Kommune kritiseres for at ville presse udsat kvinde til abort

En 33-årig gravid kvinde gemmer sig for myndighederne, efter at have modtaget telefonopkald og sms'er fra medarbejdere i Vejle Kommune, som vil presse hende til at få en abort. Man overskrider en etisk grænse, lyder det fra medlem af Det Etiske Råd

Dupaana Egede har gemt sig fra myndighederne, for hendes sagsbehandler og dennes chef i Vejle Kommune har gentagne gange sendt sms-beskeder, mails og foretaget opkald, hvor de kraftigt råder hende til at få en abort.
Dupaana Egede har gemt sig fra myndighederne, for hendes sagsbehandler og dennes chef i Vejle Kommune har gentagne gange sendt sms-beskeder, mails og foretaget opkald, hvor de kraftigt råder hende til at få en abort. . Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Dupaana Egede sidder skjult med sin 11-årige datter et sted i Danmark. Datteren er løbet tilbage til moderen, efter at være blevet tvangsfjernet, fordi moderen netop har mistet sin kontanthjælp og er blevet smidt ud af sin lejlighed. Nu er Dupaana Egede gravid med et nyt barn. Hun har gemt sig fra myndighederne, for hendes sagsbehandler og dennes chef i Vejle Kommune har gentagne gange sendt sms-beskeder, mails og foretaget opkald, hvor de kraftigt råder hende til at få en abort og fortæller, at barnet vil blive tvangsfjernet ved fødslen, hvis hun gennemfører graviditeten. Det fortæller P1 Morgen tirsdag.

"Jeg vil anbefale på det kraftigste, at du får bestilt den tid nu, for ellers står vi sikkert og skal lave en anbringelse på fødegangen, og det er ikke til gavn for nogen," lyder det i et af telefonopkaldene til kvinden.

Men Dupaana Egede vil ikke have en abort. Og det er i strid med loven for en kommune at presse en gravid kvinde til abort, fortæller juridiske eksperter til DR.

Morten Bangsgaard, der er teolog og medlem af Det Etiske Råd, mener heller ikke, at beskederne er acceptable.

"Jeg synes, at man passerer en etisk grænse. Det er det enkelte menneskes, udsat borger eller ej, autonomi, man her som myndighed rører ved. Det ufødte barn har endnu ikke lidt omsorgssvigt, der gør, at det nødvendigvis skal tvangsfjernes fra fødslen," siger Morten Bangsgaard, der understreger at tvangsfjernelsessager er komplekse.

"Ethvert spørgsmål om tvangsfjernelse er svært. Vi ser ulykkelige sager, hvor kommuner har reageret for sent og tvangsfjernet børn for sent. Her virker det, med det vi ved, som for tidligt. Så det er på en knivsæg. Så det er på en knivsæg. I den konkrete sag er der ikke sket et omsorgssvigt. Kommunen skal have blik for familiens situation, men moderen siger jo, at hun ønsker barnet," siger Morten Bangsgaard.

Han mener heller ikke, at der er nogen situationer, hvor sagsbehandlere skal opfordre gravide kvinder til abort.

"Man må møde ethvert menneske, hvor det er. Det er netop i de situationer, at velfærdssamfundet virkelig skal stå sin prøve og vise sin styrke og ikke sin magt. I kraft af det magtforhold der er, ligger der en direkte trussel for den udsatte borger, når kommunen bringer spørgsmålet om abort frem. Og det magtforhold skal man være bevidst om," siger Morten Bangsgaard.

Og at være opmærksom på magtforholdet er vigtigt, mener også Mie Engen, der er lektor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet og forsker i socialt arbejde med udsatte børn og familier.

"Netop i det sociale myndighedsarbejde skal man være meget opmærksom på det magtforhold, der er stede, og det at man som myndighed kan foretage store indgreb i menneskers liv – for eksempel ved at tvangsfjerne et barn fra fødslen. Det kan selvfølgelig være nødvendigt for at beskytte et barn, men udgangspunktet for etisk godt socialt arbejde, må være at man prøver at forstå den situation, forældrene er i og de svære følelser, der kan være på spil," siger Mie Engen.

Derfor mener hun også, at kommunikationen mellem myndighederne og den udsatte borger er vigtig.

"Hvis borgeren oplever det som en trussel om tvangsfjernelse, kan de føle et stort pres til at få foretaget en abort. Og så er der jo ikke længere tale om vejledning. En truende kommunikation er i hvert fald ikke med til at støtte moderen i den svære situation hun er i, og det er heller ikke understøttende for hendes forældrerolle, for det barn hun allerede har."

Heller ikke Mie Engen mener, at der er nogen situationer, hvor myndighederne skal opfordre en udsat kvinde til at få en abort. Hun understreger desuden, at der i følge serviceloven kun er hjemmel til at tilbyde rådgivning om abort, når kvinden ønsker den, da det ellers kan opleves som et pres.

"Selvfølgelig kan der være en bekymring for et ufødt barn, hvis borgeren for eksempel har et alkoholmisbrug, og at forælderen ikke har overskuddet til at kunne drage tilstrækkelig omsorg for barnet, og så er det den bekymring om, hvordan det kan skade barnet, man skal kommunikere klart. Rådgivningen skal være saglig, og at tilskynde til abort ligger ikke indenfor det, en socialrådgiver skal. Det har man ikke kompetencerne til," siger Mie Engen, der også understreger, at vejledningen skal baseres på konkret viden om, hvorvidt kvinden har et misbrug.

​På Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital forelægger man i nogle tilfælde kvinderne muligheden for abort, forklarer afsnitsleder og overlæge Anette Kjærbye-Thygesen.

"Vi gør det i de tilfælde, hvor kvinden har en livsstil, der potentielt kan have skadet fosteret eller ved kvinder, som er svært socialt udsatte, hvor der er en risiko for, at det kunne ende med en anbringelse af barnet. Vi anbefaler ikke kvinden at få en abort, det er fuldstændigt op til kvinden selv, og det respekterer vi. Men vi informerer, og siger det, som det er, – at der vil blive lavet en underretning, og at kommunen vil komme indover," siger hun.