Prøv avisen

Kommission for ytringsfrihed forsinkes: Arbejdet går langsomt og er vidtløftigt

Arbejdet med at beskrive ytringsfrihedens vilkår og rammer er forsinket. Disse kunne måske have været nyttige, da Københavns Politi forhindrede fredelige aktivister i at demonstrere frit og vise sympati for Tibet under to kinesiske statsbesøg i 2012 og 2013. Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix/arkivfoto

Regeringens ytringsfrihedskommissions arbejde skulle efter planen slutte i 2018, men forsinkes til 2019. Opgaven er alt for bredt formuleret, mener iagttagere

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2016 at indføre en ytringsfrihedskommission med opgaven at beskrive ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark. I december sidste år blev kommissionen så til virkelighed, da justitsminister Søren Pape Poulsen (K) præsenterede de 11 udvalgte medlemmer.

Ifølge kommissoriet skal kommissionens arbejde afsluttes i 2018. Men det går ikke som planlagt, fortæller Jens Elo Rytter, juraprofessor på Københavns Universitet og medlem af kommissionen.

”Det går langsomt. Vi har fået forlængelse frem til sommeren 2019. Fordi det er et kæmpestort arbejde,” siger Jens Elo Rytter og uddyber:

”Vi skal ikke komme med lovforslag, men først og fremmest lægge grundlaget for en politisk-offentlig debat. Og det er jo spændende. Men det er klart, at det bliver noget mere vidtløftigt, når man ikke har en konkret opgave om eksempelvis at ændre racismeparagraffen,” siger han.

Kommissionen for ytringsfrihed blev nedsat i forlængelse af blandt andet forkynderloven, og alt fra Muhammed-tegningerne til falske nyheder diskuteres. I går mødtes kommissionen for syvende gang, siden den blev nedsat.

”Der er ikke kommet noget konkret ud af det endnu. Det skal munde ud i en betænkning og muligvis også nogle events, det har vi ikke helt taget stilling til,” siger Jens Elo Rytter.

Frederik Stjernfelt, professor i idéhistorie på Aalborg Universitet og forfatter til flere bøger om ytringsfrihed, er ærgerlig over udskydelsen. Han havde set frem til at se, hvad kommissionen kom frem til og mener, at regeringen burde have været mere konkret på opgaven. Ikke mindst set i lyset af alle de presserende problemstillinger i forhold til ytringsfriheden, som er dukket op, eksempelvis dominansen fra tech-giganter som Google og Facebook.

”Der er på en måde kommet en ny censur ind ad bagdøren. Det er private firmaer, og efterhånden som de er ved at få monopol, skifter deres retningslinjer til at være med til at udgøre offentlighedens grænser. Det er en meget afgørende ting og et problem, vi møder mange steder i politik, forskning og offentlig debat. Så jeg synes da, det er beklageligt,” siger Frederik Stjernfelt, som dog også tilføjer, at der stadig er potentiale for, at arbejdet kan ende med at blive brugbart i sidste ende.

”Det er et åbent spørgsmål. Det er jo gode personer, der sidder i kommissionen. Det kan blive en sang fra de varme lande, men jeg kan også godt forestille mig, at der kommer et skarpt papir ud af det,” siger han.

Det skortede ellers ikke på store ord, da justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i december beskrev kommissionens formål.

”Friheden til at ytre sig er en af de vigtigste forudsætninger for vores demokrati og samfund. Derfor skal vi sikre os, at rammerne for den frie debat, som vores samfund bygger på, er stærke nok. Det kan vi kun gøre, hvis vi har et solidt fundament at stå på, og det får vi med Ytringsfrihedskommissionens arbejde,” lød det fra den konservative leder.

Men spørger man Jørgen Grønnegaard Christensen, professor emeritus i statskundskab på Aarhus Universitet og medforfatter til bogen ”De store kommissioner”, er det dog ikke sikkert, at det fundament bliver særlig stærkt.

Han er ”ikke spor overrasket” over, at arbejdet trækker ud. Nogle kommissioner har konkrete opgaver som en specifik reform at arbejde imod, forklarer han:

”Men andre har mest af alt en signalværdi, der ligger i selve det, at man nedsætter den, og som mangler de konkrete opgaver. Så risikerer jo man jo, at det bliver meget bredt og næppe heller ender i et oplæg til noget, der fører til konkrete beslutninger,” siger han og tilføjer, at kommissionen for ytringsfriheds mål netop er meget luftigt og bredt beskrevet:

”Og en kommission på et felt som ytringsfrihed i den brede forstand, som jeg husker, det var, kan måske komme til at levere et bidrag til den offentlige debat i en kort periode, hvis ellers kommissionen passer sit mandat godt. Men det er utrolig svært. Det er så bredt formuleret, at jeg sagtens kan forestille mig, at de kommer i vanskeligheder, når de skal dykke ned i det her,” siger han.

Justitsministeriet oplyser i en mail til Kristeligt Dagblad, at forlængelsen er givet for at sikre, at kommissionen når omhyggeligt rundt om alle aspekter af ytringsfriheden.

”Ytringsfrihedskommissionen blev nedsat lige før jul sidste år og indledte sin møderække i slutningen af januar måned. Det stod tidligt klart, at der var lagt en meget stram og ambitiøs tidsplan, og efter et par møder i kommissionen måtte man konstatere, at en omhyggelig behandling af alle de emner og temaer, som ligger i kommissoriet, ikke ville kunne nås inden for det lille år, som oprindeligt var afsat. Dette meddelte formanden for kommissionen Justitsministeriet, og i april måned orienterede ministeren Folketinget om, at det nu forventes, at kommissionsarbejdet først vil kunne afsluttes i første halvdel af 2019. Forlængelsen skal sikre, at kommissionen får den fornødne tid til at komme hele vejen rundt om den stillede opgave,” skriver ministeriet.8