Klimasagen dør for Venstre – men lever værdikrigen?

Jakob Ellemann-Jensen (V) forsøgte i sit første store interview som partiformand at trumfe Socialdemokratiet i klimapolitikken. Opgøret om Danmarks modtagelse af fremmedkrigere stjal dog i går helt dagsordenen, hvor Venstre-lederen formulerede sig lidt rundere end statsministeren

Forsøget på at overhale Socialdemokratiet venstre om i klimaspørgsmålet ligner ved første øjekast et smart træk. På den anden side bliver det stadig sværere at se de politiske skillelinjer lige netop, når det gælder klima. Det ender formentlig i december med et meget bredt forlig om en klimalov og til foråret en handlingsplan, som næsten alle partier forpligter sig på. Arkivfoto.
Forsøget på at overhale Socialdemokratiet venstre om i klimaspørgsmålet ligner ved første øjekast et smart træk. På den anden side bliver det stadig sværere at se de politiske skillelinjer lige netop, når det gælder klima. Det ender formentlig i december med et meget bredt forlig om en klimalov og til foråret en handlingsplan, som næsten alle partier forpligter sig på. Arkivfoto. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Skal Danmark tage imod fremmedkrigere, som har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien? Det er et af de varmeste politiske spørgsmål, efter at den 28-årige danske statsborger, Ahmad el-Haj, i mandags blev udleveret fra Tyrkiet til retsforfølgelse i Danmark og i går blev varetægtsfængslet for 28 dage.

I Folketingets spørgetime understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at det ikke var med hendes og regeringens gode vilje, og hun efterlyste gode idéer til lovgivningsmæssigt at ”stramme båndet endnu mere” for at undgå, at flere fremmedkrigere kunne returnere. Hun sagde, at de internationale konventioner i denne sag ”beskytter de forkerte” og ikke ”os andre”, ligesom Mette Frederiksen gerne så en ”mere nuanceret debat om konventionerne.”

Endelig blev det pointeret, at Ahmad el-Haj ikke er den første tilbagevendte fremmedkriger. Dem er der ganske mange af, omend statsministeren ikke ville sætte tal på. Det blev mere end antydet, at det var den forrige regerings ansvar.

Der er dog den lille, men væsentlige detalje, at det grundlæggende ikke er en politisk beslutning, om en dansk statsborger skal hjem eller ej, eventuelt til retsforfølgelse. Det afgør politiet.

Politisk har regeringen og et stort flertal allerede strammet reglerne, så personer med dobbelt statsborgerskab nu kan fratages deres danske statsborgerskab, og den stramning benyttes nu i praksis, fortalte Mette Frederiksen.

Debatten blev en værdipolitisk ilddåb for Venstres nyvalgte formand, Jakob Ellemann-Jensen. Han skal i weekenden møde sit bagland til landsmøde, og i går gav han sit første større partilederinterview i Berlingske. Her forsøgte han at tale Venstres grønne profil op. Slagnummeret var partiets finanslovsudspil, hvori man nu vil bruge en halv milliard kroner mere på klimaet, end regeringen har lagt op til.

I det hele taget har Venstre i opposition fået råd til mange ting i det unægteligt lidt sent fremkomne finanslovsforslag for 2020. Der skal bruges mere på for eksempel uddannelse og kultur, og partiet vil bevare skattelettelser vedtaget under den forrige regering. I alt har Venstre planer for 6,4 milliarder kroner, hvoraf 6 milliarder kroner skal hentes i finanslovens ”reserver”. Så det er småt med finansieringsforslag, der kunne gøre ondt på nogen.

Den klareste ideologiske kant kommer frem i et forslag om ekstra afgifter på tobak og et om at fastholde de lavere sociale ydelser til udlændinge.

I Folketingets spørgetime brugte Jakob Ellemann-Jensen (V) sin taletid på at stikke til de mange forslag, som Socialdemokratiet lancerede i valgkampen, men som ikke er blevet til noget endnu. Eksempelvis forslaget om at spare tre milliarder kroner på konsulentbistand i det offentlige. Debatten om fremmedkrigere tog han ikke selv op, men efterfølgende spurgte pressen ind til sagen, og han lagde sig på samme linje som regeringen og erklærede dem uønskede. Men han lagde også vægt på, at udgangspunktet er de internationale konventioner og fik generelt formuleret sig lidt blødere end statsministeren.

Som regeringsparti døjede Venstre med at forene liberale og konservative synspunkter i udlændinge- og retspolitikken, både mellem de borgerlige par-tier og internt i Venstre. Da Jakob Elle-mann-Jensen blev valgt til formand i september, sagde han, at han var ”dødtræt af fløjkrige.” Men det står fortsat ubesvaret, om Venstre vil følge Jakob Ellemann-Jensens eller næstformand Inger Støjbergs linje i værdipolitikken. Det får man måske et pejlemærke på ved landsmødet.

Forsøget på at overhale Socialdemokratiet venstre om i klimaspørgsmålet ligner ved første øjekast et smart træk. Klimapolitikken kostede de borgerlige partier en del stemmer ved folketingsvalget, og måske nogle af dem kunne lokkes tilbage over midten til et grønt Venstre.

På den anden side bliver det stadig sværere at se de politiske skillelinjer lige netop, når det gælder klima. Det ender formentlig i december med et meget bredt forlig om en klimalov og til foråret en handlingsplan, som næsten alle partier forpligter sig på.

Dermed risikerer temaet også politisk at dø imellem hænderne på Venstre.

Tilbage står, om den hårde retorik om fremmedkrigerne nødvendigvis bliver en socialdemokratisk vindersag? For mon nogen skuffes, når flere af dem alligevel vender hjem de næste år, al hård tale til trods