Digitalisering bliver endnu en gang det helt store tema, når landets 98 kommuner i dag og i morgen samles til kommunalpolitisk topmøde i Aalborg. Kommunernes Landsforening har udarbejdet en ny strategi for området, og det meste af fredagen kommer til at handle om mulighederne i ny teknologi.
Men hvorfor nu det, når kommunerne står med store udfordringer på hele velfærdsområdet? Først og fremmest går mange medarbejdere på pension de kommende år, og det kniber i den grad med at rekruttere tilstrækkeligt med nye social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, lærere og pædagoger.
Professor lic.merc. Kurt Klaudi Klausen fra institut for statskundskab ved Syddansk Universitet er enig i, at digitalisering og robotisering kan give det offentlige et løft. Det har man for eksempel set på sundhedsområdet, hvor der blandt andet har været gode erfaringer med at indføre telemedicin, det vil sige diagnosticering, behandling og rådgivning via internettet.
Problemet er, at der stadig er brug for arbejdskraft, der kan have den menneskelige kontakt med børn, ældre og syge. Her kniber det fortsat gevaldigt.
En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening viste sidste år, at frafaldet blandt studerende ved sosu-uddannelserne (social- og sundhedsassistenter) var dobbelt så højt som for andre erhvervsuddannelser. Efter tre måneder var hver syvende elev stoppet.
”Som jeg tolker det, er det ikke kun et udtryk for, at man har svært ved at levere en uddannelse, som kan fastholde interessen. Ej heller kun at ungdomsårgangene er vigende, og at søgningen til velfærdsuddannelserne er vigende. Det er lige så meget et udtryk for diskursen i offentligheden om, at der ikke er tale om attraktive arbejdspladser,” siger Kurt Klaudi Klausen.
”Det billede, der bliver tegnet i pressen og i bøger af de store velfærdsområder, er, at det er områder, der er pressede, og som presser medarbejderne ganske hårdt.”
Han har gennemført flere arbejdspladsundersøgelser blandt offentligt ansatte, og ifølge disse undersøgelser står det ikke nær så slemt til, som det bliver gjort til i den offentlige debat.
”Man skulle begynde at tale disse fag op. Kommunerne skulle gøre noget for at demonstrere, at dette her er meningsfuldt arbejde. Det tror jeg er en bedre strategi,” siger han.
Præcis hvor stor manglen på arbejdskraft bliver i kommunerne, er det svært at få tal på. Det afhænger af flere forhold. Hvor mange jobs bliver overflødige ved digitale løsninger? I hvor høj grad kan kommunerne efteruddanne personale til job i velfærdssektoren? Kan man få deltidsansatte til at påtage sig fuldtidsarbejde? Og kan man få ældre medarbejdere til at udskyde pensionen et, to eller flere år?
Det sidste er blevet et politisk sprængfarligt tema, efter at Socialdemokratiet har foreslået, at nedslidte skal have ret til at gå tre år tidligere på pension. Ifølge Finansministeriet vil det tage 8500 personer ud af arbejdsstyrken. Det vil være personer fra fysisk krævende fag i det private erhvervsliv, men også inden for den offentlige velfærdssektor vil der være nedslidte, som kan trække sig tidligere tilbage, hvis forslaget gennemføres.
I den kommunale verden skønnes det, at kommunerne i forvejen kommer til at mangle mellem 10.000 og 20.000 personer frem til 2025.
Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht mener dog ikke, at partiets pensionsforslag vil skade kommunernes mulighed for at få arbejdskraft nok.
”Helt grundlæggende handler det om at sikre, at der er nok uddannelsespladser inden for velfærdsområdet i hele landet. Især regeringens omprioriteringsbidrag har bidraget til, at der er blevet lukket ned for velfærdsuddannelserne,” siger han.
”Så nej, jeg tror ikke, at det bliver sværere at få tilstrækkelig med arbejdskraft, fordi hjemmehjælperen, der har taget tunge løft hele livet, får lov til at trække sig tilbage et år eller to tidligere.”
”Tværtimod kan det blive lettere at rekruttere unge, hvis de kan se, at vi tager særlige hensyn til dem, der har job med hårde belastninger,” siger han.