Ve den far, der møder op til grillaften i børnehaven på Østerbro i København med et bundt røde pølser – eller den mor, der stiller med et fad veganerburgere til halbal i Gram i Sønderjylland.
For vi er dybt bevidste om, hvilket kraftigt signal for eksempel mad sender om ståsted i kampen for klimaet. Og inden nogen tænker, at indledningen på denne artikel betjener sig af kønnede og geografiske stereotyper, skal det lige siges, at netop parametre som køn, politisk overbevisning og geografisk placering betyder noget for den måde, vi udlever klimabevidstheden på, siger Jonatan Leer, docent og madkulturforsker ved Professionshøjskolen Absalon i Roskilde.
Han mener, der er ved at ske et skift i måden at anskue fødevarer på.
”Mens økologi, dyrs rettigheder og sundhed stadig er centrale parametre for mange forbrugere, er klimaet gået hen og blevet lige så vigtigt. Og det er ikke kun firstmovers, der tænker sådan, det er faktisk ret bredt.”
Mad, især kød, har altid været forbundet med prestige, status og værdier.
”Tænk blot på Agnes fra ’Matador’, der går fra at være tjenestepige til succesrig selvstændig erhvervskvinde, og som i en af de sidste scener serverer svinekoteletter for familien. Alle, også børnene, får en hel hver. Det er et statussymbol på linje med, at hun sender sine børn på latinskolen og ikke på kommuneskolen,” siger Jonatan Leer.
I dag er det statussymbol vendt helt på hovedet, mener Jonatan Leer.
”I et interview med blogger Nadine Levy Redzepi, som er gift med den verdenskendte leder af Noma, Rene Redzepi, fortæller hun om, hvordan de pakker hele familien i Christianiacykler og kører på tværs af København ind til Torvehallerne for at købe koteletter hos gourmetslagteren. Kødet stammer fra økologiske grise, som har gået i skyggen af træer og spist nødder, men det interessante er, at familien deler hver kotelet op i to eller tre stykker, fordi de alligevel spiser mest grønt. På den måde bliver det et statussymbol at reducere kødet.”
Sociologisk afspejler mad, hvem vi er, og især hvem vi gerne vil være, påpeger Jonatan Leer.
”Derfor opstår der også en eller anden form for social udskamning eller disciplinering af, at det ikke længere er helt i orden bare at købe det forhåndenværende,” siger forskeren, der også privat har observeret det til sammenkomster i børnehave og skole.
Selv bor han i et ”ret blandet kvarter i Hvidovre”, hvor nogle forældre går meget op i, at det skal være sundt og klimavenligt, og andre ikke.
”Hvis det skal have en bredere appel at spise klimavenligt, er man nødt til at demokratisere det, så det ikke bliver en elitær bevægelse. Ellers forstærker man bare forskellene i samfundet.”
Også geografisk ligger der i klimaet en kim til splittelse, nævner han.
”Sønderjylland er det sted i landet, hvor der produceres flest økologiske varer, men spises færrest.”
Videnschef Torben Chrintz fra Danmarks grønne tænketank Concito er enig i, at kampen for at belaste klimaet mindre kan være med til at splitte, selvom sagen burde samle. Samtidig mener han dog ikke, at konflikterne er så udbredte.
”Jeg føler mig ikke påvirket af det, når jeg ’synder’. Det handler nok meget om, hvilket segment man er i. Jeg tror bestemt heller ikke, det er nogen løsning at rynke på næsen ad hinanden. Blandt andet fordi det er meget få, der har det fulde overblik over deres eget eller andres CO2-aftryk, som jo er summen af alt, vi foretager os,” siger Torben Chrintz.
”Selvom man har bøffer i indkøbskurven, kan det være, at forbrugeren med kurven fuld af grøntsager har valgt hindbær fløjet ind fra Polen og kiwier hentet op fra New Zealand. Det er helt umuligt og en meget dårlig idé at kigge folk ud på den måde.”
Medlem af Det Etiske Råd, Mia Amalie Holstein, som også er velfærdspolitisk chef i tænketanken Cepos, mener, at klimaproblemet er alt for vigtigt at strides om og i øvrigt hamrende kompliceret. ”Det er problematisk, at klimabevægelsen er blevet enkeltinitiativernes højborg, hvor modeluner og politisk korrekthed overtager der, hvor videnskabelig forklaring og ensartede afgifter på CO2 mangler. For så ender det i noget med røde bøffer og affaldssortering, som alligevel batter meget lidt, hvis man samtidig flyver på ferie til USA eller Thailand,” siger Mia Amalie Holstein, som har bidt mærke i, at tonen i klimadebatten er skærpet kraftigt her op til folketingsvalget den 5. juni.8