Københavns Domkirke får skarp kritik for håndtering af sager om overgreb

En central placeret medarbejder i Københavns Domkirke har gennem flere år misbrugt et barn seksuelt, lyder anklager. Kirkeminister har igangsat undersøgelse

Københavns Domkirke får skarp kritik for håndtering af sager om overgreb
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

I 2014 blev den øverste ledelse i folkekirken i København advaret om, at en centralt placeret medarbejder i byens domkirke, Vor Frue Kirke, gennem en årrække i 1990’erne havde krænket en mindreårig dreng seksuelt.

Den pågældende mand, som i årtier har bestredet et vigtigt administrativt og praktisk embede i domkirken, beholdt til trods for anklagerne sit job og er stadig ansat i kirken i dag. Det skriver Berlingske søndag.

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fortæller til Kristeligt Dagblad, at hun er ”aldeles rystet” over sagen:

”Den adfærd, som beskrives i avisen, er fuldstændig uforenelig med at arbejde i folkekirken og nogle andre steder. Det skal være trygt at være barn, og vi har et særligt ansvar for at passe på vores børn,” siger hun og fortæller, at hun søndag har bedt Kirkeministeriet om at sætte en undersøgelse i gang af forløbet:

”Den adfærd, der beskrives, er rystende og dybt alvorlig, og derfor er vi nødt til at komme til bunds i sagen. Menighedsrådet har arbejdsgiveransvaret i sådan en sammenhæng, biskoppen har tilsynet, og i sidste ende kan det blive op til mig at drage de endelige konklusioner. For at kunne gøre det, er vi selvfølgelig nødt til at have afdækket hele forløbet nærmere, og det har jeg allerede sat i gang nu.”

Er det dit indtryk, at folkekirken har været lige så villige til at rykke på MeToo-dagsordenen som andre dele af samfundet, eller er denne sag et udtryk for, at de halter bagefter på det her område?

”Sager af den her karakter skal altid frem i lyset, så de kan håndteres, og de nødvendige konklusioner kan drages. Så det er vigtigt, at når og hvis der er adfærd af den her karakter, skal det frem i lyset - uanset om det foregår i folkekirken eller ej. I sidste ende er det vores børn, det handler om.”

Kirkeministeren er ikke den eneste, der har reageret på weekendens afsløringer. Flere har kritiseret ledelsen i Københavns Domkirke, der er en af landets største, mest velbesøgte kirker, for ikke at reagere tids nok.

Kritikken er i særdeleshed rettet mod kirkens øverste ledelse, biskop Peter Skov-Jakobsen, der - ligesom stiftets domprovst, Anders Gadegaard, og menighedsrådets daværende formand, Ole Ehlers - i 2014 blev advaret om, at den mandlige ansatte tilbage i 1990’erne havde forgrebet sig på et barn.

Overgrebene fandt blandt andet sted, da offeret gennem flere år jævnligt boede hos den pågældende mand i dennes lejlighed i København. Den dengang 12-årige dreng havde netop mistet sin far, og den pågældende mand, som kendte familien i forvejen, tog drengen ”under sine vinger”. Manden udsatte de efterfølgende år jævnligt drengen for seksuelle krænkelser, som offeret forklarer til Berlingske.

Det var da sagen om overgreb blev anmeldt til Københavns Politi i 2014, at kirkens ledelse blev advaret. Men da sagen under den daværende lovgivning var forældet, blev den henlagt. Selvom medarbejderen var ansat gennem menighedsrådet og ikke under biskoppen, burde biskoppen som minimum have igangsat en undersøgelse af problemerne i kirken. Det mener blandt andre det tidligere menighedsrådsmedlem i domkirken Mogens Lønborg, der er forhenværende sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.

”Der burde omgående have været iværksat en undersøgelse, som yderligere skulle have ført til ansættelsesretlige konsekvenser for kirkens ledelse. Sagen er så graverende, at hverken biskoppen eller domprovsten kan blive siddende, når de for længst skulle have reageret,” mener Mogens Lønborg, der ikke har noget forudgående kendskab til den konkrete sag, men henviser til en ”udbredt alkoholkultur”, som ifølge ham blot er et af flere elementer i det efter hans opfattelse ”usunde og rådne” arbejdsmiljø i domkirken.

