Ansatte i ældreplejen i Sønderborg Kommune skal ikke længere bruge alenlang tid på papirarbejde. De har nemlig fjernet 92 papirskemaer, hvoraf 74 af dem er fjernet helt, og resten er blevet elektroniske. Kun ét skema skal fortsat udfyldes på papir: medicinlisten. Det betyder mere tid med borgerne, fortæller sygeplejersken Ann Hamer.
Ann Hamer, du er sygeplejerske i Sønderborg Kommune. Hvad kommer det til at betyde for dit arbejde, at du kun skal udfylde ét papirskema?
Før har vi brugt rigtig lang tid på at oprette de her papirskemaer og læse dem igennem og sætte krydser. Nogle ting skal krydses af tre eller fire gange om dagen. Så det er jo klart, at det er tid, jeg sparer. Men det her med behandlingsskemaerne er jo kun en lille del af projektet, for vi har kigget på, hvordan vi generelt kan spare tid. Men at vi fjerner de her 92 behandlingsskemaer, kan i sig selv nok spare os en halv time om dagen.
Hvilke andre tiltag har I gjort?
Vi har blandt andet indført noget, vi kalder “tidlig opsporing”. I stedet for at dokumentere, hvordan borgeren har det, dokumenterer vi kun, hvis der er noget, der afviger fra det normale. Hvis der er noget, der afviger, får borgeren enten en gul eller rød farve, og derfra kan vi gå ind og se på, hvad vi skal arbejde med.
Hvad kommer de her nye tiltag til at betyde for de ældre?
Det kommer til at betyde, at den tid, vi har brugt på papirer, bruger vi på de ældre i stedet. Vi vil også have fokus på, hvordan de ældre ønsker at bruge tiden i stedet. Det kan være, de har brug for at gå en tur, eller at vi kan sidde ned og snakke. Jeg vil have tid til at være nærværende, og når man sidder og snakker, er der tit andre ting, der også kommer frem. Det kan være, at de har ondt i maven eller i en skulder, eller at de måske har brug for at snakke med mig om den sidste tid og deres ønsker.
Men er dokumentation ikke nødvendig?
Der er stadig dokumentation, det er et lovkrav, så det kommer vi ikke uden om. Men vi har kigget mere på det lovkrav og set på, hvor det er, vi giver os selv ekstra arbejde. Vi har været ude i virkeligheden og prøve det af og så taget hjem og analyseret, hvad der skete.
Man taler meget om underbemanding, og at ansatte i ældreplejen ikke har tid nok til borgerne. Har det her tiltag løst det problem?
Jeg tror ikke, det her tiltag har løst det problem helt. Vi har svært ved at rekruttere og også holde på medarbejdere. Men jeg og mine kolleger er i det her fag, fordi vi gerne vil gøre en forskel for de ældre. Så at vi har mere tid med de ældre, gør, at vi får en større tilfredshed og gør mere af det, hvor vi er bedst. Og det kan måske hjælpe lidt.
Er der noget ved den her nye ordning, der bekymrer dig?
Så skulle det være, om man har tillid til, at medarbejderne udfører de opgaver, de skal. Den tillid har jeg, og den tillid var jo også nødvendig før. Skemaerne er jo sådan en slags kontrolforanstaltning, og man kan jo ikke sikre sig, at opgaven rent faktisk er blevet gjort, bare fordi der er nogen, der har krydset det af på et papir.
Og så er det vigtigt, at vi skal prioritere den tid, vi skaber, ved borgerne. Der spiller ledelsen også en rolle. For jeg tænker, at det er afgørende, at vores tid bliver brugt sammen med borgerne frem for foran en eller anden computerskærm på et kontor.
Hvad er det ved arbejdet i ældreplejen, du bedst kan lide?
Det er at komme ud og have tiden til at være sammen med borgerne og gøre en forskel i deres liv og hjælpe dem med at få det bedste liv. Jeg kan også godt lide samspillet med deres pårørende. Jeg er blevet sygeplejerske, fordi jeg brænder for at gøre en forskel for andre mennesker.