Prøv avisen

Kønsadskillelse i klorbadet er blevet den nye værdikamp

Tegning: Rasmus Juul.

Svømning kun for kvinder er ligesom diskussionen om frikadeller i børnehaven blevet et af de store værdipolitiske temaer. Et flertal i Aarhus Byråd vil sløjfe et tilbud om kønsadskilt svømning for kvinder i den offentlige svømmehals åbningstid, mens 3000 borgere har skrevet under på, at de ønsker ordningen bevaret

Hver lørdag eftermiddag mellem 15 og 18 er der kø foran Gellerupbadet i Aarhus, når godt 100 kvinder og børn skal deltage i den særlige kvindesvømning i Gellerupbadet. En af de faste gæster er den 40-årige redaktionssekretær Elsebeth Frederiksen. Hun deltager i kønsadskilt svømning, blandt andet fordi hun af blufærdighed ikke har lyst til at vise sin krop i en offentlig svømmehal med både mænd og kvinder. En anden af de faste gæster er den 26-årige medicinstuderende Sumeyye Sharifeh, der går til kvindesvømning sammen med sine to døtre på fire og syv år.

”Jeg går til kvindesvømning af religiøse årsager. Når jeg bader med andre kvinder, behøver jeg ikke tage en burkini (muslimsk helbadedragt, red.) på. Nogle politikere anser det for kvindeundertrykkelse, men vi svømmer på den måde, fordi vi selv har valgt det. Jeg kan ikke forstå, at kvindesvømning skulle være et problem i et land, hvor kvinder kan gifte sig med kvinder og mænd med mænd,” siger Sumeyye Sharifeh.

Tilbuddet om kvindesvømning i Aarhus har eksisteret i 13 år, men står det til et flertal i Aarhus Byråd, skal de tre timers særlige åbningstid for kvinder sløjfes. Sagen har skabt heftig debat, og 3000 borgere har de forløbne måneder skrevet under på, at de ønsker tilbuddet om kvindesvømning bevaret. Facebookgruppen ”Kvindesvømningens Venner i Gellerupbadet” har desuden lavet en undersøgelse, der viser, at 80 procent af brugerne er muslimske kvinder, mens 20 procent er danske kvinder, der ikke ønsker at vise deres krop for eksempel på grund af overvægt, fordi de er brystopererede, har et handicap eller har været udsat for overgreb. Tirsdag aften blev sagen diskuteret i Aarhus Kommunes kulturudvalg, og derefter tager byrådet endeligt stilling til Venstres forslag om at droppe den særlige åbningstid for kvinder. Det står på forhånd klart, at et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet støtter forslaget. I stedet lægger politikerne op til, at kvinderne kan danne en forening, som får adgang til svømmehallen uden for den offentlige åbningstid.

Debatten om svømmehallens åbningstid tre timer om ugen kan virke som en lille sag. Men debatten føjer sig til flere lokale diskussioner, som for eksempel den såkaldte frikadellesag fra Randers, hvor et flertal i byrådet fastslog, at daginstitutionerne skulle servere svinekød. Debatten om særskilte hensyn til minoriteter fik også næring, da Berlingske i foråret beskrev tilbuddet om kønsopdelt svømning i bydelen Tingbjerg i Københavns Kommune. Der findes ingen samlet opgørelse over omfanget af kønsadskilt svømning, men ifølge DGI er der oprettet 13 særlige kvindeidrætsforeninger over hele landet. Desuden tilbyder en række klubber i Odense, Aarhus og København kønsadskilt svømning. Derudover har Gellerupbadet i Aarhus samt Bagsværd Svømmehal i Gladsaxe Kommune reserveret et par timer af den offentlige åbningstid hver uge til kvindesvømning.

Lektor Jens Peter Frølund Thomsen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet forsker i integration, og han forklarer, at den ophedede debat om noget så tilsyneladende uskyldigt som kvindesvømning hænger sammen med, at kønsopdelt svømning i virkeligheden er et meget politisk spørgsmål.

”I Sverige ville en sådan sag formentlig ikke skabe større debat, fordi Sverige i modsætning til Danmark er et erklæret multikulturelt samfund. Et flertal af danske politikere ønsker ikke at give etniske minoriteter særrettigheder. Blandt danske politikere er det en udbredt opfattelse, at giver man først særrettigheder til en gruppe, så vil andre grupper følge efter. Politikerne holder fast i det enhedskulturelle samfund, fordi man er bange for parallelsamfund,” siger Jens Peter Frølund Thomsen.

