Prøv avisen

Klimaopråb fra forskere bygger også på holdninger

301 forskere forklarede i sidste uge i Politiken deres holdning i klimadebatten. Det afføder nu kritik, at kun en lille del af dem har forsket i klimaforandringer

Med overskriften ”Klimaopråb: Politikere spiller hasard med vores fremtid” markerede 301 danske forskere på forsiden af dagbladet Politiken i sidste uge deres holdning i klimadebatten.

Hovedbudskabet lød, at økonomisk vækst må vige til fordel for en mere ambitiøs klimapolitik. Derudover mener forskerne, at det er sidste chance, hvis Paris-aftalens mål om maksimalt to graders global opvarmning skal indfries.

Det indlæg fik i går professor på Københavns Universitet Peter Sandøe til at skrive et læserbrev i samme avis med en opfordring til danske forskere om at være varsomme med at udtale sig som forskere uden at have forskningsmæssigt belæg for at gøre det.

Problemet er ifølge ham ikke, at forskere går sammen og ytrer sig, men at det ud af de i alt 301 forskere, som har forenet sig, er et fåtal, som rent faktisk har forsket i ”klimaforandringer eller de økonomiske og politiske virkemidler, som kan bidrage til at forebygge dem,” som Peter Sandøe selv formulerer det i læserbrevet.

Han kiggede listen igennem og fandt, at kun en lille del har en forskningsmæssig relevant baggrund.

”Der er ikke noget problem i, at forskerne som almindelige borgere er utilfredse med regeringens klimapolitik, men det er vigtigt, at det fremgår, når de som her ikke har noget særligt forskningsmæssigt belæg for deres synspunkt. Som forsker er det god skik, at man gør det klart, om ens udtalelser bygger på forskning eller på holdninger uden forskningsmæssigt belæg,” siger han.

Forskerne har haft mulighed for at skrive under ved at følge et link, som er blevet sendt rundt blandt danske forskningsafdelinger. Det link er fortsat aktivt og indeholder blandt andet indlægget i sin fulde længde samt en kort indledende tekst om, hvad initiativtagerne mener, der fra politisk side bør gøres.

Indlægget har i skrivende stund flere end 375 underskrifter, og Peter Sandøe blev selv tilbudt at skrive under, da han fik tilsendt linket til sin mail. Han takkede nej.

”Med klimaopråbet bidrager forskerne til at fremme en udvikling, hvor alle deltagere i den offentlige debat blot bliver betragtet som politiske interessenter. Det er vigtigt, at der fortsat er tiltro til, at forskere går ud og siger noget med forskningsmæssigt belæg. Forskerne bag opråbet risikerer at bære brænde til det populistiske og forskningskritiske bål, som Trump og andre har tændt,” slår Peter Sandøe fast.

Peter Nedergaard, professor i statskundskab på Københavns Universitet, forklarer, at forskere har ytringsfrihed som alle andre, og at de må udtale sig inden for lovgivningens rammer.

”Men spørgsmålet er så, om det er klogt at gå med i en opfordring til en ændring af en given politik med angivelse af sin forskertitel, hvis ens forskningsområde er langt fra det, som opfordringen angår. I så fald bliver opfordringen blot en almen ytring, som kunne være kommet fra hvem som helst.”

Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet, fortæller, at det gør en forskel for den enkelte læser, om udtalelser kommer fra ”hvem som helst” eller fra en forsker.

”Vi ved, at det har betydning, at det er en ekspert eller forsker, som sponsorerer et udsagn. Læserne får større tillid til udsagnet og er lettere at overbevise,” forklarer han.

Han mener, at det konkret er et problem, at der i Politikens indlæg står, fra hvilket universitet den enkelte forsker kommer, da det er med til give læseren det indtryk, at den enkelte har skrevet under på baggrund af vedkommendes forskning.

Det, mener Stefan Gaarsmand Jacobsen, ikke er noget problem. Han er ph.d. og adjunkt på Roskilde Universitets institut for kommunikation og humanistisk videnskab og en af initiativtagerne til indlægget. Han fortæller, at forskere har flere roller i samfundet end at promovere enten deres egne eller nye forskningsresultater.

”Med det her initiativ skal befolkningen få en fornemmelse for, hvor mange forskere der rent faktisk orienterer sig om spørgsmål vedrørende klimaet og mener, at der er noget galt i forhold til den opmærksomhed, de får,” siger han.

Til Peter Sandøes kritik om, at det kun burde have været de forskere, som har forsket i klimaforandringer, der skrev under, forklarer Stefan Gaarsmand Jacobsen:

”Vi mener, at der er en bred fordeling af faggrupper, som skal sige noget om klimaproblematikken. Blandt forskere ser vi det som en bred samfundsudfordring, og det ville have været dumt at afgrænse det til enkelte afdelinger, fordi det netop er så bredt, hvem der ved noget om klimaet. Helt overordnet mener vi, at det er vigtigt, at befolkningen får at vide, at der er en masse forskere, som er bekymret for det her”.