Prøv avisen

Kørekort sikrer ældres livskvalitet

Den nyeste forskning viser, at tabet af kørekortet kan have konsekvenser både for den, der mister kortet, men også for partneren.

Tabet af kørekort koster frihed og fællesskab for ældre. Nye regler giver fra i morgen ældre bedre mulighed for at fortsætte kørslen i flere år

Det er bare et lille lyserødt kort. Og så alligevel slet ikke. Retten til at køre bil sikrer ikke kun den enkelte mobilitet og mulighed for at pleje netværk og interesser, men kan også være afgørende for trivsel og tilfredshed generelt. Ny forskning viser ligefrem, at ældre, der mister deres kørekort, ikke lider alene under tabet. Deres partners liv bliver også markant forandret i en negativ retning.

Det er derfor med stor tilfredshed, at Ældre Sagen hilser de nye og mere lempelige regler for fornyelse af kørekort velkomne. Reglerne gør det fra i morgen muligt for landets ældre borgere at beholde deres kørekort i længere tid. Ældre har hidtil skullet indhente en lægetest, når de fyldte 70 år for at få fornyet kørekortet. Fremover vil de kunne vente, til de fylder 75 år.

”Det er afgjort et skridt i den rigtige retning. Trafikforskning viser ikke en positiv effekt på trafiksikkerheden ved de obligatoriske og aldersbetingede lægeattester, og vi mener derfor, det har været spild af ressourcer både for samfundet og den enkelte ældre borger. Jeg har også hørt fra medlemmer, der har følt det som at skulle gå til eksamen, og de er bekymrede for at miste kortet og dermed deres mulighed for at komme rundt på egen hånd. Så vi er meget tilfredse med de nye regler, selvom vi fortsat vil arbejde for helt at udfase de aldersbetingede lægeattester,” siger chefkonsulent i Ældre Sagen, Mirjana Saabye.

Den nyeste forskning viser da også, at tabet af kørekort kan række langt videre end den, der er direkte ramt. Et amerikansk studie af 1457 par over 65 år viser, at kørekorttabet ikke bare kan have konsekvenser for den, der mister kortet, men også for partneren. For begge parter fører tabet til ringere trivsel, mindre social aktivitet og et fald i timer investeret i arbejde eller frivillige aktiviteter.

”Friheden og muligheden for at bevæge sig rundt er afgørende for trivsel uanset alder,” siger læge og ældreforsker Henning Kirk, der er mindre begejstret for de nye regler.

Lægetjek af ældre i forbindelse med fornyelse af kørekort er intet mindre end grov diskrimination, mener han. Og de nye regler udsætter blot den diskrimination med fem år, men ændrer ikke fundamentalt ved, at man unødigt mistænkeliggør en gruppe bilister alene på grund af deres alder.

”Der findes ingen studier, der viser, at mennesker bliver dårligere til at køre bil, når de bliver ældre. Tværtimod har vi studier, der viser, at ældre bilister ud over større rutine også er bedre til at vurdere egne køreevner og derfor tager en række fornuftige valg som at køre langsommere, undgå glat føre, myldretid og mørkekørsel. Det er de unge mænd, der som gruppe er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken, ikke den ældre del af befolkningen, og det giver derfor ingen mening, at det er dem, der skal underlægges prøver,” siger Henning Kirk.

Fra sin lægepraksis og sit arbejde som seniorkonsulent har Henning Kirk set adskillige eksempler på ældre borgere, der føler sig ydmyget og umyndiggjort af de obligatoriske lægetest, og også fra Ældre Sagen er man ivrig efter med tiden helt at få afskaffet lægetjek af ældre bilister. Det har man allerede gjort i lande som Sverige, England og Tyskland uden konsekvenser for trafiksikkerheden.

”Der er ingen tvivl om, at det at køre bil kan have stor værdi ikke mindst for ældre borgere, der med alderen kan få forringet mobilitet. Samtidig har vi en ny generation af ældre, der ikke bare er meget socialt orienterede, men også er orienteret mod sundhed og mod at holde sig i gang, og de har et bedre helbred end tidligere generationer. Også i det lys virkede de gamle regler med lægeattest ved 70 år ikke bare overflødige, men forældede,” siger chefkonsulent i Ældre Sagen, Mirjana Saabye.