Københavnerne skændes om Amager Fælled. Men hvordan startede det hele egentlig?

Der er stor modstand mod et byggeri på en del af Amager Fælled, der indtil for 50 år siden var en losseplads. Modstanderne kalder området ”Lærkesletten”. Men er det et godt navn til en giftgrund?

”Lærkesletten” ligger i den nordlige del af Naturpark Amager, et sammenhængende område med 25 kilometer kystlinje på i alt cirka 3500 hektar naturareal

Der har i København rejst sig en decideret borgerbevægelse imod et boligbyggeri på det nordvestlige Amager. Konflikten strækker sig flere år tilbage. I 2017 opgav kommunen planerne om at bebygge en grund, der ligger umiddelbart vest for metrolinjen, på grund af borgerprotester. I stedet blev en tilstødende grund på 18 hektar udvalgt. På grunden ligger i dag Københavns Vandrehjem skråt over for Bella Center. Der var oprindeligt planer om at oprette en campingplads ved vandrehjemmet, og derfor kaldes området også ”Campinggrunden”. Det ændrede sig imidlertid i 2018, da demonstranter og aktivister gav den navnet ”Lærkesletten”, fordi der er ynglende lærker på de åbne arealer. Navnet viste sig at slå an.

”Lærkesletten” ligger i den nordlige del af Naturpark Amager, et sammenhængende område med 25 kilometer kystlinje på i alt cirka 3500 hektar naturareal med en stor artsrigdom ifølge Naturstyrelsens læseværdige folder, der kan findes på nettet.

Historisk set er det imidlertid ikke den idyl, som navnet antyder. Området er inddæmmet og opfyldt areal. Inddæmning blev – antagelig efter nederlandsk forbillede – iværksat i Danmark i større skala i 1840’erne med tørlægningen af Sidinge Fjord i Odsherred. Siden fulgte Klint Sø og Lammefjorden, også i Odsherred, Saltbæk Vig ved Kalundborg, Hasselø Nor syd for Nykøbing Falster og mange andre steder. Landvinding ved inddæmning hører historisk sammen med den omfattende dræning af vandlidende jorder, som fandt sted fra slutningen af 1700-tallet. For landbruget var – og er – kampen imod og for vandet et grundvilkår.

Inddæmningen af Amager skete dog ikke af hensyn til landbruget. Den begyndte med, at området tættest på Christianshavn i slutningen af 1880’erne blev udlagt til kaserne for befæstningsartilleriet. Også hærens arsenal, Tøjhuset, blev flyttet til det¸ der stadig kaldes Ny Tøjhusgrunden. Store arealer syd for kasernen var inddraget til skydeøvelser. Artillerikasernen huser i dag Statens Seruminstitut. I slutningen af 1890’erne begyndte investorer at se muligheden i at opfylde det lavvandede område, som ligger tættest på artillerikasernen. Det blev til det, der endte med at blive kaldt Islands Brygge, som kombinerede bolig og erhverv. Her var foruden mange lejligheder oplagsplads for blandt andet brændselskompagnier. FDB havde i mange år centrallager på Islands Brygge, og en af Danmarks største industrivirksomheder, Dansk Sojakagefabrik, holdt også til her på opfyldt grund.

Under Besættelsen blev det besluttet at fortsætte landvindingen på Vestamager med anlæggelsen af et 12 kilometer langt dige, et af de største landvindingsprojekter i Danmark overhovedet.

Begrundelsen for projektet var et hensyn til beskæftigelsen, ikke til behovet for boliger eller erhvervshensyn. Projektet omfattede imidlertid lige præcis ikke den del, hvor ”Lærkesletten” nu ligger. I 1959 blev Sjællandsbroen indviet, og dermed blev der skabt direkte vejforbindelse mellem Østamager og Københavns Sydhavn. Vejføringen skete på inddæmningens nordligste dige. I de følgende år blev det lavvandede område mellem det inddæmmede areal og Islands Brygge brugt som losseplads.

I begyndelsen af 1970’erne gik Københavns Kommune over til affaldsforbrænding, og det nu opfyldte areal blev udlagt til grønt område. Samtidig blev der bygget et dige mellem Sjællandsbroen og Islands Brygge, hvorved Vestamagers nuværende kystlinje blev etableret. I 1980 åbnede Københavns Vandrehjem på den tidligere losseplads som nærmeste nabo til Bella Center, der var flyttet fra Bellahøj til Amager i 1975.

Beslutningen om at bebygge ”Campinggrunden”/ ”Lærkesletten” blev truffet af Københavns Borgerrepræsentation i februar i år. Set fra kommunens synsvinkel skal bebyggelsen af området tjene to formål. Dels skal den skaffe boliger til den fortsat voksende hovedstad, dels skaffe penge til at finansiere udbygningen af metroen. Modstanden mod at bebygge grunden stammede indledningsvis fra bekymringen over den omfattende forurening, som skyldes stedets fortid som losseplads. Men dette argument er nu gledet i baggrunden til fordel for ønsket om at bevare stedet som grønt område.