Prøv avisen

Kommunalpolitikere med valgplakater får flere stemmer

Valgplakater virker, viser forskning. Her er det plakater i København forud for kommunalvalget i 2009. – Foto: Christian Als.

Hvis en lokalpolitiker skal gøre sig håb om personlige stemmer, er de klassiske valgplakater i lygtepælene et uundværligt værktøj, viser forskning

De omdanner gader og stræder til en grim skilteskov. De koster kommunekasserne alt for mange oprydningskroner. De indeholder ingen budskaber.

Ved hvert eneste kommunal- og folketingsvalg får valgplakater hårde ord med på vejen, men forskning fastslår, at valgplakater har afgørende betydning ved særligt kommunalvalg, som det der afholdes den 19. november.

Hver gang en kommunalvalgskandidat sætter 10 plakater op, kan det i gennemsnit omsættes til cirka 1,7 procent flere af de personlige stemmer, som er afgivet på kandidatens parti.

Plakaterne kan ikke hamle op med en topplacering på stemmesedlen, som giver 35 procent flere stemmer, men for kandidater længere nede på stemmesedlen kan brugen af valgplakater være med til at bestemme, hvem der kommer ind, og hvem der ikke gør.

Valgplakater er et af de redskaber, som helt klart gør en markant forskel. De kandidater, der har valgplakater, får ganske enkelt flere stemmer end dem uden, forklarer Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Efter kommunalvalget i 2009 indhentede han svar fra flere end 2000 opstillede kandidater, hvoraf lidt over halvdelen havde gjort brug af valgplakater. Og når kandidaternes antal stemmer blev renset for blandt andet deres placering på stemmesedlen, deres køn, og om de var nye eller genopstillede, viste analysen ganske enkelt, at valgplakater var det næstbedste værktøj til at sikre sig stemmer.

Vi kunne se, at navnegenkendelse er enormt vigtig, når man skal sætte det personlige kryds. Ved kommunalvalg stemmer omkring tre fjerdedele af vælgerne personligt, og så er man måske tilbøjelig til at sige ham har jeg set på valgplakaten, så han får min stemme. Og så kan du som vælger simpelthen ikke undgå valgplakaterne, som du kan undgå Facebook eller Twitter, så for kandidaterne er det dumt at skrotte valgplakaterne, siger Kasper Møller Hansen.

Det er ellers netop, hvad kommunalpolitikere igen og igen foreslår op til valg. Blandt andre Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti i Folketinget og viceborgmester i Hedensted Kommune. Allerede i februar foreslog han, at alle partier i kommunen skulle skrotte valgplakaterne og bruge kroner og kræfter på folkelige debatter.

Jeg anerkender, at valgplakater kan flytte stemmer for den enkelte kandidat, men hvis alle var enige om en valgkamp uden plakater, ville det være at foretrække frem for den bevidstløse ophængning. Det er måske fint nok at få sit ansigt op, men mange borgere er trætte af plakaterne, som smuldrer af regn og blæst og ender med at hænge på hovedet.Forslaget blev ikke til noget i Hedensted Kommune, og det gjorde det heller ikke i Helsingør, hvor samtlige partier undtagen Venstre ellers havde givet tilsagn om at droppe valgplakaterne. Men De Konservatives vælgerforening afviste også i sidste ende tiltaget blandt andet fordi valgplakater hører til ved et kommunalvalg, mener Søren Reinhardt Poulsen, kredsformand for De Konservative i Helsingør.Vores kandidater ville gerne op at hænge for at skabe opmærksomhed. Vi kan da godt lade os elektronificere med Facebook, men der er alle vælgere slet ikke endnu, så vi får ikke samme effekt den vej. Derudover gik diskussionen på, at alle eller ingen partier skulle have plakater, men når der samtidig med kommunalvalget også er regionsrådsvalg, ville nogle kandidater alligevel komme op.

Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, bekræfter, at valgplakater batter i en kommunal valgkamp.

Kommunalvalg er meget mere et personvalg end et partivalg, og når vi stemmer på lokale personer, er valgplakater en måde at orientere sig på. Det spiller også ind, at kommunalvalg har en lavere stemmeprocent (65,8 procent ved kommunalvalget i 2009 mod 87,7 procent ved folketingsvalget i 2011, red.), og derfor lader vi os lettere påvirke. Endelig skaber valgplakater en valgkampsstemning, som kan påvirke valgdeltagelsen.