Københavns Kommune har i en årrække haft et særdeles anstrengt forhold til flere moskéer.
Men nu har flere af hovedstadens moskéer været på skolebænken i kommunens regi. Som led i en større antiradikaliseringsindsats i hovedstaden har bestyrelser for syv moskéer i København netop deltaget i et kursus, der skal styrke den demokratiske organisering af moskéerne – og dermed forebygge radikalisering af unge.
Idéen er, at en styrket moské-organisation kan hjælpe moskéerne til eksempelvis at få fat i udsatte unge muslimer og styrke båndet mellem generationerne i de muslimske trossamfund. Det siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
”Får vi nogle stærkere moskéer, der også fungerer bedre som demokratiske organisationer, kan det give moskéerne nye redskaber til at forebygge, at unge ryger ud over kanten. Er der problemer i lokalsamfundet med vold i familien eller andet, kan moskéerne også nemmere henvende sig til kommunen og politiet i forhold til en forebyggende indsats,” siger Cecilia Lonning- Skovgaard:
”I den større sammenhæng tror jeg, at kurserne kan give en større følelse af tryghed og sikkerhed for københavnerne,” siger hun.
Inden for de senere år er moskéer i København flere gange havnet i offentlighedens søgelys.
I Masjid Al-Faruq-moskéen opfordrede en imam til drab på jøder.
Islamisk Trossamfund nægtede at underskrive et såkaldt kommunalt demokraticharter, der betingede dem til at overholde demokratiske værdier, og hos dette trossamfund og andre er der flere gange optrådt imamer med yderligtgående holdninger.
Men ingen af de mere kontroversielle moskéer har takket ja til at deltage i kurset. Andre er ikke blevet spurgt. Det er ærgerligt, mener forfatter og debattør Tarek Hussein.
”Jeg synes, at tilbuddet er godt, og jeg har længe efterspurgt, at kommunerne spiller en mere aktiv rolle i forhold til moskéerne. Men det er åbenlyst ærgerligt, at der ikke er flere, som har sagt ja. De konservative kræfter har vænnet sig til at være så defensive, at de efterhånden har lukket sig om sig selv. Der er altså nogle nogle normer, vi skal have brudt, men det kommer til at tage noget tid. Men det skal ikke afholde kommunen for at spørge igen og igen,” siger Tarek Hussein.
Også beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard ærgrer sig over, at de mest konservative moskéer har takket nej til at deltage.
”Det er klart, at det havde været ideelt, hvis de var med. Men nu har vi taget første skridt, og så håber vi på, at de gode budskaber kan sprede sig imellem moskéerne,” siger hun.
Moské-kurserne kan ses som udtryk for, at myndighederne generelt ønsker større kontrol med migranter med muslimsk baggrund. Det siger religionssociolog Brian Arly Jacobsen, der forsker i muslimer i Danmark.
”Vi ser over en bred kam, hvordan myndighederne ønsker at kontrollere og lovgive omkring muslimsk praksis. Både i forhold til tøjvalg med burkaen som eksempel, men også i forhold til den skærpede lovgivning om trossamfund uden for folkekirken,” siger Brian Arly Jacobsen og nævner også de strammere tilsynsmekanismer for friskoler som led i den proces.
Han finder det dog ligesom Tarek Hussein uhensigstsmæssigt, at Københavns Kommune ikke har formået at få de mere yderligtgående moskéer til at deltage i moské-kurserne. Men det kan ifølge religionssociologen skyldes, at kommunen har stillet for høje krav til moskéerne og nævner demokraticharteret, som Islamisk Trossamfund altså ikke ønskede at underskrive.
”Det er lige præcis ulempen ved den politik, som Københavns Kommune og regeringen fører. Myndighederne ønsker kun dialog med dem, som eksempelvis underskriver et demokraticharter. Det kan der være mange gode grunde til, at moskéerne skal, men ulempen er, at man ikke får kontakt med de moskéer, der i virkeligheden har brug for sådan et kursus, ” siger Brian Arly Jacobsen.