Prøv avisen

Kommuner og kirker deltes om ”tale-tuschen”

Det offentlige skal i endnu højere grad arbejde sammen med kirken om at hjælpe socialt udsatte. Det var målet med tirsdagens konference i Aarhus med deltagere fra kommune og kirke

Omlægninger på sygehuse har gjort, at mange syge opholder sig i deres eget hjem i stedet for hospitalssengene. For mange hospitalspræster har det betydet, at de får kortere tid med patienterne og færre muligheder for at have samtaler over længere tid.

Derfor fik Odder Provsti og Odder Kommune i 2012 den idé at samarbejde om en såkaldt hjemmeplejepræst. Siden da har den tidligere hospitalspræst Sonja Nicolajsen arbejdet sammen med den kommunale hjemmepleje i Odder, der har henvist til hende, hvis borgere har haft brug for at tale med en præst.

Ifølge både præsten og lederen af hjemmeplejen har det været en stor succes. Det sagde de under konferencen ”Fælles om det sociale ansvar” på rådhuset i Aarhus i tirsdags, hvor flere end 160 personer fra 10 østjyske kommuner deltog.

Her mødtes folkekirken og kommunen for at tale om, hvordan de i endnu højere grad kan arbejde sammen om sociale opgaver, som man for eksempel har gjort i Odder.

Det var Aarhus Stifts Diakoniudvalg, der sammen med biskop over Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen havde taget initiativ til konferencen, der fandt sted i anledningen af, at Aarhus er Europæisk Frivillighedshovedstad i 2018. Udover biskoppen deltog blandt andre Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) og kirkeminister Mette Bock (LA).

Programmet for dagen bestod af oplæg og samtalerunder. To chefkonsulenter fra et aarhusiansk konsulenthus var hyret til at sørge for, at disse samtaler ville gå så godt som muligt, og de indledte første samtalerunde med at sige:

”Vi skal have arbejdstøjet på og få dialogen i gang. Vi skal finde fælles løsninger for at hjælpe landets socialt udsatte.”

Deltagerne blev derefter bedt om at nedskrive deres tanker, og efter ét minut skulle de ved bordene tale om deres forventninger til dagen. Chefkonsulenterne opfordrede dem til at gøre brug af en ”tale-tusch”.

Man kunne aftale, at kun personen med tuschen havde ordet, så man ikke talte i munden på hinanden, sagde de.

Den metode gjorde de dog ikke brug af ved Horsens Kommunes bord, hvor de i stedet skiftedes til at præsentere sig selv og sige, hvad de håbede at få ud af dagen. For eksempel sagde borgmester i Horsens, Peter Sørensen (S):

”Jeg håber, at denne dag kan give os værktøjer til bedre at kunne arbejde sammen. Vi skal blive bedre til at arbejde ud fra, hvad der virker i stedet for ud fra, hvad vi føler. Vi er gode til tage os af de udsatte, men vi taler sjældent om, hvordan vi så fører dem på rette vej, lader dem få et job, en uddannelse og så videre.”

En anden sagde, at hun håbede, at kirken og kommunen ville kunne finde et fælles sprog for arbejdet for de udsatte eller i hvert fald lære mere om, hvordan hinanden arbejder.

Kirkeminister Mette Bock (LA) stod for et af dagens oplæg imellem de fire samtalerunder. Hun sagde, at der er et stort og uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem folkekirkens frivillige og det kommunale om arbejdet for socialt udsatte.

Hun opfordrede dem til at finde sammen, men advarede også om farerne ved alliancen mellem frivillige og det offentlige. Kommunen må for eksempel ikke lade sig friste af muligheden for at systematisere arbejdet for meget og dermed dræbe de frivilliges engagement med bureaukrati.

Teologiprofessor Peter Lodberg fra Aarhus Universitet fortalte i sit oplæg om samarbejdet mellem kirke og stat om socialt arbejde i et historisk perspektiv. Her sagde han, at kirken og staten altid har været tæt forbundne i omsorgsarbejdet. I hvert fald indtil velfærdsstaten blev grundlagt.

”Nu kaldes der igen på samarbejde og samvirke efter nogle år, hvor tanken har været, at kirken skulle trække sig tilbage og overlade det sociale arbejde til det offentlige. Kirken og teologien skal igen lære at tage et socialt ansvar på sig. For det er ikke en ny opfindelse, vi er vidne til i dag. Vi skal se konferencen her som et bidrag til at genvinde gammelt, tabt land – så må vi se, om vi kan gøre det lige så godt, som vi har gjort tidligere.”