Den beskrevne alkoholkultur i Vor Frue Kirke får i Berlingskes dækning af sagen en del af skylden for medarbejderens uacceptable adfærd, blandt andet ved to efterfølgende lejligheder, hvor medarbejderen udviste grænseoverskridende adfærd over for kirkens yngre mandlige ansatte eller frivillige. Først i 2019 fik flere ansatte nok, og der blev vedtaget en alkohol- og rusmiddelpolitik i domkirken.

Ledelsen kunne have gjort det bedre

Når man har børn i sin varetægt, er det ”rigtig, rigtig vigtigt”, at man sikrer et trygt miljø, siger Ingrid Hartelius Dall, der er juridisk seniorrådgiver i organisationen Børns Vilkår.

”Man har simpelthen en pligt til at sørge for, at de mennesker, man ansætter, ikke er mennesker, som udsætter børn for grænseoverskridende handlinger. I den konkrete sag har der blandt ledelsen angiveligt eksisteret en viden om, at der her var tale om en mand, som havde svært ved at holde sig inden for den grænse, og så bør man gøre alt, hvad der står i ens magt for at sikre sig, at det ikke sker. Det lader ikke til at være tilfældet i den givne sag,” siger Ingrid Hartelius Dall.

Seniorrådgiveren påpeger dog, at det kan være svært at vurdere, når der er tale om en sag, hvor der som denne ikke er faldet dom. Men, fortsætter hun:

”Man har stadig et ledelsesmæssigt ansvar i den forstand, at når man sidder inde med en viden, som burde skabe utryghed og mistro, må man også gøre noget ved det.”

Det er en ”dybt ulykkelig sag”, supplerer præst og forfatter Kristian Ditlev Jensen, der har beskæftiget sig med pædofili i 20 år og som barn selv blev misbrugt gennem flere år.

”Det er en hårrejsende beskrivelse af overgreb på børn, der bliver skildret, og helt generelt også en ærgerlig sag, fordi den er landet mellem flere instanser. Man har på fornemmelsen, at ledelsen har forsøgt at gøre det rigtige, uden at det er lykkedes, ligesom politiet heller ikke har kunnet gøre det rigtige, fordi de ikke havde lovhjemmel til det, da sagen var forældet på tidspunktet for deres orientering,” siger Kristian Ditlev Jensen og fortsætter:

”Man ender et ufatteligt ulykkeligt sted, men man ender også et sted, hvor man tænker, at kirkens ledelse godt kunne have gjort det bedre. Derfor er det også den rigtige attitude i dag at bekende, at man kunne og skulle have gjort noget mere dengang,” siger han og kalder den pågældende ansattes forklaringer af sin adfærd for ”klassisk pædofile søforklaringer".

I dag ville Peter Skov-Jakobsen ønske, at han dengang havde reageret kraftigere på advarslen om den pågældende mand i 2014. Det siger han i en skriftlig kommentar til Berlingske.

I det skriftlige svar skriver biskoppen yderligere, at han dengang rådede den medarbejder, som kom til ham med oplysningerne om den mistænkte, til at ”anmelde sagen til politiet, så den kunne blive grundigt undersøgt af de rette myndigheder”. Hvis anmeldelsen havde ført til sigtelse og eventuel domfældelse, ville menighedsrådet, som har ledelsesansvar over for den mistænkte, efter biskoppens opfattelse ”blive behørigt orienteret fra Rigsadvokaten og på den baggrund drage de nødvendige konsekvenser”.

Til Kristeligt Dagblad siger biskoppen, at han først og fremmest vil understrege, at grænseoverskridende adfærd er ”helt uacceptabel”, og at det i den konkrete sag er menighedsrådet, der har ledelsesansvaret for den person, det drejer sig om, men at han ”retrospektivt ville ønske, at han havde talt indgående med menighedsrådet om sagen”.

”Vi skal på alle måder sikre tryghed for dem, der arbejder i kirken, og dem der kommer i kirken, ligesom vi sammen har et ansvar for folkekirkens agtelse i samfundet, og jeg hilser en undersøgelse af sagen velkommen,” siger biskoppen og uddyber sagens forløb:

”Det var en medarbejder som for nogle år tilbage fortalte mig om en samtale med et menneske, der var blevet forulempet af et andet menneske. Jeg rådede medarbejderen til at anmelde sagen til politiet, så den kunne blive grundigt undersøgt af de rette myndigheder og blev orienteret om, at det var sket. Medarbejderen orienterede mig om, at rådet var orienteret. Det var menighedsrådet, der meldte sagen til politiet.”

Professor emeritus ved det juridiske fakultet ved Københavns Universitet Ditlev Tamm kalder sagen ”meget alvorlig” for Københavns Domkirke.

