Kønsneutrale trafiklys er på dagsordenen i flere danske byer

Flere danske byer overvejer alternative lyssignaler i stedet for den velkendte mande- eller kvindefigur ved fodgængerovergange. Kønsforsker ser positivt på idéen, men tvivler på, det vil betyde den store forskel for ligestillingen

De europæiske storbyer, som for længst har udvidet trafiklysenes kønsrepertoire, har typisk gjort det i forbindelse med afholdelse af lgbt-festivalen Pride eller op til et melodigrandprix.
De europæiske storbyer, som for længst har udvidet trafiklysenes kønsrepertoire, har typisk gjort det i forbindelse med afholdelse af lgbt-festivalen Pride eller op til et melodigrandprix. Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

London og Manchester gør det, München og Köln er med, og flere danske byråd synes nu også godt om idéen med trafiklys, som respekterer andre

, frem for at det enten er en mande- eller kvindefigur, der signalerer, hvornår man må gå eller stå.

Kultur- og fritidsborgmester i København Franciska Rosenkilde (AL) mener således, at det er vigtigt for en storby at sende et signal om, at man ikke ligger under for faste kønsinddelinger, men rummer flere konstellationer.

”Det er en rigtig god måde at gøre op med de kønsstereotyper på, vi ser overalt, og det er en idé, jeg er interesseret i at gå videre med. København er en by med stor diversitet og frisind, og det skal vi turde vise,” siger hun.

Københavns Kommune har ellers ved flere fodgængerovergange netop udskiftet piktogrammet, som viser en person med benklæder, med en, som har nederdel på.

Men er det ikke forældet, hvis man ønsker at inkludere ikke-binære (personer, som ikke føler sig som mand eller kvinde) eller par af samme køn?

”Jo, det kan der være noget om,” siger Franciska Rosenkilde.

Også Christopher Røhl Andersen, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre, går ind for, at København indfører lgbt-trafiklys. Lgbt står for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.

”Det er en spændende udvikling, at flere byer nu har lyssignaler, som ikke blot er mand/kvinde, og det er en helt oplagt idé for København, så alle kan føle sig respekteret og have rollemodeller i det offentlige rum,” siger Christopher Røhl Andersen:

”Det er helt sikkert noget, som er oplagt at arbejde videre med frem imod 2021, hvor København skal være vært for World Pride.”

Der er omkring 67 forskellige kønsidentiteter, bliver det ikke nogle meget store lyssignaler?

”Nu behøver man næppe at tage alle med, men kan bruge symboler, som viser udsyn og giver udtryk for mangfoldighed,” siger Christopher Røhl Andersen.

I Aarhus skifter toiletterne køn fremadrettet. Det vil sige, at skiltningen bliver køns-neutral, i takt med at der bygges nye offentlige toiletter, eller de eksisterende renoveres. Det har magistraten for teknik og miljø netop sagt ja til. Og medlem af byrådet Lone Norlander Smith (EL) mener, at trafiklys kan blive det næste.

”Idéen om kønsneutrale lyssignaler tager vi på dagsordenen på næste møde i udvalget for mangfoldighed og ligestilling,” siger Lone Norlander Smith, som er forkvinde for udvalget.

De europæiske storbyer, som for længst har udvidet trafiklysenes kønsrepertoire, har typisk gjort det i forbindelse med afholdelse af lgbt-festivalen Pride eller op til et melodigrandprix.

Ofte tages symbolerne ned efterfølgende, men i for eksempel London har borgmester Sadiq Khan besluttet, at de må blive hængende flere steder på Trafalgar Square – også selvom turister har udtrykt forvirring over dem.

Kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup tror ikke, at kønsmangfoldige trafiklys vil gøre det store for ligestillingen.

”Men kvinder har jo længe følt sig generet over, at der ofte er et mandligt symbol på gå- og stålyset ved fodgængerovergangene. Og måske er det der, man skal begynde at skifte ud,” siger Karen Sjørup, som ellers synes, det er en fin idé, at flere køn er repræsenteret i trafiklysene.

I Odense kommer der næppe lgbt-lyssignaler op foreløbig, mener medlem af by- og kulturudvalget for Socialdemokratiet Anders W. Bertelsen.

”Flere steder har vi H.C. Andersen med stok i lyskrydsene. Det har vi ikke tænkt os at lave om på. Og hvis han havde været en kvinde, er jeg sikker på, at vi havde haft den pågældende forfatterinde i stedet for. Man skal passe på med ikke at se forskelsbehandling alle steder,” siger han og tilføjer.

”Nu kan den gængse danske lyssignal-person jo også ske at være en kvinde i bukser.”

Flere tyske byer har i dag unikke trafiklys. I Berlin findes Ampelmann – symbolet blev udviklet i 1961 af trafikpsykologen Karl Peglau. I Bonn Beethoven, som blev født her. I Trier er det bysbarnet Karl Marx, der bestemmer, om man må gå eller stå.

Og i byen Friedberg i Hessen har man for nylig fået en hoftevridende Elvis Presley ved flere fodgængerovergange – den amerikanske sanger var udstationeret som soldat her sidst i 1950’erne. Mens man i Erfurt i Thüringen siden 1980’erne har haft 14 forskellige symboler på trafiklysene.

Hvad mener du om forslaget? Deltag i debatten på Kristeligt Dagblads facebookside her.