Adelskvinden Anna Pedersdatter af slægten Jernskæg lejede i 1412 en gård af Sankt Clara Kloster for et årligt beløb på en mark sølv, efter hun fire år forinden overlod sine to gårde til sin datter, som var søster i Sankt Clara Kloster.
At man i dag, 600 år senere, har så detaljeret viden om en middelalderkvindes lejemål, skyldes en række dokumenter fra Sankt Clara Kloster i Roskilde. Deriblandt Anna Pedersdatters lejekontrakt, som hun i 1412 fik en professionel skriver til at skrive, og som den dag i dag er bevaret.
Lejekontrakten er skrevet på pergament, med håndskrift i gotisk kursiv, og som bevis på dokumentets ægthed er det beseglet med Anna Pedersdatters slægt Jernskægs våbenskjold i voks, som forestiller en kammusling.
Lejekontrakten er blot et af de 471 offentlige breve, altså retslige dokumenter, som Den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet den 1. april gik i gang med at digitalisere. Brevene er fra perioden 1253 til 1551 og stammer fra arkivet i Sankt Clara Kloster, som er Danmarks største klosterarkiv. Og det arkiv bliver nu digitaliseret i forskningsprojektet Skrift og tekst i tid og rum, som har fået 5,8 millioner kroner i støtte af Velux Fonden.
Anne Mette Hansen er cand.phil. og ph.d. i nordisk filologi og en af lederne af projektet, som løber over tre år. Hun fortæller, at målet med projektet er at lave interaktive, digitale udgaver af brevene, som forskere og almindelige mennesker kan fordybe sig i på nettet. Her kan man både se originale breve, søge i materialet og i særdeleshed bruge det til forskningsmateriale.
Samtidig giver projektet også mulighed for at arbejde med danske middelaldertekster på en ny måde. Projektet vil nemlig undersøge skriftudvikling, datering og lokalisering af brevene i middelalderen, så man på den måde kan undersøge og lære nyt om middelalderen gennem sproget. Og det er offentlige breve særligt velegnede til, da de alle har dato på i modsætning til de fleste andre middelaldertekster.
Og blandt brevene finder man flere fra adelskvinden Anna Pedersdatter Jernskæg, som i 1432, tyve år efter hun indgik en lejekontrakt med Sankt Clara Kloster, får skrevet et brev, hvor hun giver klosteret øde jord som betaling for at holde sjælemesser og andre gudelige bønner for hende selv og hendes sønner.
Brevene stammer helt tilbage fra Sankt Clara Kloster i Roskilde, som er et nonnekloster af franciskanerordenen, der blev stiftet i 1256. Efter Reformationen i Danmark blev klosteret overdraget til den danske konge, men i 1561 gav Kong Frederik II klosteret og dermed også arkivet til Københavns Universitet.
Cirka 200 år senere fik universitetsbibliotekar og professor i antikviteter Arne Magnusson til opgave at sortere i universitetsarkivet, men grundet sin store interesse i håndskrifter lånte han en dag brevene med hjem. Det skulle vise sig at være et held, da den største brand i Københavns historie i 1728 destruerede det meste af universitetsarkivet, fortæller Anne Mette Hansen. Brevene blev aldrig leveret tilbage til Københavns Universitet, men blev i stedet en del af arkivet i Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, som indeholder håndskrifter samlet af Arne Magnusson og er opkaldt efter hans latinske navn, Arnas Magnæus. Arne Magnusson testamenterede dog kort før sin død sin samling på 2500 håndskrifter, bøger og formue til Københavns Universitet, og nu kan man snart nyde godt af de 471 middelalderbreve på moderne, interaktiv og digital vis.8