”Generelt set er det alvorligt, hvis der dukker mistanke op om, at man ikke har taget sager om overgreb alvorligt. Det skriver sig ind i et mønster, hvor ikke mindst kirkelige myndigheder ikke har taget mistanker eller anmeldelser alvorligt,” siger han.

En af grundene til, at alvorlige sager som denne får lov at udspille sig, er ifølge Ditlev Tamm ledelsesstrukturen i folkekirken, hvor biskoppen har ansvaret for de gejstlige medarbejdere og menighedsrådet for de af kirkens ansatte, der ikke er præster.

”Menighedsrådet er personaleansvarlige, men er ofte meget uprofessionelle og ikke særligt gode til at håndtere sager som den givne. Det lyder til, at der er sket et ledelsesmæssigt svigt, hvor flere højtstående personer, både i stiftet og i menighedsrådet, angiveligt har kendt til sagens omfang. Det er svært at sige, hvad man burde havde gjort, men det havde været hensigtsmæssigt at sørge for, at han ikke fortsat havde noget med børn at gøre. Det må ikke være sådan, at der i dag kan opstå tvivl om, hvorvidt man har håndteret sagen korrekt. Det er meget uheldigt, ” siger Ditlev Tamm, som dog ikke mener, der er grund til at tro, at der er fyringsgrundlag forbundet med den igangværende sag.

”Men det er meget uheldigt, at man ikke kan føle sig tryg i kirkelig sammenhæng, og det er uheldigt, at kirkelige myndigheder ikke helt har vidst, hvordan de har skullet håndtere denne sag. For fremtiden skal man overveje meget nøje, om man har tilstrækkeligt klare retningslinjer og system for, hvem der har ansvaret for hvad i sager som denne,” siger Ditlev Tamm, som selv har siddet i menighedsråd.

Ansatte fortsat bekymrede

Til Berlingske udtrykker flere anonyme ansatte bekymring over, at den pågældende mand stadig har kontakt med det store antal af børn og unge, som dagligt færdes i kirken i skikkelse af konfirmander, ligesom domkirken har et tæt samarbejde med Københavns Drengekor, der dog ikke ønsker at kommentere den konkrete sag, men henviser til Hanne Sundin, der er talsperson og næstformand for domkirkens menighedsråd:

”Jeg har skrevet ud til kirkens medarbejdere, at jeg håber, de har tiltro til, at de altid kan komme til mig eller til en anden i ledelsen, hvis de har bekymringer, eller selv har oplevet grænseoverskridende adfærd. Det er klart, at vi skal agere på det her,” siger hun og oplyser, at den pågældende ansatte ikke vil være at finde i kirken det næste stykke tid.

Kan det passe, at man kan regne sagen for ”henlagt”, fordi man intet opfølgende hører fra politiet?

”Den informationsmængde, som findes på sagen nu, var slet, slet ikke det, vi havde til rådighed i 2014. Det er også derfor, jeg kan sige, at vi er forfærdede nu. Dengang gik menighedsrådet til politiet på baggrund af en fortælling, men da man ikke hørte mere, gik man ud fra, at myndighederne håndterede sagen. Vi skal ikke efterforske os selv som kirke,” siger Hanne Sundin, som ikke sad i menighedsrådet dengang, man blev orienteret om sagen.

Flere ukendte sager

I et historisk perspektiv er sagen fra Københavns Domkirke uden sammenligning, siger Peter Lodberg, professor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet.

”Bortset fra den igangværende sag mod Flemming Pless (sognepræst i Christianskirken i København, red.) og Tømmerup-sagen fra 2010 (i november 2017 blev en tidligere sognepræst i Tømmerup idømt 10 års fængsel for overgreb på børn og unge, red.), er sagen ret enestående. Det er ret interessant, at der indtil videre ikke har været flere sager, og jeg hæfter mig ved, om vi mon vil se, at ‘proppen springer af flasken’ i kølvandet på den givne sag,” siger Peter Lodberg med en hentydning til, at omtalen af denne sag muligvis vil få hidtil ukendte sager frem i lyset.

Professoren kalder det næste stykke tid i dansk kirkehistorie for ”meget vigtigt og virkelig interessant”:

”Det er vigtigt, at det her bliver håndteret rigtigt. Dels på grund af de implicerede, men også, fordi det er vigtigt, at folkekirken har orden i eget hus, når det gælder spørgsmål om omgang mellem kønnene og samarbejdsforhold.”