Københavnske pædagoger skal uddannes i et nyt syn på køn

Københavns borgerrepræsentation vil efteruddanne pædagoger i at være mere kritiske over for normer om køn hos børn. Men identitetspolitisk fokus på køn som konstruktion egner sig ikke til børn, mener lektor

Ifølge kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde, at formålet er at gøre op med kønsstereotyper, der begynder allerede i barndommen, mener hun. (Arkivfoto).
Ifølge kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde, at formålet er at gøre op med kønsstereotyper, der begynder allerede i barndommen, mener hun. (Arkivfoto). . Foto: Johan Gadegaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix.

Alle pædagoger i Københavns Kommune skal tilbydes efteruddannelse i normkritik, så de kan forholde sig kritisk til traditionelle forestillinger om køn. Det er et flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune åbne for og har derfor netop vedtaget, at Børne- og Ungdomsforvaltningen skal udarbejde et forslag, der sikrer, at alle Københavns Kommunes daginstitutioner tilbydes certificering i såkaldt normkritisk pædagogik. Den normkritiske praksis nedtoner typisk biologiens rolle for køn og er kritisk over for tanken om, at der kun findes to køn.

Det er Alternativet, der har stillet forslaget, der i torsdags blev godkendt til at blive behandlet af forvaltningen, inden det skal til afstemning igen på et senere tidspunkt. Her lyder det fra kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde, at formålet er at gøre op med kønsstereotyper, der ifølge hende begynder allerede i barndommen.

”Vi synes, at det er enormt vigtigt, at de pædagoger, som er sammen med vores børn, bliver uddannet i at se igennem de her kønsstereotyper og kønnede forventninger. I forskning kan man se, at man ubevidst forventer forskellige ting af drenge og piger. Vi kan se, at vi har en kønnet opdeling på arbejdsmarkedet i Danmark, og en af måderne at fremme ligestilling på er at sætte ind i debatten om køn,” siger hun og tilføjer, at det ikke handler om for eksempel at indføre det kønsneutrale pronomen ”hen”, som tilfældet har været i børnehaver i Sverige.

Det er imidlertid ikke alle, som mener, at den normkritiske praksis er så ukontroversiel. Fra andre sider hævdes det, at normkritik er tæt forbundet med identitetspolitikkens fokus på køn som en social konstruktion. For eksempel har Liberal Alliances folketingsmedlem Henrik Dahl kaldt normkritikken for en ”trojansk hest”, hvis venstreekstremistiske pseudovidenskab skjules bag pæne idealer.

Samme skepsis deler Venstre-medlem af Københavns Borgerrepræsentation Jens-Kristian Lütken. Hans parti var det eneste, der stemte imod at udvalgsbehandle forslaget om gratis efteruddannelse i kønskritisk pædagogik.

”Det her forslag virker til at være meget yderligtgående med den form for pædagogik, som man vil presse ned over hovedet på alle pædagoger. Det er vi modstandere af. Normalt tager vi ikke stilling til, hvilken form for pædagogik man skal have i vores 400 forskellige daginstitutioner i Københavns Kommune. Men lige pludselig vil man tage en form for pædagogik, som måske er for ideologisk, og så presse den ned over hovedet på pædagogerne. Der er elementer af det, som virker meget yderligtgående i forhold til at arbejde med køn og identitet,” siger han.

Lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet Thomas Aastrup Rømer er også kritisk over for tanken om normkritisk pædagogik i København. I hans øjne er det kontroversielt.

”Normkritik virker meget ideologisk. Det knytter an til identitetspolitiske bevægelsers fokus på køn som en social konstruktion. Det egner sig i mine øjne ikke til børn, og jeg synes, at det er synd, hvis børn i københavnske vuggestuer og børnehaver skal udsættes for den kompleksitet, der er i at forholde sig til, hvad køn er,” siger han og peger også på, at der er tendens til kultur- og sprogødelæggelse i den normkritiske tradition.

”Tilhængere af den normkritiske praksis mistænkeliggør helt almindelige udtryk for i stedet at præsentere nye begreber som cis-køn og non-binært køn. Køn bliver en slags sproglig vold og norm i stedet for en foræring og en gave fra naturen, som man kan undersøge og udvikle sig i. Børnehavebørn har brug for, at deres sprog og leg frit kan komme til udtryk, og derfor er det problematisk, hvis sådan en kønskritisk metode skal gøre sig gældende i pædagogikken og sætte begrænsninger for børns og voksnes sproglige udtryk,” siger han.

Alternativets Franciska Rosenkilde er imidlertid ikke enig i kritikken. Hun slår fast, at det ikke handler om at ensrette eller udviske køn, men om at åbne for en rummelighed, så man bryder med stereotyper. Og hun mener heller ikke, at man med forslaget trækker ideologi ned over hovedet på nogen.

”Nej, jeg vil sige, at vi har alle mulige forskellige pædagogiske skoler og normer, som vi uddanner vores pædagoger efter, fordi vi ønsker, at de skal være godt klædt på til at tage vare på vores børn. Det her handler dybest set om at give vores børn de bedste forudsætninger for at udleve deres fulde livspotentiale. Der mener vi, at man med den normkritiske tilgang, har et greb til en værktøjskasse, der kan være et ekstra plus til den pædagogiske uddannelse. Der er ikke et spørgsmål om at ensrette eller tvinge nogen til noget. Det er et tilbud om et ekstra redskab for pædagogerne,” siger hun.

Skal der gøres op med tanken om, at køn er biologisk bestemt?

”Nej. Men mange definitioner og forventninger til køn er kulturelle og sociale konstruktioner.”