”På hverdage har du adgang til gratis ’taxa’ kl. 18-23 og i weekenden og helligdage fra kl. 6-24.”
Det glade budskab lyder til unge i Skanderborg Kommune, som på sin hjemmeside reklamerer for telebusordningen ”Flextur”. Har man ungdomskort og ikke kun skal rundt i bymidten, kan man med en times varsel bestille den gratis kommunale transport.
Er det offentligt fråds eller et naturligt kommunalt tilbud i et moderne velfærdssamfund? Det er der delte meninger om.
I dag samles det kommunale Danmark til Kommunernes Topmøde i Aalborg, og her kan regeringen traditionen tro vente at få læst og påskrevet for de mange krav, den stiller til kommunerne om både mådehold og velfærdsforbedringer på samme tid. Allerede inden mødet har Kommunernes Landsforening skældt højlydt ud på regeringen.
Formand for foreningen er borgmester Martin Damm fra Kalundborg, og næstformand er borgmester Jacob Bundsgaard fra Aarhus. De repræsenterer henholdsvis Venstre og Socialdemokraterne, men det er i denne sammenhæng underordnet. Over for regeringen taler de med én stemme for Kommunepartiet.
Formelt begynder forhandlingerne med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) om kommunernes økonomi for 2017 først om nogle måneder. Men de store anstødssten ligger allerede klar i forhandlingslokalerne.
Den største er det såkaldte omprioriteringsbidrag, som regeringen ikke bare i år har pålagt kommunerne, men som de også må forvente at skulle betale i 2017 og de følgende år. Alle kommuner skal aflevere 2,4 milliarder kroner, det vil sige en procent af deres serviceudgifter til Finansministeriet. Når finansloven til efteråret er på plads, vil en del af pengene efter alt at dømme komme retur til kommunerne, men nu øremærket til bestemte formål eller bestemte geografiske områder.
Den filosofiske begrundelse for omprioriteringsbidraget er, at det tvinger kommunerne til at løse deres opgaver smartere for de samme penge. Inden for statens område har man allerede i årevis haft et tilsvarende krav om, at alle institutioner og styrelser med mere hvert år skal omprioritere for to procent om året.
Set fra borgmesterkontorerne er problemet med omprioriteringsbidraget først og fremmest principielt. Det udhuler det kommunale selvstyre, mener både formanden og næstformanden for Kommunernes Landsforening.
”Det er jo de lokalt valgte politikere, som vægter de forskellige hensyn over for borgerne. Men nu skærer staten i det, der er at fordele, og derefter deler den noget af det ud igen. Det betyder, at nogle borgere står med bristede forventninger, fordi der bliver skåret i servicen, og så afregner de deres skuffelse med de lokalt valgte politikere. Budbringeren bliver skudt i stedet for dem, der har truffet beslutningen,” siger Martin Damm.
Argumentet om, at det trods alt kun er én procent, kommunerne skal aflevere, og at de stadig har det kommunale selvstyre for de resterende 99 procent preller af. 70 procent af de kommunale budgetter er bundet op på lovgivning, kommunerne har allerede siden 2009 sparet 11,5 milliarder kroner, og den kommunale medarbejderstab er skrumpet med 30.000 ansatte i samme periode, lyder det.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen afviser, at regeringen er ved at udhule det kommunale selvstyre. Han mener, at hele den offentlige sektor har pligt til at bidrage til at effektivisere, når de økonomiske rammer er snævre.
”Regeringen har dog ikke fastsat nogen bindinger på, hvordan kommunerne skal frigøre midlerne som følge af omprioriteringsbidraget. Det beror derfor på dialog kommunerne imellem og lokale politiske prioriteringer i den enkelte kommune. Tværtimod ønsker regeringen at fastholde en stærk decentral offentlig sektor, og derfor arbejder regeringen også på at skabe mere handlefrihed til, at kommunerne kan prioritere lokalt – for eksempel gennem en liberalisering af planloven,” oplyser ministeren i en email til Kristeligt Dagblad.
Mange kommuner har i dag deres egne interne omprioriteringsordninger, hvor alle afdelinger rutinemæssigt skal spare for eksempel en procent om året, som kommunen derefter fordeler til de opgaver, den helst vil have løst. Nu skal man så yderligere finde en procent mere til det statslige omprioriteringsbidrag.
