Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Knokl hårdt som ung. Skru ned som familie. Arbejdsmarkedet vil tage mere hensyn til livsfaser

”Hvis man som nyuddannet og uden forpligtelser i nogle år arbejder 50 timer om ugen, bør man efterfølgende, når man stifter familie, kunne arbejde det halve i en periode," mener Thomas Boje, der er professor i sociologi og arbejdsmarked på Roskilde Universitet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Fremover bliver det i højere grad muligt at arbejde, så det passer til ens livssituation og familierytme, mener forskere

Én ønsker sig flere penge. En anden vil holde fri til en længere rygsækrejse til Asien med familien. En tredje vil afsætte flere penge til pensionsopsparingen.

Hvor løn tidligere var medarbejdernes ønske nummer ét, er det i dag langt mere individuelt, hvad et menneske har behov for i forskellige faser af sit arbejdsliv. Det vidner de igangværende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked om, hvor den enkelte medarbejders frihed til at bestemme mere over egen tid sandsynligvis vil blive en af de centrale diskussioner ved industriens forhandlingsbord.

Det vurderer Nana Wesley Hansen, lektor og ph.d. ved forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet:

”Når organisationerne indsamler krav, er der mange af medlemmerne, der peger på flere midler til at vælge frit. Det giver mening, fordi det er reelle penge, den enkelte kan bruge, som det passer bedst og giver mulighed for at få hverdagen til at hænge bedre sammen, alt efter hvilken livsfase man befinder sig i. Men det er klart, at det ikke er en idé, der er groet i arbejdsgivernes baghave.”

Mens alle i industrisamfundet arbejdede otte timer fem dage om ugen, blæser individualiseringens vinde i dag på arbejdsmarkedet. I Odsherred og Esbjerg Kommuner har man indført fire dages arbejdsuge, og i en række it-, design- og konsulentvirksomheder er arbejdstiden nedsat til 30 timer, fordi det efter sigende er ”den perfekte arbejdsmængde for krop og hjerne”. Og fordi det giver den enkelte mere frihed til også at dyrke andre interesser end at arbejde.

Thomas Boje er professor i sociologi og arbejdsmarked på Roskilde Universitet og har forsket i balancen mellem arbejdsliv og fritid. Ifølge ham giver det god mening, at den enkelte medarbejder får mere indflydelse på, om vedkommende vil skrue op eller ned for arbejdslivet.

”Hvis man som nyuddannet og uden forpligtelser i nogle år arbejder 50 timer om ugen, bør man efterfølgende, når man stifter familie, kunne arbejde det halve i en periode. Når børnene bliver større, har man måske et nyt karriere-peak, hvorefter man senere, tæt på pensionsalderen, kan få brug for at drosle ned igen. I løbet af et arbejdsliv har man mange forskellige behov, og de burde kunne rummes. Vi taler meget om, at vi lever i individualismens tidsalder, men foreløbig er det ikke slået rigtigt igennem på arbejdsmarkedet,” siger Thomas Boje.

Det synspunkt deler ph.d. og forfatter Camilla Kring, der er direktør i Supernavigators ApS. Hun siger.

”I fremtiden ønsker vi i højere grad at være tidsarkitekter i vores eget arbejdsliv. Men lige nu arbejder langt størstedelen efter den gamle arkitektur, ’8-8-8-modellen’, der er designet af arbejdsmarkedets parter for mere end 100 år siden, hvor man arbejdede otte timer, havde otte timers fritid og sov otte timer. Det matcher ikke nødvendigvis den enkelte medarbejders behov. Er du fraskilt med børn, kan det være vidt forskelligt, hvordan du har mulighed for at arbejde fra uge til uge. Den diversitet, vi ser i familielivet, vil efterhånden smitte af på arbejdslivet, men det går langsomt.”

Lektor på Roskilde Universitet Rasmus Willig forsker i moderne arbejdsformer. En mere forskelligartet måde at arbejde på matcher tidsånden, mener han.

”Vi lever i en tid med højere fleksibilitet i samfundet. Hidtil har det mest betydet, at arbejdsgiverne kunne indrette arbejdet mere fleksibelt på egne præmisser. Derfor giver det mening, at lønmodtagerne nu også får mulighed for at indrette sig mere fleksibelt. Der er så at sige fleksibilitet på begge sider af hegnet. I en dansk kontekst er vi gode til at forhandle sådanne aftaler på plads, så det kan gavne begge parter og ikke bliver en hæmsko for arbejdsudførelsen. Og selvom det bliver muligt for den enkelte at få lidt mere frihed over et år, vil de fleste arbejdsdage nok fortsat til at ligne sig selv,” siger han.

Louise Byg Kongsholm er direktør i Pej Gruppen, som lever af at analysere og forudse tidsånden. Når der er opstået så stor en interesse for en mere fleksibel arbejdstid, handler det om, at der er andet i livet end arbejde.

”Vi vil gerne arbejde mere effektivt, når vi er på arbejde, og til gengæld holde fri og dyrke vores interesser bagefter. Skærer vi ned på mødelængder og e-mails og til gengæld kan nå til yoga, virker det som en lukrativ aftale. Vi efterspørger simpelthen mere tid, så vi kan realisere os selv.”