Han peger på, at befolkningen er opdelt i to næsten lige store fløje, når det gælder muslimske borgeres rettigheder. Op mod halvdelen af danskerne, primært på venstrefløjen, finder det legitimt, at samfundet tager særlige hensyn, mens en mindst lige så stor gruppe, primært blandt borgerlige og socialdemokrater, er imod. Og for en del danskere er kravet om særrettigheder til indvandrere ifølge Jens Peter Frølund Thomsen både provokerende og faretruende.

Professor Garbi Schmidt fra Roskilde Universitet , der forsker i integration, ser også den livlige debat om kønsadskilt svømning som et udtryk for et ”vedvarende slagsmål” om værdier.

”Kønsadskillelse er for mange et udtryk for en anderledeshed, som bliver blæst meget op. Diskussionen understreger, at kroppen er et stærkt symbol, hvadenten den er påklædt eller ej, og samtidig er debatten et udtryk for en indsnævring af, hvordan vi kan opføre os i det offentlige rum,” siger Garbi Schmidt. Hun efterlyser proportioner i debatten.

”Vi ved, at der er et stort sundhedsproblem blandt nogle kvinder med indvandrerbaggrund, fordi de ikke får tilstrækkelig motion. Vi kunne jo også diskutere den samfundsøkonomiske konsekvens af, at en del af disse kvinder udvikler livsstilssygdomme på grund af manglende motion. Samfundet får ikke disse kvinder til at ændre deres religiøse verdensbillede, og så kan man diskutere, hvad der gavner integrationen mest: at kvinderne holder sig hjemme, eller at de er fysisk aktive i en svømmehal,” siger Garbi Schmidt.

Lektor Mehmet Necef fra Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet efterlyser større fleksibilitet.

”Hvorfor være så hårdnakket og intolerant over for, at nogle kvinder går til svømning to-tre timer om ugen på et kvindehold. På det punkt kunne vi være mere fleksible. Kvindernes alternativ til at gå til kvindesvømning er, at de slet ikke får svømmet. Det kan være, at kvinderne efterhånden vænner sig til at gå i svømmehallen, så de efter et stykke tid bruger den almindelige åbningstid, hvor der er kvinder og mænd,” sagde Mehmet Necef tidligere på året til Berlingske.

Hovedstadens Svømmeklub i København har de seneste år fået cirka 500 piger og drenge til at svømme takket være de kønsopdelte hold. Klubbens formand, Allan Nyhus, oplever kønsopdelt svømning som det mest succesfulde integrationsprojekt, han har deltaget i.

”Som idrætsforening har vi fået fat i en gruppe medlemmer, som vi tidligere havde meget svært ved at komme i kontakt med. Svømmerne og deres familier får større kontakt med det danske civilsamfund, og den direkte integration opstår for de 25 piger, som vi har fået uddannet som trænere eller hjælpetrænere. De får et decideret fritidsjob,” siger Allan Nyhus.

Han understreger, at kønsopdelt sport ikke er et mål i sig selv, men et middel, der åbner en dør på klem for nogle indvandrerpiger.

Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) fra Københavns Kommune tager afstand fra, at offentlige svømmehaller lægger hus til kønsadskilt svømning, også i de tilfælde, hvor foreninger bruger hallen. Men han understreger, at der desværre ikke er flertal for idéen om at afskaffe kønsadskilt svømning i hovedstaden.

”Det er tåbeligt, at vi accepterer, at mænd og kvinder ikke kan være i samme svømmehal, og et knæk i forhold til de demokratiske værdier. Der er ikke nogen integration i, at piger deltager i kønsadskilt svømning. Tværtimod så fortsætter de deres sport i et parallelsamfund,” siger Carl Christian Ebbesen.

Formanden for idrætsorganisationernes paraplyorganisation DGI, Søren Møller, er uenig. Han henviser til, at særskilte idrætsforeninger forbeholdt kvinder i mange år har haft en markant placering, og at ikke mindst kvindegymnastik historisk har været en vej for kvinder ind i samfundslivet.

I Aarhus håber Elsebeth Frederiksen og Sumeyye Sharifeh på, at byrådet beslutter at bevare den særskilte åbningstid for kvinder.

”Når man kun har badedragt på, er man i en lidt sårbar situation, og det har jeg aldrig brudt mig om. Det føles trygt, at jeg kan bade sammen med andre kvinder, og jeg nyder at være sammen med en gruppe kvinder, jeg ikke møder til daglig. For mig handler det ikke om religion. Jeg går også til fitness i en kvindeafdeling,” siger Elsebeth Frederiksen.

Tegning: Rasmus Juul.