Natten mellem i lørdags og i søndags tog en 25-årig mand plads i et S-togs stillekupé i københavnsområdet.
To yngre mænd kom ind, larmede i kupéen, og den 25-årige bad dem om at dæmpe sig. Resultat: Et knivstik i venstre side af maven og efterfølgende operation søndag morgen. En 18-årig mand var i går i grundlovsforhør om overfaldet.
Overfaldet i S-toget er blot endnu et i rækken af knivstikkerier, som særligt finder sted i de berusede nattetimer. Der eksisterer ikke nøjagtige opgørelser over antallet af knivstikkerier år for år, men flere tal vidner om et alvorligt problem:
LÆS OGSÅ: Der kommer flere knive i nattelivet. Regeringen sender det forkerte signal
I 2012 blev der anmeldt 106 tilfælde af knivstikkerier i Københavns Politikreds. I 2010 var antallet 55, viser en opgørelse fra februar i år.
I 2012 blev der i 24 procent af alle voldstilfælde med et våben trukket en kniv. I 2010 var det 14 procent og i 2008 29 procent. Det viser den seneste offerundersøgelse et samarbejde mellem Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet fra oktober i år.
For at bremse knivvolden vedtog den foregående regering i 2008 en knivlov, som udløste en uges ubetinget fængsel, hvis man blev stoppet med en ulovlig kniv på et offentligt sted. Det ramte blandt andre håndværkere og flaskedrenge, som havde glemt at lægge hobbyknivene fra sig på arbejdspladsen, så i foråret sidste år ændrede den nuværende regering sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance loven, som ikke længere udløser automatisk fængselsstraf.
Hvorvidt knivloven faktisk har bremset antallet af knivoverfald er uvist, og kriminolog Linda Kjær Minke fra Syddansk Universitet har svært ved at forestille sig, at det skulle være tilfældet.
Folk, der bruger kniv, tænker jo sjældent rationelt. Det tyder det heller ikke på var tilfældet i S-toget. Når man vedtager en knivlov, skyder man med spredehagl i stedet for at fokusere på, hvor problemet virkelig er: Blandt enkelte grupper, ikke blandt håndværkere, som bliver generet af loven.
Det Kriminalpræventive Råd ønsker ikke at udtale sig om knivloven, og fra Center for Ulykkesforskning, som ved Statens Institut for Folkesundhed blandt andet undersøger vold i samfundet, lyder det, at der ikke findes data, som kan belyse knivlovens mulige effekt.
Fra Christiansborg kalder Karsten Lauritzen, retsordfører for Venstre, på hårdere straffe for knivstikkeri. Venstre stod uden for lovændringen af knivloven sidste år, fordi ændringen sender et forkert signal.
Knive er farlige og skal ikke med i S-toget eller i nattelivet, men sandheden er, at de kriminelle jo ikke viser interesse for at følge loven.Hvis vi skal gøre noget lovgivningsmæssigt, skal vi gå hårdere efter dem, der fører kniven, for jeg mener, at hårdere straffe for personfarlig kriminalitet har en præventiv effekt.
Weekendens knivoverfald i et S-tog har ikke forbigået landets større medier, hvoraf flere ellers er selektive med kriminalstoffet. I dette tilfælde er der en god grund til omtalen, mener Linda Kjær Minke.
Historien puster til en frygt, der kan være i os alle sammen: Hvad kan konsekvensen være, hvis man blander sig, når nogen generer andre i et tog eller et andet sted? Det er tanken om, at det kunne ske for en selv.
Inden medier og offentlighed går helt i knivselvsving, er der dog grund til at fokusere på de positive kriminalitetstendenser, pointerer Linda Kjær Minke. Andelen af unge under 18 år, som er fundet skyldige i vold og trusler, er faldet fra 922 tilfælde i 2003 til 725 tilfælde i 2012. Antallet var højest i 2006 med 1221 afgørelser, viser en rapport fra november fra Justitsministeriet.
Det Kriminalpræventive Råd udgav i 2011 rapporten Knivsager i Danmark. Læs den her