Hvis Felix har sin skammel, kan han være med, når forældrene Anita og Henrik Rosengren laver mad. Og det vil han gerne. Han er to år, har sit eget legekøkken i det store køkken-alrum, men når det dufter af mad, forlader han gerne sit legekøkken og tager plads på skamlen i køkkenet i Lind ved Herning, så han kan se og smage.
Køkkenet er i dag fællesskabets vigtigste bastion i hjemmet. Per Schultz Jørgensen, der er professor i socialpsykologi, beskriver køkkenet som familiens basisrum, hvor der er et fællesskab om nogle basale behov.
”I dag er køkkenet det rum, hvor vi er sammen som familie, uden at se ind i hver vores skærm. Stuens rolle er ændret af den teknologiske udvikling, men i køkkenet er vi stadig sammen.”
Når Per Schultz Jørgensen ser en familie i et køkken, ser han et praksisfællesskab.
”I køkkenet er der et fællesskab om nogle basale behov for liv og vækst. Det er her, familien gør noget sammen, vi planlægger, forbereder og tager gerne børn med ind i den livsbekræftende proces, madlavning er. Psykologisk set er det af stor betydning, at man som barn får en oplevelse af at indgå i praksisfællesskab. Når man sidder ved bordet og ser andre spise, hvad man har hjulpet med at lave, så gør det indtryk i de dybe lag af dannelsesprocessen.”
Ida Wentzel Winther, der er lektor i pædagogisk antropologi ved Aarhus Universitet, har forsket i 20 år og er forfatter til flere bøger om hjemlighed. Hun mener ikke, at man kan undervurdere, hvad køkkenet betyder for hjemfølelsen.
”Selvom vi måske ikke længere spiser det samme ved måltidet, så er det i køkkenet, at man i høj grad synkroniseres og falder i hak som familie.”
Når Anita Rosengren står ved køkkenvasken og ordner salaten, nyder hun det overblik, hun har over køkken-alrummet, som er det største og samlende rum i huset i Lind ved Herning. De fleste danskere har som familien Rosengren et køkken-alrum, som er indrettet, så man kan holde øje med familiens medlemmer. Det moderne køkken er stedet, hvor overblikket og muligheden for kontakt er i højsædet.
”Du kan lave mad og samtidig se, hvad den fem-årige leger med på gulvet, og hvad teenage-sønnen spiller på sin computer og på den måde have tjek på dit hus. Fordi køkkener i dag ofte er indrettet centralt i huset, er det stedet, hvor du har overblikket, lidt som et panoptikon og et hovedsæde for regler,” siger Ida Wentzel Winther.
Når hun som forsker har besøgt danske familier, har hun konstateret, at der findes en række uskrevne regler for livet i hjemmet. Køkkenet er et af de steder, hvor reglerne er talrige. Det er adfærdsregulerende regler, som nogle gange italesættes og andre gange blot praktiseres.
”Der er både overblik og kontrol forbundet med vores køkkener, hvor hjemmets regler bliver tydelige: Må man drikke mælk fra kartonen, må børn lave pandekager på egen hånd og hvor tit skal karkluden skiftes?”
Mens der kan være delte holdninger til, om børn må lave pandekager på egen hånd, mener et markant flertal af forældre, at børnene skal have pligter og bidrage ved eksempelvis at tage af bordet. Det fremgår af rapporten ”Perspektiver på moderne forældreansvar og børneopdragelse – 2018”.
”Køkkenet er både et demokratisk og et hierarkisk rum. Her uddelegeres opgaver, for ikke alle kan det samme. Så det er demokratisk og alligevel rangordnet,” siger Ida Wentzel Winther.