Kommende lærere mangler indsigt i religioner

Ifølge censorerne på læreruddannelsen er de studerende gode til at tilrettelægge samtaler om livsfilosofi og etik, men deres viden om kristendom og andre religioner er for ringe

Har undervisningen i kristendomskundskab udviklet sig til undervisning i almen dannelse med en religiøs fernis?
Har undervisningen i kristendomskundskab udviklet sig til undervisning i almen dannelse med en religiøs fernis? Foto: Taylor Wilcox/Unsplash

Fremtidens kristendoms- og religionsundervisning vil formentlig blive domineret af timer, hvor læreren taler med skoleeleverne om, hvad de selv tror på og synes er rigtigt og forkert. Ifølge censorerne på læreruddannelsen bærer de kommende læreres præstationer ved eksamen nemlig præg af, at de studerende er gode til at sætte sådanne snakke i gang. Til gengæld er deres religionsvidenskabelige indsigt og deres viden om, hvad der konkret står i Bibelen, Koranen og andre centrale skrifter, stærkt mangelfuld.

Sådan lyder konklusionen i censorernes årlige beretning om de lærerstuderendes præstationer ved årets eksaminer, og ifølge formanden for censorerne, lektor Hans Krab Koed fra professionshøjskolen UC Syd, er de studerendes manglende viden et problem, der har været synligt i adskillige år.

”Spørgsmålet er, om undervisningen i kristendomskundskab har udviklet sig til undervisning i almen dannelse med en religiøs fernis. De studerende har lært lidt om etik og moral og lidt om Grundtvig og Løgstrup, men de kommer ikke religionsvidenskabeligt i dybden,” siger Hans Krab Koed, som vurderer, at den manglende indsigt er særligt stor i forhold til andre religioner end kristendommen.

For eksempel er viden om hinduismen temmelig fraværende.

Ved hver prøve vurderes, om kompetencemålene er opfyldt. Ifølge fagbladet Folkeskolen svarer 31,9 procent af censorerne nej, mens kun 28,6 procent svarer ”o.k.”. hvilket ifølge rapporten er ”klart problematisk”.

Flere af de i alt 106 censorer fremhæver i årsrapporten, at de lærerstuderendes basisviden er for ringe. Én skriver, at en del studerendes ”fagfaglige viden om religion ligger ikke over religion C i gymnasiet”. En anden vurderer, at der er studerende, hvis religionsvidenskabelige indsigt er så ringe, at de faktisk ikke bør undervise elever i faget.

Selvom de studerende som regel er gode til at tilrettelægge undervisningen i retning af samtaler, der har afsæt i kristen etik, er den grundlæggende indsigt i, hvad der står i Bibelen, ifølge Hans Krab Koed gået tilbage siden 1990’erne. Det var dengang, at området ”livsfilosofi og etik” kom ind i kristendomsfaget som et nyt element. Siden har det i både undervisningsmaterialer og praktisk undervisning fået den dominerende plads.

”Jeg har selv for længe siden været med til at skrive bøger om, hvordan man i undervisningen kan tage et nutidigt afsæt for derfra at skabe interesse for de grundlæggende tekster. Men nu er vi tæt på at have gjort undervisningen så nutidig, at vi har mistet forbindelsen tilbage til, hvad det hele går ud på,” erklærer Hans Krab Koed.

Han underviser selv i faget og erkender, at læreruddannelsens egen undervisning ikke er lykkedes godt nok, men dertil kommer, at de studerende kommer på uddannelsen med mindre kendskab til for eksempel de bibelske fortællinger, end man tidligere har været vant til.

”Før kunne man regne med, at de kendte de vigtigste bibelske fortællinger, men det er for manges vedkommende en kulturel ballast, de ikke har med sig, og som vi ikke har ressourcer og tid nok til at rette op på. Og så forfalder man let som underviser til at give det hele en livsfilosofisk drejning,” siger Hans Krab Koed, som fremhæver, at måske derfor er lignelsen om den barmhjertige samaritaner den tekst fra Bibelen, som dukker op igen og igen i undervisningen.

Fra denne tekst er det nemlig meget let at komme til den brede diskussion om rigtigt og forkert.

Ifølge censorformanden griber problemerne tilbage til undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, men han mener også, at mere sammenhængede forløb i kristendomsundervisningen på læreruddannelsen vil kunne medvirke til at løfte det religionsvidenskabelige niveau hos de kommende lærere.

”Vi er nødt til at være mere ambitiøse og stille flere krav. I det lys er det ærgerligt, at en evaluering af læreruddannelsen, som den tidligere regering havde sat i gang, er blevet droppet af den nuværende regering,” siger Hans Krab Koed.