Men kan kommunerne overhovedet spare, uden at det går ud over centrale velfærdsydelser som ældreomsorg og undervisning? I flere årtier har skiftende finansministre forkyndt, at hvis blot de dårligste kommuner ville gøre tingene lige så godt som de bedste, kunne der spares enorme beløb i den offentlige sektor.
Ifølge kommunalforsker, professor Poul Erik Mouritzen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, findes der tre versioner af, hvad der i virkeligheden er muligt.
”Den ene skole er Finansministeriets. Ifølge den er der et kæmpe potentiale for at forbedre produktiviteten i den kommunale sektor. Især på folkeskoleområdet er der milliarder at hente, men også på områder som beskæftigelsesindsats, sundhed og børn og unge kan der spares meget.”
”Den anden skole er Kommunernes Landsforenings. Efter den er de forskellige udgifts- og effektivitetsniveauer i kommunerne udtryk for det kommunale selvstyre. Det kan godt være, man kunne drive skolerne mere effektivt, hvis de blev drevet som statslige skoler med et fast taxametertilskud pr. elev, men det er ikke sikkert, det ville blive opfattet som et bedre skolesystem.”
”Den tredje version er personaleorganisationernes som Danmarks Lærerforenings og BUPL’s. Ifølge den er enhver sparet krone ensbetydende med en ringere service for borgerne.”
”Der er nok elementer af sandhed i alle tre versioner, og de er primært udtryk for, at der en politisk kamp mellem de tre modstridende interesser,” siger Poul Erik Mouritzen.
Den anden store anstødssten i debatten om den kommunale økonomi er de ekstra udgifter, som flygtningestrømmen vil medføre. Rammerne for den del af økonomien skal aftales i de topartsforhandlinger mellem regeringen og kommunerne, som måske falder på plads inden påske.
Om nogle måneder følger så den årlige forhandling om kommunernes økonomi for 2017, og ifølge Kommunernes Landsforenings ledelse bliver de forhandlinger ”historisk hårde”.
Ikke alle tror nu på, at kommunernes økonomi skulle være spændt så hårdt for. En af dem er Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen. Da han for et stykke tid siden fik øje på Skanderborg Kommunes tilbud om gratis taxakørsel for kommunens unge, slog han det op på sin Facebook-side.
Under en reklame for ordningen skrev han: ”Alle kommuner mangler penge, hører vi. De har skåret helt ind til benet! Eneste undtagelse må være Skanderborg Kommune, hvor man har råd til dette tilbud til forældre til teenagere, som gerne vil ’slippe for at køre dem til dit og dat om aftenen eller i weekenden’.”
Ole Birk Olesen forklarer, at det bare er et eksempel på, at der er store muligheder for at spare i kommunerne. Han henviser til Produktivitetskommissionen, som for et par år siden anslog, at der kunne spares ti procent på udgifterne, hvis de ringeste kommuner blev lige så effektive som de bedste.
”Sygefraværet blandt offentligt ansatte er langt højere end i den private sektor. Offentlige hjemmeplejere har dobbelt så mange sygedage som privatansatte hjemmeplejere, og det viser jo, at der er et stort besparelsespotentiale, hvis man for eksempel kunne få sygefraværet ned i det offentlige,” siger Ole Birk Olesen.
Tilbuddet om gratis transport til unge med ”Flextur” blev besluttet enstemmigt i Skanderborg Kommunalbestyrelse i 2013, og der er afsat 400.000 kroner til projektet årligt. Borgmester Jørgen Gaarde (S) afviser, at det kan bruges som bevis på, at kommunerne frådser og sagtens kan spare.
”Ordningen udspringer af et ønske om at binde kommunen bedre sammen, og vi havde ikke mulighed for at lave busruter ud til alle dele af kommunen. Det er billigere for os at bruge for eksempel taxaer end store bybusser, og vi ser det som en klar fordel, at vi kan tilbyde transporten til elever, som har lange dage på handelsskolen eller gymnasiet, og som bor langt væk fra bymidten.”
”Et moderne velfærds- samfund har mange tilbud til borgerne, og jeg synes, det er besynderligt, at en dygtig mand som Ole Birk Olesen ikke kan se, at det her giver os mulighed for at beholde unge mennesker længere i kommunen, end det ellers havde været muligt,” siger Jørgen Gaarde.
Han erkender, at ordningen ikke har været nogen kæmpe succes indtil nu, men der er ikke planer om at droppe den for at kunne få råd til omprioriteringsbidraget.