blevet mødt med undren og positiv interesse.

”Nogle synes, det er skørt, at vores børn ikke kommer i institution, fordi de mener, at børn skal socialiseres tidligt. Vi hører også, at børn har brug for at være i kontakt med al den teknologi, der findes, fordi de ellers bliver afkoblede fra samfundet. Men vores holdning er, at vores børn meget hurtigt kan finde ud af, hvordan teknologien fungerer, når de får brug for det,” siger Rikke Ørum. Hun er glad for, at familiens livsstil giver anledning til debat.

”Vi har truffet nogle bevidste valg for, at vores børn og børnebørn også kan få et godt liv. Og det har givet en masse fordele. Vi er sammen med vores børn hver dag,” siger Rikke Ørum.

På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er forkert at tro, at den enkeltes livsstil kan redde klimaet, lyder svaret:

”Jeg tror i høj grad på, at vores individuelle livsstil kan være med til at redde klimaet. Ved at vi som individer laver en masse klimavenlige tiltag, kan vi inspirere hinanden, og det kan sprede sig som ringe i vandet.”

”Det handler om, at vi skal have ændret nogle af samfundets normer, så det klimavenlige valg bliver det normale. Jeg tror også, at der skal ny teknologi og politiske løsninger til, men de almindelige mennesker skal også ind i kampen. Vi kan ikke vente på, at politikerne kommer med løsninger,” siger Rikke Ørum, der understreger, at familiens klimaindsats er båret af lyst:

”Det gør ikke den store forskel for min livskvalitet at undvære tomater om vinteren. Tværtimod bliver jeg glad, når jeg spiser en tomat i juli. Men selvfølgelig nytter det ikke noget, at en familie, der elsker at bo i København, bliver tvunget til at bo på en gård på Samsø. Vi skal leve bæredygtigt af lyst, ikke af frygt. Det er lidt ligesom at holde op med at ryge; hvis man ikke er motiveret, så nytter det ikke noget.”