Kommunal søvnkursist: Jeg har set lyset i at sove efter et skema

Mange måneder med urolig søvn og roteren om natten fik Lene Pedersen fra Middelfart til at melde sig, da kommunen udbød et gratis søvnkursus. Allerede efter første gang sov hun bedre

I sin søvndagbog har Lene Pedersen evalueret sine nætter og noteret, om hun har dyrket motion, været ude i dagslys og drukket kaffe og alkohol.
I sin søvndagbog har Lene Pedersen evalueret sine nætter og noteret, om hun har dyrket motion, været ude i dagslys og drukket kaffe og alkohol. Foto: Tim Kildeborg Jensen

For nogle måneder siden sad 60-årige Lene Pedersen ved spisebordet i sit gule byhus i Middelfart og bladrede i lokalavisen Melfar Posten. En annonce fra Middelfart Kommune med overskriften ”Er du træt af at sove dårligt? Søvnkursus til dig, som oplever søvnbesvær”, fik hende til at stoppe op.

”Er du plaget af træthed, og er sengen blevet din fjende?”, spurgte annonceteksten opfølgende. Lene Pedersen kunne svare ja til det hele og besluttede at gribe muligheden for at komme på søvnkursus i kommunalt regi. Hun ringede til kommunens sundhedspilot, der stod for kurset, og forklarede om sine vanskeligheder med at sove.

”Jeg kunne simpelthen ikke falde i søvn om aftenen. Det var ligesom en spiral, der tog til.”

Søvnkurset i Middelfart Kommune har givet Lene Pedersen en mere struktueret døgnrytme, som gør, at hun sover bedre om natten. Masser af dagslys, frisk luft og bevægelse er et af dogmerne fra søvnkurset.
Søvnkurset i Middelfart Kommune har givet Lene Pedersen en mere struktueret døgnrytme, som gør, at hun sover bedre om natten. Masser af dagslys, frisk luft og bevægelse er et af dogmerne fra søvnkurset.

Hendes søvnproblemer var for alvor begyndt i september 2018, hvor hun oplevede at sove markant dårligere om natten, end hun tidligere havde gjort. Hun havde været tre uger i Spanien på genoptræningskursus med en ny hofte, der ikke fungerede. Hun delte værelse med en meget snorkende værelseskammerat og sov derfor ikke meget i løbet af opholdet. Men da hun kom hjem til sin egen seng, fortsatte vanskelighederne med at sove.

”Jeg lå og roterede, mens tankerne myldrede rundt. Det var irriterende, for normalt har jeg ikke haft problemer. Jeg er selvfølgelig også før vågnet undervejs, som man jo gør, og med alderen sover man også lettere. Og så har jeg altid vågnet klokken 2.30 om natten, fordi jeg i mange år gik med aviser og skulle op på det tidspunkt. Men så plejede jeg at kunne falde i søvn igen,” siger hun.

Lene Pedersen har inviteret Kristeligt Dagblad indenfor i hjemmet midt i Middelfart, hvor hun bor alene. Hendes yngste af i alt fire voksne børn i alderen 23-30 år flyttede hjemmefra for nylig, så nu er schæferhunden Aura eneste selskab. Hun er uddannet sygehjælper, men på grund af kroniske smerter i hoften fleksjobber hun med rengøring cirka syv timer om ugen og har desuden 12 timers nattevagter som handicaphjælper enten en gang om ugen eller hver 14. dag. Vagterne giver godt økonomisk, og tidligere ødelagde det ikke hendes søvnrytme at arbejde om natten, men det ændrede sig i efteråret.

”Heldigvis blev jeg udvalgt til at komme med på kommunens kursus sammen med ni andre i den modne alder,” siger hun.

Kurset lå over fem gange i maj og juni og foregik på det lokale plejehjem. Tre af gangene bestod af fælles undervisning om søvn, mens to af gangene var individuelle samtaler med kommunens sundhedspilot.

