Prøv avisen

Kommunalvalget interesserer ikke danskerne

Selvom den lokale politik berører hverdagen på en måde, der ofte er langt mere konkret og mærkbar end landspolitikken, er den for en stor del af befolkningen uinteressant. Foto: Martin Bubandt/ritzau

Kendskabet og interessen for kommunalpolitik er lav hos danskerne. Der ligger en åbenlys opgave for borgmestre og byrådsmedlemmer, siger iagttagere

Mens der på Christiansborg diskuteres forsvarsforlig, finanslov og fleksjobreform, er der i byrådene anderledes nære sager at forholde sig til. Her drøfter man ofte byernes idrætstilbud, antallet af lærere i skolerne og pædagoger i de lokale børnehaver eller noget så simpelt som en ny busrute.

Men selvom den lokale politik berører hverdagen på en måde, der ofte er langt mere konkret og mærkbar end landspolitikken, er den for en stor del af befolkningen uinteressant. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov for Kristeligt Dagblad, hvor næsten halvdelen af respondenterne svarer, at de i mindre grad eller slet ikke følger med i, hvad der sker i byrådet.

Synligheden af politikerne er for svag, mener Jacob Torfing, der er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, RUC.

”Kommunen er enormt synlig for borgerne, men det matches ikke på nogle måder af kommunalbestyrelserne. Vi har et problem med nærdemokratiet, hvis vi vælger politikere som det meste af valgperioden er ret usynlige for borgerne, der ikke oplever politisk lederskab,” siger han.

Der kan åbenlyst gøres mere fra kommunalt hold, mener også Roger Buch, forskningschef hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Kommunalpolitikken viser sig ifølge ham meget tydeligere i danskernes hverdag, end landspolitikken gør.

”Vejene, ældreplejen, strømmen i vores hjem og arbejdspladser, miljøpolitik, kloakering og meget mere kommer fra kommunen, og det er jo det, borgerne i virkeligheden overser eller ikke tænker over,” siger Roger Buch.

Tendensen overrasker ikke de to kommunalforskere, der er enige om, at det er et nærdemokratisk problem, og at der ligger en stor opgave hos borgmestre og byrådsmedlemmer i at skabe synlighed og interesse for den lokale politik.

For hos borgerne er den dalende, og faktisk har det ikke stået værre til i de seneste 15 år, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, udgivet i forbindelse med efterårets kommunalvalg, som også afslører en mindre viden hos danskerne om deres lokale demokrati.

En del af den udvikling skyldes, at vi ikke informeres om lokalpolitikken i samme grad som tidligere. Lokalavisen er eksempelvis en uddøende medieform, og til byrådsmøder sidder sjældent journalister, modsat de landspolitiske nyheder, som vi ikke kan undgå og dermed i højere grad tager stilling til.

Men også kommunalreformen fra 2007 har ændret måden, hvorpå vi oplyses om politik i kommunerne, mener Jonas Hedegaard Hansen, videnskabelig assistent på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han forsker i holdningsdannelse og adfærd og har skrevet en ph.d. om, hvad der får nogle til at stemme og andre til at blive på sofaen.

”Det er svært at styre uden om virvaret på Christiansborg, når de skændes om finanslov og indvandrere. Men lokalpolitiske nyheder skal du selv opsøge. Før kommunesammenlægningen var lokalpolitikken ligeledes mere lokal, og man rendte mere ind i det lokale byrådsmedlem på torvet. Man havde en større fælles referenceramme og vidste mere om, hvad kommunen var, men der er trods alt sket så meget med mediemarkedet, som ikke har noget med kommunalreformen at gøre,” siger Jonas Hedegaard Hansen.

Også Jacob Torfing påpeger mediedækningen som en medvirkende årsag til den lave interesse. Byrådsmøder er ifølge ham oftest kedsommelige, fordi politikerne møder op med kæmpe sagsbunker og ”bare sidder og nikker”.

”Og så er der ganske lidt politisk debat at referere for medierne,” siger han.

Der er dog ingen grund til på nuværende tidspunkt at tale om en demokratisk krise. For nok er kendskabet og interessen for kommunalpolitikken lav, men valgdeltagelsen til kommunalvalget i Danmark er høj. Faktisk så høj, at Roger Buch kalder den ”verdensklasse”.

For selvom vi ikke tænker over, hvad der sker i byrådet, mærker vi lokalpolitikkens effekt hver dag, eksempelvis i dagtilbud og på vejene, siger Jonas Hedegaard Hansen.

”Så selvom vi har travlt med tusinde ting i dagligdagen, starter en politisk maskine i os ved et kommunalvalg, fordi vi de forgangne år har taget lokalpolitiske signaler ind. Det ligger i tråd med det, samfundsforskeren Robert Dahl engang sagde: Politik er et sideshow til det store cirkus, vi kalder livet,” siger han.