Den 56-årige iværksætter Bent Mariager inviterede forleden syv mennesker til husmøde i parcelhuset i Frederikssund. Her drøftede de blandt andet, hvordan man i samarbejde med kommunen kan få lavet en skov i hvert af de fem skoledistrikter i Frederikssund.
Bent Mariager er en af initiativtagerne til Grønne Naboselskaber, der i dag har 75 grupper i 53 kommuner. Her forsøger borgere at mindske deres CO2-udslip ved for eksempel at dyrke vilde haver, bytte haveredskaber eller udveksle erfaringer om brug af elbiler.
”Jeg får mange henvendelser fra mennesker, der vil arbejde for at ændre deres klimaadfærd, men føler sig alene. De unges klimastrejker er målrettet politikerne. Deres budskab er jeg enig i. Men i stedet for at lave en nej-bevægelse, forsøger vi at lave en ja-bevægelse, hvor vi siger ja til at lave nogle forandringer lokalt og arbejder meget konkret med, hvordan vi selv kan ændre vaner,” siger Bent Mariager.
Grønne Nabofællesskaber er et af flere initiativer, hvor borgere aktivt forsøger at sænke deres klimaaftryk.
Derudover samarbejder flere kommuner med lokalsamfund om at få borgere til at sænke deres udslip af klimagasser. Et eksempel er Vejle Kommune, der har udråbt den lille by Vandel ved Billund til ”Danmarks førende klimalandsby”. Delebilsordninger, en reparationscafé og at få flere over på fjernvarme er nogle af de idéer, der er på tegnebrættet.
”Man kan roligt sige, at klimaindsatsen på lokalt niveau er kommet på dagsordenen meget bredt. Borgere og kommuner begynder i stigende grad at tage ansvar, og som meget andet i den grønne omstilling skyldes det en blanding af egeninteresse og moralsk opslutning.”
Det siger Anders Blok, lektor ved sociologisk institut på Københavns Universitet, som forsker i civilsamfundets rolle i byernes grønne omstilling. Ifølge ham vil flere klimalandsbyer som Vandel dukke op i fremtiden.
Især de initiativer, hvor borgerne inddrages og står i spidsen, fylder ifølge Anders Blok mere, fordi kommunerne kan se, at borgerne i stigende grad bliver optaget af klima og miljø.
”Det vil sige, at det også er et spørgsmål om, at kommunerne og lokalpolitikerne skal fastholde deres legitimitet, og det gør de bedst ved at lytte til borgerne,” siger Anders Blok.
Han understreger, at borgerinddragelsen er vigtig, for forskning viser, at det kan være vanskeligt for den enkelte at lægge livsstilen om, så der tages hensyn til klimaet. I fællesskab er det nemmere at ændre normerne og inspirere den enkelte til at leve mere klimavenligt, forklarer han.
I et projekt, som Realdania, Kommunernes Landsforening og regionerne står bag, har 65 kommuner forpligtet sig til at lave klimahandlingsplaner, som skal få dem til at blive CO2-neutrale inden 2050.
Det gælder blandt andet byer som Lejre, der vil være CO2-neutral i 2030, og Sønderborg, som vil være det i 2029.
Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning og energisystemer på Aalborg Universitet, har udarbejdet en model for, hvordan danske byer kan nedbringe CO2-udledningen og nå i mål med klimaneutralitet. Og spørger man ham, er det nødvendigt, at også små byer melder sig ind i klimakampen.
”Hvis der kun var én kommune, der gjorde noget, ville det ikke batte noget, men det antal, som er i gang, og som tager initiativ, batter samlet set rigtig meget, og det er helt klart nødvendigt, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå målsætningen,” siger han.
Analysechef i den liberale tænketank Cepos Otto Brøns-Petersen synes, det er fint, at borgere går foran ved at leve mere klimavenligt. Men han advarer til gengæld mod, at kommunerne går ind i klimapolitik.
”Hvis vi virkelig skal understøtte den grønne omstilling, skal vi have en national og europæisk politik, der systematisk indretter prisen på produkter efter, hvor meget CO2 de udleder. Vi kommer let til at dobbeltregulere, hvis kommunerne derudover laver deres egen klimapolitik. Meget af det, der sker i kommunerne, handler om, at politikerne gerne vil hægte sig på en populær dagsorden, uden at det virkelig batter rent klimamæssigt. I virkeligheden skader det den grønne omstilling ved at gøre den unødvendigt dyr,” mener Otto Brøns-Petersen.