Prøv avisen

Kommuner vil tage hensyn til seksuelle minoriteter: ”Det grænser til positiv særbehandling”

En enig borgerrepræsentation i Københavns Kommune vedtog for nylig en ny politik, hvor 50 konkrete initiativer skal forebygge diskrimination og sikre en mere respektfuld tilgang til de LGBTI+ personer, som er bosat i kommunen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I fremtiden vil både Københavns, Århus og Aalborg kommune have en mangfoldighedspolitik, der især skal imødekomme såkaldte LGBTI+ borgere. Men hvor langt skal kommuner gå i den retning, spørger præst

Børn og unge helt ned i folkeskolealderen, som bliver mobbet og holdt udenfor i skolen på grund af deres seksuelle orientering. Homoseksuelle forældrepar, der ikke kan finde en kasse, der passer, når de skal krydse af på kommunens formular. Transseksuelle personer, der hverken føler sig velkomne på dame- eller herretoilettet. Det er blot nogle af de udfordringer, som landets tre største kommuner vil tackle.

Senest vedtog en enig borgerrepræsentation i Københavns Kommune en ny politik, hvor 50 konkrete initiativer skal forebygge diskrimination og sikre en mere respektfuld tilgang til de LGBTI+ personer, som er bosat i kommunen, forklarer forslagsstiller og medlem af borgerrepræsentationen Tommy Petersen (R).

Sognepræst i Fredens-Nazaret sogn og tidligere generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen har tidligere spurgt, hvor grænsen mellem rettighedskamp og intimidering af andre gruppers rettigheder går. Han finder mange fine tiltag i initiativerne, men undrer sig over, hvor langt en kommune skal gå for at imødekomme en enkelt minoritetsgruppes særlige behov.

”Der er nogle steder i den nye politik, hvor Københavns Kommune meget let kan komme til at overskride grænsen i forhold til hensynet til andres gruppers livsopfattelser. Og så er der andre steder, hvor det grænser til positiv særbehandling,” siger han og spørger, om Københavns Kommune mon ville tage de samme hensyn, hvis der eksempelvis var tale om missionske kristne?

”Man kan godt sidde tilbage med følelsen af, at kommunen gerne vil presse folk ned i en kasse, hvor seksualitet og køn er en konstruktion. Det er en kamp på ord, men spørgsmålet om kønsneutral kommunikation bliver problematisk, fordi det rører ved vores virkelighedsopfattelse. Hvad med alle os, der tror på, at Gud skabte manden og kvinden, og som tror på, at ægteskabet er mellem dem?,” siger han og uddyber:

”Det tvinger folk til på en daglig basis at bruge et sprog, der modsiger og påvirker deres egen måde at anskue verden på.”

Kønsneutralitet har længe været et brandvarmt emne herhjemme og i udlandet, hvor man flere steder har indført retningslinjer, der fraråder brugen af kønsspecifikke ord som talsmand, formand og lærerinde. Helt så vidtrækkende bliver den nye kommunikationspolitik i København dog ifølge Tommy Petersen ikke.

Ligestillings- og mangfoldighedsudvalget i Aarhus Kommune indførte sidste år en handlingsplan, der blandt andet skal gøre Aarhus til et attraktivt sted at bo og arbejde for LGBTI+ personer. For at sikre det, er debatten og beslutningsprocessen lukket op mod de borgere, der har problemstillingerne inde på livet, hvilket har ført til, at alle kommunale toiletter med tiden skal være kønsneutrale. Det betyder farvel til skiltning med ”herre” eller ”dame” og til de små tændstiksmænd og damer, som Københavns Kommune nu også har som målsætning i deres nye LGBTI+ politik.

En opinionsmåling foretaget af Yougov for Kristeligt Dagblad viste sidste sommer, at 63 procent af et repræsentativt udsnit af borgere var imod, at der blev indført kønsneutrale toiletter i offentlige bygninger, mens kun 15 procent var for. Alligevel står man i både Aarhus og Københavns Kommune ved beslutningen.

”Det er bestemt en betydelig del af majoriteten, der vil synes, det er irriterende eller ubelejligt at indrette sig på ny, så vi også favner minoriteterne. Den afvejning skal man altid tage, men jeg synes, at majoriteten skal være stor nok til at kunne rumme, at minoriteterne også skal have plads i samfundet,” siger Tommy Petersen.

Sidste skud på stammen er Aalborg Kommune, der ifølge medlem af ligestillingsudvalget Mette Ekstrøm (S) arbejder på en ny mangfoldighedspolitik, som skal sikre bedre trivsel for LGBTI+ personer. Den sendes i behandling i februar og forventes færdigbehandlet på den anden side af sommerferien. Et vigtigt slag for mangfoldigheden, mener byrådsmedlemmet.

”Som kommune skal vi sikre, at der er plads til alle. Det er en af vores grundsten. Vi har hele tiden haft fokus på mangfoldighed, men derfor skal vi stadig fortsat være rustet til, at byen kan rumme forskelligheder,” siger hun.