Klimakampen koster: Hvor meget vil danskerne betale i den grønne sags tjeneste?

Regeringen vil have flere danskere til at betale for den grønne omstilling. Og netop prisen har stor betydning for, hvor langt man er villig til at gå for at mindske CO2-aftrykket

Klimakampen koster: Hvor meget vil danskerne betale i den grønne sags tjeneste?
Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix og Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix. Grafisk bearbejdning: Michael Særkjær.

Vil man være grøn, koster det penge. Og helt konkret kan det snart komme til at koste flere danskere titusinder af kroner.

Som led i regeringens mission om at gøre Danmark fri for russisk gas, bebudede den i sidste uge, at danskerne inden årets udgang vil få et brev om, hvorvidt de kan udskifte gas- eller oliefyret med et grønt alternativ.

Samlet set er der tale om 400.000 danskere, hvoraf flere kan ende med at skulle at betale op mod 100.000 kroner for omstillingen, hvis de skifter til en varmepumpe.

Godt nok vil regeringen, hvis den kan samle et flertal bag udspillet "Danmark kan mere 2", tilbyde billigere lån, og de, som har en lav indkomst, vil kunne kompenseres.

Alligevel var beskeden fra statsminister Mette Frederiksen (S), at "mange kan godt klare det selv", da hun præsenterede udspillet på et pressemøde i tirsdags.

Men hvor stor en regning er danskerne villige til at betale i klimakampens navn?

"Der vil formentlig komme nogle stærke reaktioner," siger Lars Kjerulf Petersen, som er seniorforsker på institut for miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Han har blandt andet forsket i danskernes holdning til klimaspørgsmål.

Drejer det sig om en klimakompensation på nogle få kroner, når der bookes flybilletter, eller når man vælger økologisk hakkekød et par gange om ugen, er det for mange ikke nogen sag. Men når prisen løber op i et beløb på flere titusinder kroner, kan det mærkes på manges pengepung. Og måske ikke så overraskende vil skepsissen være større.

"Omkostningerne for omstillingen er helt afgørende og styrende for, hvad man er villig til at gøre for klimaets skyld. Så når prisen bliver høj, bliver kravene til fordelene tilsvarende større," siger Lars Kjerulf Petersen.

Et godt eksempel er omstillingen fra benzin- og dieselbiler til elbiler, fortæller forskeren.

"Salget på elbilerne stagnerede og dalede derefter, men da afgifterne blev skruet ned på dem, steg elbilsalget," siger Lars Kjerulf Petersen, som understreger, at også praktiske forhold som for eksempel batteriets rækkevidde og adgangen til ladestandere spiller en rolle.

Her er det ikke nødvendigvis den "større sag", der er afgørende. Nej, det afhænger i høj grad af, om det kan betale sig for den enkelte i sidste ende i forhold til helt at lade være. Så når gassen skal skiftes ud, skal der gerne være en åbenlys gevinst. For eksempel at energiregningen bliver mindre på den lange bane.

Ifølge Anders Blok, som er lektor og forsker i blandt andet befolkningens holdning til klima ved sociologisk institut på Københavns Universitet, kan man groft sagt dele befolkningen ind i tre grupper.

De omtrent 25 procent er "overbeviste omstillere", som er villige til at betale for og give afkald på goder for klimaets skyld. De 15 procent er skeptikerne. De er ikke nødvendigvis imod den grønne omstilling, men har et forbehold mod at ændre livsstil markant. Den sidste, store gruppe på 60 procent, står et sted i midten. De bakker op om omstillingen, men mener, at de politiske tiltag skal komme først.

"Helt generelt er opbakningen stor blandt danskerne, og mange fortæller, at de ønsker en mere ambitiøs indsats for klimaet," siger han.

Men som med så meget andet er mennesker flokdyr. Undersøgelser fra blandt andre den grønne tænketank Concito viser, at villigheden er større, når det er tydeligt for folk, at de ikke står alene om at bidrage til den grønne omstilling.

"Spørger man, om folk er villige til at give afkald på for eksempel flyrejser, er det et fåtal, som siger ja. Men spørger man, om de vil indføre en CO2-afgift på flyrejserne, er der er flertal af ja-sigere," siger Anders Blok og tilføjer:

"Det indikerer, at når det tydeligt er en fælles indsats, så er folk mere villige til at gøre noget til fordel for klimaet."

Om velviljen så også viser sig i praksis er en anden sag.

Åbenlyst er det, at der kan være en økonomisk barriere i privatøkonomien, for eksempel når der skal købes en varmepumpe. Men også når for eksempel vindmøllerne kommer tæt på folks baghave, bliver velviljen sat på prøve.

"Men det drejer sig om noget andet. Her kan folk føle, at beslutningen er truffet over hovedet på dem, og så går det ud over tilliden. Og så kan det fremstå som en modstand mod den grønne omstilling, selvom det ikke nødvendigvis er sådan, det forholder sig," siger lektor Anders Blok.