Prøv avisen

Kommission for ytringsfrihed forsinkes: Arbejdet går langsomt og er vidtløftigt

Arbejdet med at beskrive ytringsfrihedens vilkår og rammer er forsinket. Disse kunne måske have været nyttige, da Københavns Politi forhindrede fredelige aktivister i at demonstrere frit og vise sympati for Tibet under to kinesiske statsbesøg i 2012 og 2013. Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix/arkivfoto

Regeringens ytringsfrihedskommissions arbejde skulle efter planen slutte i 2018, men forsinkes til 2019. Opgaven er alt for bredt formuleret, mener iagttagere

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2016 at indføre en ytringsfrihedskommission med opgaven at beskrive ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark. I december sidste år blev kommissionen så til virkelighed, da justitsminister Søren Pape Poulsen (K) præsenterede de 11 udvalgte medlemmer.

Ifølge kommissoriet skal kommissionens arbejde afsluttes i 2018. Men det går ikke som planlagt, fortæller Jens Elo Rytter, juraprofessor på Københavns Universitet og medlem af kommissionen.

”Det går langsomt. Vi har fået forlængelse frem til sommeren 2019. Fordi det er et kæmpestort arbejde,” siger Jens Elo Rytter og uddyber:

”Vi skal ikke komme med lovforslag, men først og fremmest lægge grundlaget for en politisk-offentlig debat. Og det er jo spændende. Men det er klart, at det bliver noget mere vidtløftigt, når man ikke har en konkret opgave om eksempelvis at ændre racismeparagraffen,” siger han.

Kommissionen for ytringsfrihed blev nedsat i forlængelse af blandt andet forkynderloven, og alt fra Muhammed-tegningerne til falske nyheder diskuteres. I går mødtes kommissionen for syvende gang, siden den blev nedsat.

”Der er ikke kommet noget konkret ud af det endnu. Det skal munde ud i en betænkning og muligvis også nogle events, det har vi ikke helt taget stilling til,” siger Jens Elo Rytter.

Frederik Stjernfelt, professor i idéhistorie på Aalborg Universitet og forfatter til flere bøger om ytringsfrihed, er ærgerlig over udskydelsen. Han havde set frem til at se, hvad kommissionen kom frem til og mener, at regeringen burde have været mere konkret på opgaven. Ikke mindst set i lyset af alle de presserende problemstillinger i forhold til ytringsfriheden, som er dukket op, eksempelvis dominansen fra tech-giganter som Google og Facebook.

”Der er på en måde kommet en ny censur ind ad bagdøren. Det er private firmaer, og efterhånden som de er ved at få monopol, skifter deres retningslinjer til at være med til at udgøre offentlighedens grænser. Det er en meget afgørende ting og et problem, vi møder mange steder i politik, forskning og offentlig debat. Så jeg synes da, det er beklageligt,” siger Frederik Stjernfelt, som dog også tilføjer, at der stadig er potentiale for, at arbejdet kan ende med at blive brugbart i sidste ende.