I Assens Kommune på Fyn skal 23 mænd fra Syrien, Eritrea og Afghanistan i løbet af efteråret have en ny bolig på byens vandrerhjem. Leder af kommunens integrationsafdeling Jacob Lundgaard leder med lys og lygte efter billige boliger, der skal huse de 153 flygtninge, som kommunen med 41.000 indbyggere modtager i løbet af i år.
Opgaven med at finde billige boliger bliver bestemt ikke nemmere, når flygtninge fra den 1. september får markant færre penge at leve af på grund af regeringens planer om at indføre en særlig lav integrationsydelse, lyder meldingen fra flere kommuner. Flygtningene skal selv betale for deres bolig, og kommunerne frygter derfor, at mange flygtninge fremover vil blive henvist til at bo sammen i store grupper i særlige barakbyer og på nedlagte institutioner isoleret fra danskere.
Bekymringen deles af Kommunernes Landsforening, KL, som i et høringssvar advarer om, at det med den nye integrationsydelse bliver markant vanskeligere at finde boliger, og at kommunerne formentlig i sidste ende vil få ”omfattende ekstraudgifter” til boligplacering af flygtninge.
”Størstedelen af de flygtninge, vi modtager, er enlige mænd, der senere søger familiesammenføring, så i løbet af nogle år vil vi skulle huse omkring 500 flygtninge. Med de lavere ydelser bliver det meget sværere at skaffe boliger. Indtil videre har vi kunnet boligplacere flygtninge i almennyttige etværelseslejligheder eller hos private. Det har hele tiden været et puslespil at finde boliger, men nu må vi tænke ekstra kreativt. Vi opfordrer private udlejere til at melde sig, og samtidig skal vores jobkonsulenter støvsuge jobmarkedet på Fyn for jobs til flygtninge i pizzarier eller som bærplukkere,” fortæller Jacob Lundgaard.
Han forudser, at det bliver en stor udfordring for kommunerne, når flere tusinde flygtninge kommer til at leve på eksistensminimum.
”Ydelsen ligner den tidligere starthjælp fra nullerne. Men dengang var der langt færre flygtninge i Danmark,” siger Jacob Lundgaard.
Den nye ydelse er markant lavere end kontanthjælpen. Samtidig får de nye flygtninge heller ikke børnecheckens fulde beløb fra dag et. Konkret vil en enlig flygtning over 30 år gå fra en kontanthjælp på 10.849 kroner om måneden før skat til en integrationsydelse på 5945 kroner før skat.
Aarhus Kommune skal i løbet af i år tage imod 515 flygtninge, og næste år når tallet op på 570. Ifølge rådmand Thomas Medom (SF) bliver det reelt umuligt at skaffe boliger, som flygtninge kan betale.
”De nye ydelser ligger markant under den gamle starthjælp, fordi også børnepengene er blevet beskåret. Regeringen bliver nødt til at skabe en lovgivning, der giver kommunen mulighed for at betale en del af huslejen. Vi vil foreløbig gøre alt for at undgå at placere flygtninge i barakbyer,” siger Thomas Medom og henviser til, at Aarhus i første omgang vil søge at løse boligproblemet ved at indrette delelejligheder for flygtninge.
Borgmester Joy Mogensen (S) fra Roskilde Kommune oplyser, at kommunen aktuelt har 150 flygtninge på venteliste til en bolig.
”Allerede med den nuværende integrationsydelse har disse flygtninge ikke råd til en bolig. Med den nye ydelse bliver der endnu flere flygtninge, som har svært ved at skaffe penge til en bolig. Jeg har mødt folk, der har haft tømrerfirmaer eller har været advokater i Syrien. Vi vil meget nødig placere dem i barakker. Hvis ikke de får deres egen bolig, så frygter jeg, at det vil påvirke deres integration og tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Joy Mogensen.
Kommunen har foreløbig fået afslag på at indrette flygtningeboliger i en nedlagt kaserne i forbindelse med Flyvestation Skalstrup, fordi Naturstyrelsen vurderer, at området er plaget af støjgener.
I Greve Kommune har kommunen valgt at placere 102 flygtninge i særlige pavilloner. Kommunens borgmester Pernille Beckmann fra partiet Venstre mener i modsætning til de øvrige borgmestre, Kristeligt Dagblad har talt med sig, at den lavere ydelse har mindre betydning for boligsituationen.
”Hovedproblemet er at finde en bolig,” siger Pernille Beckmann.
Venstres integrationsordfører Marcus Knuth betegner kommunernes kritik som kortsigtet.
”Vi har set en række borgmestre gå ud og sige, at kommunerne ikke kan magte at tage flere flygtninge. Vi indfører netop den lavere integrationsydelse for at reducere antallet af asylsøgere markant. Hvis ikke vi indførte integrationsydelsen, så ville det enorme flygtningepres på Danmark fortsætte, og så ville borgmestrene beklage sig endnu mere. Den anden del er, at integrationsydelsen gerne skulle være kortvarig. Intentionen er, at flygtninge hurtigst muligt skal ud på arbejdsmarkedet. Samtidig er der en mulighed for at opnå en særlig sprogbonus på 1500 kroner om måneden, hvis man lærer dansk,” siger Marcus Knuth.