Mens politikere ønsker at se nærmere på kirkeligt konservativt materiale i seksualundervisningen, går en anden aktør – med et helt andet værdisæt – på området under radaren. Siden 2012 har projektet Normstormerne tilbudt undervisning på skoler i Københavns Kommune og Aarhus Kommune i, hvordan normer inden for blandt andet køn og seksualitet kan være skadelige.
Men umiddelbart er det ikke muligt for offentligheden at få kendskab til, hvad denne undervisning nærmere bestemt består af. Hen over sommeren har Kristeligt Dagblad forsøgt at få aktindsigt i undervisningsmateriale fra Normstormerne, der med egne ord bruger ”normkritiske og intersektionelle redskaber” og tilbyder at undervise i blandt andet dansk, samfundsfag, historie og i seksualundervisningen.
Det har hverken Københavns Kommune eller Aarhus Kommune, der begge støtter projektet, villet give aktindsigt i. I Aarhus Kommune er man slet ikke i besiddelse af materialet, mens Københavns Kommune begrunder afslaget med, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger, der på grund af konkurrence på markedet kan ”medføre en nærliggende risiko for, at Normstormerne påføres økonomisk skade af betydning.” Det er Normstormerne selv, der har bedt kommunen om at undtage undervisningsmaterialet fra aktindsigten med det argument, at det er et fortroligt, internt dokument med markedsværdi.
Det er et problem, at det ikke kommer frem, mener Brian Degn Mårtensson, der er filosof og cand.pæd. For ham er det positivt, at forskellige aktører kan bruges i blandt andet seksualundervisningen, men hvis offentligheden ikke har kendskab til, hvad der undervises i, mister man muligheden for at debattere balancen i den værdibaserede undervisning.
”Offentligheden skal selvfølgelig have kendskab til, hvad eksterne aktører underviser skolebørn i, uanset hvem den eksterne aktør er. Folkeskolen er det offentliges skole, og derfor kan det ikke gå, at der finder noget sted, som er skjult for offentligheden. Når undervisningsministeren nu vil se på balancen i værdibaseret undervisning, virker det besynderligt, at Normstormernes undervisning skal holdes hemmelig,” siger han med henvisning til, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forleden kritiserede en netportal, hvorfra kristne friskoler bruger indhold i deres seksualundervisning og erklærede, at hun ville se på, om man kunne ”spænde bardunerne” i forhold til at fange ubalance i undervisning.
I sagens natur har Kristeligt Dagblad ikke kendskab til, hvad Normstormerne underviser i eller i hvilke fag. Normstormerne har dog i flere sammenhænge især markeret sig i forhold til spørgsmål om køn, seksualitet, racisme og udlændingepolitik.
Det kan man for eksempel se på projektets Instagram-profil, hvor der sidste år blev præsenteret syv råd til inklusion af non-binære (personer, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde) elever i skolen. Blandt rådene var, at man kunne inddrage litteratur om og af non-binære, samt at læreren fortæller sit pronomen – altså om læreren ser sig selv som mand, kvinde eller noget helt tredje – når vedkommende introducerer sig selv for klassen. På samme medie delte normstormerne i sommer et opslag fra en anden profil, der hævdede, at ordbøger er hvidvasket viden med forkerte definitioner skrevet af hvide mænd.
Opslaget var ledsaget af denne kommentar fra Normstormerne:
”Ordbøger og ord er ikke neutrale. Det er noget af det første, vi samtaler med eleverne om, når vi er ude at undervise.”
På Instagram skriver Normstormerne også, at omvendt racisme – altså racisme mod hvide – ikke findes. Her henviser man til et opslag fra profilen ”makegodgayagain”, hvor det lyder, at fordomme mod hvide mennesker i virkeligheden er en fornuftig og berettiget selvbeskyttelses- og selvbevarelses-praksis.
På Facebook kritiserede Normstormerne i september et udspil fra regeringen med initiativer, der skal støtte lgbt+-personer. Man beskyldte regeringen for ”homonationalisme”, fordi regeringen havde kaldt lbgt+-rettigheder for en dansk værdi:
”Det er desuden påfaldende, hvordan regeringens kontinuerlige etnonationalistiske begrænsning af befolkningen/nationen sniger sig ind i lgbti-planen, hvor der allerede i fjerde sætning bliver beskrevet, at lgbti-rettigheder er en del af ’den danske dna’. Normstormerne må naturligvis modsætte sig denne etnificering af udviklingen i rettigheder og lovgivning på lgbtqia+-området, hvilket vi fortolker som både populistisk og homonationalistisk.”
Når Normstormerne bruger intersektionelle redskaber, betyder det, at de beskæftiger sig med skæringspunkterne mellem undertrykte grupper. Det vil sige, at problemer vedrørende undertrykkelse af for eksempel seksuelle minoriteter og etniske minoriteter overlapper hinanden. At grupper som non-binære, ikke-hvide og tykke mennesker er forbundet med hinanden gennem de strukturer i samfundet, der ligger til grund for undertrykkelsen af dem.
I Københavns Borgerrepræsentation er det Børne- og Ungdomsudvalget, der har ansvaret for den forvaltning, der samarbejder med Normstormerne. Her undrer Venstres udvalgsmedlem Jens-Kristian Lütken sig over, at Normstormernes undervisning ikke må komme frem i lyset.
”Materialet burde være tilgængeligt for alle. Det er jo noget, fællesskabet bruger penge på, så det er i høj grad relevant for offentligheden. Jeg synes specielt, det er et problem, fordi det er et emne, der fylder meget i debatten. Det er relevant, at man har en kritisk diskussion af det,” siger byrådsmedlemmet, der nu vil bede Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune om at udlevere Normstormernes undervisningsmateriale.
Medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Anne Sophie Callesen (R) delte forleden en artikel fra Politiken Skoleliv, hvor en artikel fra netportalen AdamogEva.dk blev beskyldt for at sammenligne homoseksualitet med incest. Skribenten bag kaldte det ”en forfærdelig fejllæsning”, men inden da havde den radikale politiker kaldt det ”usmageligt” og opfordret undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til at gribe ind. Hun kender ikke Normstormerne, men går ind for, at undervisningsmateriale bliver gjort offentligt tilgængeligt.
”Det er selvfølgelig et problem, hvis vi ikke kan få at vide, hvad der undervises i. Uden at kende Normstormerne, synes jeg dog ikke, at det lyder kontroversielt, at man underviser i, at normer kan være skadelige. Jeg vil gerne have en bredere debat om seksualundervisningen, så det også kan blive opprioriteret. Det er ikke et problem, at private aktører er inde over undervisningen, så længe vi kan stå inde for kvaliteten,” siger hun.
Kristeligt Dagblad har flere gange henvendt sig til Normstormerne og efterspurgt undervisningsmateriale, en liste over anvendt litteratur, generelle forhold om ansatte og mere. Men Normstormerne er ikke vendt tilbage på nogen af henvendelserne. Det lykkedes heller ikke at få kontakt med Normstormerne i forbindelse med denne artikel.
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ingen kommentar til denne sag på nuværende tidspunkt.
Rettelse 7/10-2020: Tidligere fremgik det, at både Københavns Kommune og Aarhus Kommune ikke ville give aktindsigt i undervisningsmaterialet på grund af risikoen for, at Normstormerne kunne påføres økonomisk skade. Det gælder imidlertid kun Københavns Kommune, da Aarhus Kommune slet ikke er i besiddelse af materialet. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.