Prøv avisen

Veganerne angriber kødspiserne

Der tegner sig generelt et billede af kødkampen som en værdipolitisk slagmark, siger Naja Buono Stamer, der er ph.d i madsociologi. Foto: Lars Krabbe/ritzau

Modstanden mod kød vokser, og små slagterbutikker oplever hetz og trusler. Maden er blevet en værdipolitisk slagmark, mener sociolog

For få dage siden udspillede der sig en kamp om kød på de sociale medier. Slagterbutikken Centerslagter Karl Johan i Albertslund vest for København blev ramt af en decideret storm af negative kommentarer på Facebook fra vegetarer og veganere, fordi indehaver Jan Larsen ikke sælger veganske madvarer, men primært – som en slagter gør – udbyder kød.

Efterfølgende gik både borgere og flere politikere ud med deres støtte til slagterbutikkens indehaver Jan Larsen, deriblandt den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, som på Facebook kunne vise et foto, hvor hun og sønnen havde købt frikadeller og leverpostej hos slagteren.

Jan Larsens slagterbutik er dog ikke det eneste sted, hvor vegetarer og veganere udkæmper en stadig mere intens kamp. Flere gange er der på slagter Frank Gregersens slagterbutik i Fredericia blevet skrevet ”Kød er mord”. Og den vegetariske diskussion udspiller sig naturligvis også på Facebook, hvor man blandt andet kan møde grupper som Vegan Mafia, der advokerer for veganismen, ligesom man på Christiansborg kan opleve Alternativet argumentere kraftigt for kødfri dage og livsstil.

Der tegner sig generelt et billede af kødkampen som en værdipolitisk slagmark, siger Naja Buono Stamer, der er ph.d i madsociologi.

”Mad er blevet et identitetspolitisk projekt. Det gælder på begge sider, både blandt vegetarer og for kødspisere,” siger hun.

En del af historien er, at gruppen af folk, der går uden om bøffen til aftensmad, har vokset sig stor. Næsten en halv million danskere – 465.000 personer – spiser lige nu overvejende vegetarisk ifølge en nyligt offentliggjort forbrugerundersøgelse fra Coop Analyse. Med 2010’ernes rapporter om rødt køds konsekvenser og dokumentarer som filmen ”Cowspiracy”, der fokuserer på metangas fra køers ødelæggelse af klimaet, har den kødfrie livsstil fået yderligere vind i sejlene. Det er med til at intensivere debatten, mener Naja Buono Stamer.

”Vegetarer og veganere får efterhånden bedre og bedre argumenter for mad uden kød, som er svære at svare igen på. Dermed kommer også større fokus på, at man skal skrue ned for kødforbruget. Der er store kampagner for, hvordan man skal spise, der er kostråd og løftede pegefingre. Så selvom mad er meget privat, bliver det offentligt på samme tid, og på den måde er der mange følelser involveret,” siger hun.

En af veganerne er Mikkel Boye Danielsen. Han er stifter af tjenesten Vegan Mafia Aarhus og har taget initiativ til flere vegetar- og veganerdage i Aarhus. Han blev for 10 år siden veganer og forstår, hvilke tanker de, der ivrigt advokerer for vegetarismen, gør sig, omend han tager afstand fra hærværk og smædekampagner og opfordrer til en mere rolig tilgang.

”Jeg har selv været aktivist på alle punkter. Som tidligere kødspiser har man en tendens til at blive meget progressiv i sin ageren, fordi man har en masse vrede, der primært er rettet mod en selv på grund af dårlig samvittighed over, at man har været med til at støtte udnyttelsen og mishandlingen af dyr. Så er der nærmest ingen midler, der ikke helliger målet, men det retfærdiggør selvfølgelig ikke hærværk eller hadebeskeder,” siger han.

Og at mad på den måde er med til at splitte os, er ironisk, mener madsociolog Naja Buono Stamer.

”Det, der forener os, er jo, at vi alle sammen skal spise. Men det er på samme måde en grundlæggende basishandling, som vi alle har en holdning til,” siger hun.