Kommunalpolitikere må ikke få kolde fødder

Bliver man i dag valgt til byrådet, er man forpligtet til at modtage valget. Flere kandidater har dog allerede trukket sig med en ugyldig grund, vurderer forskere, og fritager man dem for valg, kan det være i strid med lovens hensigt

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) trak sig på et pressemøde for lidt under en måned siden fra københavnsk politik. Men hvis hun alligevel skulle blive indvalgt i Borgerrepræsentationen, fanger bordet ifølge loven. –
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) trak sig på et pressemøde for lidt under en måned siden fra københavnsk politik. Men hvis hun alligevel skulle blive indvalgt i Borgerrepræsentationen, fanger bordet ifølge loven. – . Foto: Philip Davali/ritzau.

Den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev trak sig for lidt under en måned siden fra københavnsk politik efter en række prekære sager. Ligeledes trak Charlotte Biskup fra De Konservative i torsdags sit kandidatur i Lyngby-Taarbæk Kommune efter at have uddelt gavekort til folk med opfordring til, at de stemte på hende, og i Syddjurs Kommune har en meget omtalt sag om sex-orgier og en sigtelse for rufferi resulteret i, at Per Zeidler fra lokallisten Social Liberal Borgerliste har trukket sig.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Men når der i dag stemmes til kommunalvalg, står førnævnte personer af tekniske årsager stadig på stemmesedlen og kan blive valgt ind i kommunalbestyrelserne. Sker det, er kandidaterne i henhold til det borgerlige ombud forpligtet til at modtage valget, medmindre sygdom, offentlige hverv eller forretninger giver rimelig grund til fritagelse. Alligevel tillades udtrædelserne som regel, selvom det sker uden en af de nævnte årsager, og det er i strid med loven, mener Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Man må jo sige, at der ikke er nogle af de sager, der lever op til at blive fritaget for at modtage valg, for der er tale om alt muligt andet end helbred og arbejdsmæssige forhold. Praksis er så den, at næsten uanset, hvad folk giver af begrundelse, giver man lov til, at de udtræder. Men for mig at se er det i strid med loven,” siger Roger Buch.

I kommunal- og regionalloven lyder det nemlig, at ”Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal efter anmodning fra den valgte meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget”.

Disse krav lever mange af de fratrådte kandidater ikke op til, for her er en dårlig sag ikke nok, siger Jacob Torfing, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv.

”Fordi man har haft en eller anden sag i offentligheden, som eksempelvis Anna Mee Allerslev eller Charlotte Biskup, er det ikke i sig selv gyldig grund til at krybe uden om det borgerlige ombud. Bliver man alligevel valgt ind i kommunalbestyrelsen, kan man passe arbejdet så lidt som muligt så at sige. Det er jo ikke godt for demokratiet at få folk ind, som ikke har lyst til hvervet,” siger han.

Samme holdning har Roger Buch.

”Når man først er stillet op, så er man forpligtet til at modtage valg. Så kan man jo bede om at blive fritaget for valg. Men der er ikke frit slag, og at man har mistet lysten, kan man ikke bare sige,” siger Roger Buch.

Bør myndighederne ikke reagere, når det er i strid med lovgivningen på området?

”Reglen om, at hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen er et borgerligt ombud, går mange år tilbage. Hvis et medlem ønsker at blive fritaget for valget eller for medlemskabet, er det kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling til anmodningen. Hvis kommunalbestyrelsen afviser anmodningen, kan medlemmet klage til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ministeriet fører ikke statistik over behandlingen af den type sager, men skønner, at omfanget af sager indbragt for ministeriet ikke overstiger 5 sager inden for de seneste 10 år. Inden for de sidste 3 år har ministeriet ikke haft en eneste sag. Det er derfor ministeriets indtryk, at reglen ikke giver anledning til større problemer i praksis,” skriver ministeriet i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad.