Marianne Haarnagel fra Tinglev er en af de sønderjyder, som er blevet trukket i kontanthjælp, fordi hun en gang imellem tager over grænsen til Tyskland for at købe ind. Det er ellers helt almindeligt i grænselandet, men ifølge loven er ophold i udlandet ikke tilladt for kontanthjælpsmodtagere.
"En veninde og jeg kører en gang om måneden over grænsen for at købe almindelige dagligvarer: Mælk, hundemad, vaskemiddel, shampoo. Det tager kun et kvarter at køre derned over Krusågrænsen, mens der er længere til Aabenraa og endnu længere til Kolding Storcenter," siger Marianne Haarnagel, som "gik i koma", da hun fik besked fra Aabenraa Kommune om, at hun på baggrund af stikprøver i kontoudtog bliver trukket en tredjedel af sin kontanthjælp i 20 uger. Det svarer til cirka 4000 kroner om måneden.
"For os, der bor i grænseområdet, er det ofte nemmere at tage over grænsen og købe ind. Jeg ved godt, man ikke må tage ud og rejse, det er der heller ikke tale om, vi er kun væk lidt over en time," siger Marianne Haarnagel, som nu får hjælp fra advokat Jan Schneider i Aarhus, som har taget sagen uden beregning.
"Det gør jeg, fordi det skriger til himmelen, at en time eller to over grænsen for at spare nogle penge kan betragtes som et ophold i udlandet. Det kan det efter min opfattelse ikke. Og hvis bare én vinder den sag, vil det sandsynligvis smitte af på alle dem, der er ramt," siger han til Kristeligt Dagblad.
Ifølge loven må kontanthjælpsmodtagere kun opholde sig i udlandet én dag om måneden – og kun hvis de har givet deres sagsbehandler besked på forhånd. Derfor handler Aabenraa Kommune efter bogen, når de opdager turene over grænsen.
Den oplysning får borgerne mundtligt, skriftligt og som digital post, siger Dorrit Knudsen, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget for Socialdemokratiet i Aabenraa Kommune. Men egentlig er hun også imod de regler:
"Nordtyskland er vores nærområde, vi har fodlæge, dyrlæge, venner, familie, fritidsaktiviteter der, nogle gange bliver vi også indlagt på sygehuset i Flensborg. Vi laver alt på tværs af grænsen, politisk opfordrer vi jo også til at bruge hinandens nærområde endnu mere," siger Dorrit Knudsen.
Hvorfor tager kommunen så ikke hensyn, når I ved, hvordan det fungerer i grænselandet?
"Fordi vi skal rette os efter loven, og i flere sager, som borgere har prøvet ved Ankestyrelsen, er det blevet stadfæstet, at kommunen har gjort det rigtige. Vi har også selv bedt Ankestyrelsen om vejledning i, hvordan man definerer ophold i udlandet, og her er svaret, at det er, når man træder over grænsen," siger Dorrit Knudsen, der gerne vil have lavet lovgivningen om.
"Jeg tror ikke, at loven er lavet for at chikanere os hernede ved grænsen. Det er en tåbelig situation, som er helt urimelig over for borgerne," siger hun.
Og måske bliver loven snart ændret, for det er der rigtigt mange, der gerne vil: Aabenraa Kommune har rettet henvendelse til andre sønderjyske kommuner for at få dem med i en fælles henvendelse til beskæftigelsesministeren. Flere eksperter i EU-ret, som Danmarks Radio har talt med, vurderer, at det er i strid med EU med så store begrænsninger for ledige i forhold til at tage svipture over grænsen. Og i går gik Ombudsmanden ifølge Ritzau ind i sagen og vil have ministeriet til at afklare, om afgørelsen er i strid med EU-lovgivning.
Det øgede fokus på sagen glæder Marianne Haarnagel.
"Det er spændende, hvad der kommer til at ske, men det hjælper mig ikke lige i øjeblikket, hvor jeg har mistet så mange penge. Jeg har 200 kroner tilbage til december måned."