Den første kursusgang havde fokus på, hvor afgørende struktur og gode vaner er for nattesøvnen.

Der var også forslag til afspændings- og vejrtrækningsøvelser, men lige det fungerede ikke så godt for Lene Pedersen. Det gjorde strukturen til gengæld.

”Vi fik besked på at gå i seng på samme tid hver dag og ikke se på skærme en time inden sengetid. Man taler så meget om, at små børn har brug for faste rammer og rytme for at sove godt om natten. Egentlig er det jo det samme for os voksne, og det undrer mig, at jeg ikke selv har tænkt på det noget før.”

På kurset fik deltagerne udleveret en søvndagbog, som skulle udfyldes inden næste kursusgang. Lene Pedersen fremviser sin af slagsen gældende for en uge – to kopiark inddelt i en række kategorier. Den ene halvdel af dagbogen udfyldte hun inden sengetid. Med blå kuglepen har hun noteret, hvor meget hun har været ude i dagslys, hvilken motion hun har dyrket, om hun har drukket alkohol og kaffe, taget en lur, været træt eller veloplagt.

Den anden halvdel af dagbogen evaluerer natten og udfyldes næste morgen. Her har hun skrevet, hvornår hun er gået i seng, og hvor mange gange hun har været vågen. For eksempel så hun om mandagen tv, inden hun gik i seng og havde efterfølgende en urolig nat med syv–otte opvågninger, og hun sov ikke efter klokken 3. Da hun stod op, følte hun sig nærmest udmattet. Men flertallet af nætterne var egentlig o.k.

”Jeg blev klar over, at hvis jeg følger dogmerne, får jeg de fleste nætter den søvn, jeg skal. I min alder behøver man ikke nødvendigvis otte timers søvn. Og det er en erfaring, som flere andre deltagere også har gjort. Vi går alle rundt med en rygsæk med en vis mængde søvn. Sover du midt på dagen, spiser du af din nattesøvn. Det skal man også være opmærksom på.”

Kurset i kommunen har givet hende nye vaner. Ikke nødvendigvis af den livsomvæltende slags, men en rytme, der har sat hendes hverdag mere i system, og det har hjulpet gevaldigt på søvnen. Tidligere så hun altid Deadline klokken 22.30 og gik der efter en kort tur med hunden. Når hun kom hjem, så hun måske lidt tv igen, inden hun gik i seng efter midnat. Nu er alle skærme slukket fra klokken 22. Hunden bliver stadig luftet, men sengetiden er rykket frem til klokken 23, hvor Lene Pedersen læser et par sider i den roman, hun nu er i gang med.

”Jeg falder hurtigere i søvn nu og ligger ikke og roterer i flere timer.”

Hun skriver også sine tanker ned i en kinabog for at få tømt hovedet, inden hun lægger sig til at sove. Det kan handle om alt fra hundens loppekur til middagsaftaler. Netop sociale arrangementer med et glas rødvin holder hun nu stadig fast i. Og så må hun bare tage med, at søvnen måske bliver af en dårligere kvalitet den nat. Hun synes, det er helt i orden, at kommunen tilbyder rådgivning til borgerne, der ønsker at sove bedre,

”Søvn er egentlig et privat anliggende, men hvis du ikke kan komme op om morgenen og passe et job, så bliver det et kollektivt ansvar. Kan du ikke møde op i praktik klokken otte om morgenen, fordi du har set film hele natten, så er det jo mig og resten af fællesskabet, der skal betale for, at du er på offentlig forsørgelse. Derfor giver det mening.”

Lene Pedersen sender Aura over i hundekurven med et kødben. Selv har hun været på en 12 timers nattevagt som handicaphjælper og kan mærke trætheden komme snigende.

Nu vil hun lægge sig på sofaen og bruge en del af søvnrationen fra rygsækken på at tage en velfortjent lur.