Klimakrisen har rykket ved normen om, at børn er en naturlig del af livet

Fremtiden virker skræmmende for mange unge, der tøver med at få børn på grund af klimaforandringer, viser en international undersøgelse. Nu skal danske forskere undersøge emnet herhjemme

Når 75 procent af de unge i en britisk undersøgelse kalder fremtiden med en voksende klimakrise for skræmmende, gælder det samme så herhjemme? Det vil danske forskere undersøge.
Når 75 procent af de unge i en britisk undersøgelse kalder fremtiden med en voksende klimakrise for skræmmende, gælder det samme så herhjemme? Det vil danske forskere undersøge. Arkivfoto: Getty Images

Det er velkendt, at klimaforandringerne kan få enorme konsekvenser for menneskeheden. Vandstandene stiger, dyrearter uddør, og mennesker drives på flugt. Og noget tyder på, at frygten for fremtiden kan få unge til at overveje, om det er en verden, de ønsker at sætte børn i.

I december gik danske forskere i gang med at undersøge, hvordan unge i Danmark forholder sig til spørgsmålet om børn midt i mellem en klimakrise og en spirende fertilitetskrise. En af forskerne bag den danske undersøgelse er Anna Sofie Bach, postdoc ved sociologisk institut på Københavns Universitet. Hun mener ikke, at man kan gå ud fra, at det er et fænomen, som kan accelerere barnløsheden, men hun har en formodning om, at de, der i forvejen tøver med at få børn, kan få deres tvivl forstærket med klimakrisen i baghovedet. Det skal nu undersøges:

“Jeg har observeret, at mange unge aktivister ikke siger; ‘når jeg skal have børn’, men; ‘hvis jeg skal have børn’. Den yngre generation står i nogle dilemmaer i dag; på den ene side motiverer staten til at forholde sig til børn, mens den øgede bevidsthed om klimakrisen kan gøre det svært for unge at forestille sig en tryg og sikker fremtid for børn."

Et eksisterende studie fra universitetet i Bath i England påviste i september sidste år, at 39 procent af de adspurgte unge i alderen 16-25 år tøvede med at få børn på grund af klimaforandringer. Samtidig svarede 75,5 procent af de unge, at fremtiden virker skræmmende.

En af forskerne bag er professor i klima og teologi på universitetet i Helsinki, Panu Pikhala, som kalder resultatet for slående. Han understreger, at man ikke kan konkludere, om de unges tøven i praksis vil føre til faldende fødselstal. Men der er grund til at tage det seriøst:

“Tallet viser, at klimaangst er meget udbredt og i høj grad påvirker unge menneskers liv. Personligt tror jeg, at det på længere sigt kan vise sig at have en effekt på fertilitetsraterne, for klimakrisen har rykket ved normen om, at det er en naturlig del af livet at få børn,” siger han og uddyber: 

“Idéen om, at livet kører i en lige linje, hvor man først studerer, så får et job og senere får børn og stifter familie, er lige nu i konflikt med de usikkerheder, mange unge føler, når de tænker på fremtiden.”

Der kan være forskellige grunde til at unge vælger børn fra på grund af klimaet. Nogle gør det for at skabe politisk forandring. I 2019 spredte en bevægelse sig i Canada under devisen: ”Ingen fremtid, ingen børn”, og i England har de såkaldte birthstrikers kaldt på klimahandling ved at strejke fra deres reproduktion. Samtidig er der nogle, som gerne vil reducere deres klimaaftryk og andre, der generelt frygter for børnenes fremtid. Derudover kan der være sociale årsager, hvor man ønsker at motivere andre til at handle for klimaet.

Det fortæller Erik Nakkerud, som er klimapsykolog fra Norge. Han har interviewet flere af norske unge, der har fravalgt børn på grund af klimakrisen, og selvom klimakrisen var det bærende argument, fandt han ud af, at der gik andre argumenter forud for beslutningen.

”Klimakrisen var tungen på vægtskålen for de unge, der valgte børn fra på grund af klimaet. Nogle af deltagerne tøvede i forvejen med at få børn, mens andre ville bruge tiden på at arbejde og drage omsorg for andre. Men det, der fyldte mest, var udfordringer forbundet med klimakrisen,” fortæller Erik Nakkerud, der udover at være klimapsykolog også var medlem af Miljøpartiet De Grønne i Norge fra 2013-2016.

Ifølge Poul Villaume, der er lektor emeritus i historie på Københavns Universitet, er der meget der peger på, at atomtruslen i efterkrigstiden også skabte et skræmmende fremtidsperspektiv.

”Under den kolde krig i 1950’erne og 1960’erne og senere i 1980’erne var der en udbredt frygt for atomkrig, som prægede vores syn på fremtiden. Folk mobiliserede sig i store anti-atom bevægelser og krævede atomnedrustning. Men det var en bekymring, som aftog i slut-1980’erne, da den kolde krig nedtrappede,” siger han.

Om folk frygtede fremtiden så meget, at de valgte børn fra under den kolde krig, er der ingen indikationer på. Men i forbindelse med tidligere økonomiske kriser er fertilitetsniveauet i Danmark faldet.

Man skal dog passe på med at sammenligne kriser, når det handler om fertilitetsmønstre, vurderer Lene Tølbøll, der er lektor i sociodemografi på Aalborg Universitet.

“Vi har tidligere set, at kriser har fået fertilitetsraterne til at falde, men det er måske udtryk for en individuel timing, frem for en overordnet frygt for fremtiden. Det har nemlig været midlertidige fald, der har stabiliseret sig senere i bedre tider. En forklaring kan være, at kvinder og mænd har udsat at få børn, til krisen er overstået. Det vidner om, at man har haft tiltro til, at krisen ville gå over inden for en forholdsvis kort periode, eller selv har fået mere fast økonomisk grund under fødderne. Klimakrisen er måske ikke på samme måde en krise, vi kan forvente at løse inden for en overskuelig årrække og i det tidsperspektiv, unge mennesker orienterer sig imod, når de overvejer at få børn".