I sommeren 1947 var Danmark hårdt ramt af sommervarmen. August måned var knastør. Høsten svigtede, og landmænd måtte nedslagte deres dyr, fordi det ikke var muligt at skaffe foder. Samlet nåede middeltemperaturen op på 17,5 grader for de tre sommermåneder juni, juli og august.
Varmerekorden fra dengang er siden blevet overgået to gange. I sommeren 1997 var der skypumper, tørke og tropenætter i især august, og mange husker endnu sommeren 2018, hvor især juli var præget af ugevis med hedebølge, vandingsforbud og visnende græsplæner. Begge disse år nåede middeltemperaturen op på 17,7 grader.
Sommeren 1947 holder imidlertid stadig rekorden som den mest solrige danske sommer nogensinde med i alt 770 solskinstimer.
Nu har Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, gjort status over sommeren 2021, som bestemt har været i den lune ende, men ikke rekordvarm som de tre ovennævnte.
16,7 grader landede middeltemperaturen på i år, og ifølge DMI var det den kølige august, der efter ganske behagelig varme i især juni og også juli trak sommeren 2021 ud af top-10 over de varmeste danske somre siden målingerne begyndte i 1874.
”Vi har haft den 13. varmeste sommer, der er målt,” oplyser Martin Olesen, klimaforsker i DMI.
Han tilføjer, at sandsynligheden for en varm sommer har været højere de seneste årtier sammenlignet med tidligere. Men generel global opvarmning og øget sandsynlighed for sommervarme skal ikke forveksles med en varmegaranti for danske somre.
”I løbet af de seneste 100 år er temperaturen gennemsnitligt steget én grad, så rent statistisk set vil der være en tilbøjelighed til, at de varme somre kommer oftere nu end før i Danmark. Men samtidig er de årlige udsving for den danske sommer isoleret set 10 gange så store som for de globale temperaturer,” siger Martin Olesen.
Hvad angår solskinstimer, nåede 2021 op på 642,8. Et godt stykke under den famøse sommer i 1947 og faktisk også lavere end det antal, der har været normalen de seneste 30 år, nemlig 653. Med hensyn til regn er årets 189,1 mm. under de seneste 30 års normal, som er 212,2 mm. Den just overståede sommer var altså varm og tør, men ikke så solrig, som man kunne have forventet.
Når man studerer, hvilke 12 danske somre som har været varmere end den just forgangne, viser det sig, at de otte af dem ligger inden for de seneste 30 år.
Somrene 2002, 2003 og 2006 indtager de tre pladser efter sommeren 1947 med 17,3, 17,5 og 17,5 graders middeltemperatur. Den legendariske sommer 1992, hvor Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten og blev europamester i fodbold, ligger på en varmemæssig 7. plads med præcis 17 grader.
Somrene 2014 og 2019 havde begge en middeltemperatur på 16,8 grader, og det samme havde somrene i 1917 og 1959. I sommeren 1914, hvor Første Verdenskrig brød ud, var middeltemperaturen 16,9 grader.
Martin Olesen oplyser, at man inden for meteorologien opdeler temperaturmålingerne i 30-årsperioder, og her er perioden 1990-2020 klart den gennemsnitligt varmeste. Men perioden fra 1930 til 1960 har til gengæld været varmere end den efterfølgende fra 1960 til 1990, så udviklingen er heller ikke målt i 30-årscyklusser én lang stabil stigning mod varmere danske somre.
Hvis man leder efter den koldeste danske sommer siden 1874, er det faktisk heller ikke i begyndelsen af perioden, man finder dén. Det var i 1987, at Danmark fik, hvad medierne omtalte som ”århundredets skræksommer”.
Dén sommer for 34 år siden slap danskerne hverken for voldsomme regnskyl eller nattefrost, og middeltemperaturen nåede helt ned på 13,4 grader.