Fredagsbøn over højttalere er ikke lige rundt om hjørnet i Danmark. Heller ikke selv om den tyske by Köln netop har tilladt det.
Det vurderer professor mso i religionssociologi ved Aarhus Universitet Lene Kühle, der tidligere har kortlagt moskéerne i Danmark.
I undersøgelsen, der blev publiceret i 2017, spurgt hun blandt andet ind til, om bønnekald var noget, moskéerne selv var interesserede i.
De fleste steder vurderede moskéerne, fortæller professoren, at det ikke umiddelbart var noget, de ville kæmpe for.
- De vurderede, at der er for meget modstand i Danmark, og at det måske heller ikke er så høj en prioritet.
- Man kan også lave bønnekald indenfor. Så synes moskéerne måske ikke, det er så vigtigt, at man kan høre det uden for bygningen, siger Lene Kühle.
Hun peger på, at Fredens Moské i Gellerupparken ved Aarhus sidste år lavede et bønnekald.
Det skete som en del af et arrangement med Gellerup Kirke og førte til stor politisk debat efterfølgende.
- Der blev bagefter fremlagt to beslutningsforslag med henblik på helt at forbyde det.
- Det viser, at det er noget, der er ret stor modstand mod i Danmark, siger Lene Kühle.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) blev desuden kaldt i samråd om bønnekald.
I et svar til Folketinget kunne ministeren fortælle, at et specifikt forbud mod muslimske bønnekald ville være i strid med juraen.
Han sagde dog også, at han havde bedt ministeriet om at tage initiativ til en juridisk afklaring af, hvad der kan gøres, hvis en situation med udendørs bønnekald i Danmark bliver aktuel.
Da Lene Kühle publicerede sin moské-undersøgelse i 2017, var der cirka 170 moskéer i Danmark. Hun anslår, at der nu er cirka 185.
- Bønnekald er slet ikke udbredt. Det er ikke noget, man gør i Danmark, siger professoren.
Konkret må de 35 moskéer i Köln indkalde til bøn over højttalere hver fredag i op til fem minutter mellem klokken 12 og 15. Det er et forsøg de næste to år.
/ritzau/