Prøv avisen

Kommuner vil gøre naturen mere brugervenlig

Naturen omkring Himmelbjerget ved Julsø i Østjylland. – Foto: Hans Meineche/Ritzau Scanpix

En selfie-plads på Himmelbjerget og plænegræs i en eng med orkideer er eksempler på, hvordan kommuner vil gøre naturen mere tilgængelig. Men man gør i stedet naturen unaturlig og ødelægger dens magi, lyder kritik

Naturen i Danmark har nytteværdi, men i de senere år har et nyt fokus afløst den århundredgamle interesse for naturen som landbrugsjord: I dag skal naturen bruges som frirum for udendørs- aktiviter og rekreation – men i en stadig mere unaturlig udgave, lyder kritikken fra biologer og naturfredningsfolk.

Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet, kalder tendensen for ”natur-gentrificering”:

”Der er en udbredt filosofi om, at naturen er for fremmedartet for såkaldt almindelige mennesker, og at man derfor er nødt til at lave naturen om til noget mere menneskevenligt for at få folk til at bruge den, også selvom natur-gentrificeringen vil ødelægge området som levested for vilde arter. Og sandsynligvis gøre ægte natur- elskere forbitrede over, at magien bliver ødelagt,” siger han.

I Danmarks Naturfredningsforening oplever leder for lokale sager, Nina Saarnak, ligeledes, at der er pres på naturen som ressource:

”Der er et politisk ønske om vækst og udvikling, og tanken i kommunerne er, at man vil have mere ud af de naturværdier, der er ’her hos os’. Snakken om kystbyggerierne og den gigantiske ændring af planloven er eksempler på det: Er der potentialer i naturen, skal kommunerne kunne udnytte dem,” siger hun med henvisning til lovændringer i 2017 vedrørende planlægning og naturbeskyttelse, hvor ord som ”vækst” og ”udvikling” blev skrevet ind i loven.

Hun peger på en debat om Himmelbjerget som et konkret eksempel. Her sagde byrådet i Skanderborg Kommune i sommer ja til en såkaldt helhedsplan for udvikling af Himmelbjerget som turistattraktion. De høje skrænter med fald mod den store Julsø skal ifølge planen udvikles med blandt andet en stor træbelagt udsigtsterrasse og en ”udsigtskasse”, hvor besøgende skal få lyst til at tage en selfie. Der skal også være nye stier, mere parkering, måske en ny havn og mulighed for overnatning i naturen. Planerne mødte store protester og er lige nu på standby.

Hans Henrik Bruun peger på Amager Naturpark ved København som et andet eksempel.

”Her har Naturstyrelsen anlagt en park med muldjord og plænegræs som erstatning for en eng med vilde orkideer. Begrundelsen var, at man dermed ville skabe en mere venlig overgang mellem et nyt beboelseskvarter og den vilde natur på Kalvebod Fælled,” siger han og fortsætter:

”Man syntes ikke, det var godt nok, at folk bare kunne gå ud på fælleden, der skulle lægges muldjord ud og sås græs, og det skulle ligne en park. Dilemmaet er, at den eneste måde, man synes, man kan få folk ud i naturen på, er ved at lave naturen om, så den passer til forestilingen om, hvilke mennesker der skal bruge den. I stedet for at formidle den vilde natur til folk, så de værdsætter den og ved, hvordan man færdes i den.”

Beate Strandberg, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, genkender også tendensen. Hun bor og arbejder i Silkeborg, der markedsfører sig som ”Danmarks Outdoor-hovedstad”.

”Det er rigtig fint, at mennesker gerne vil ud i naturen, men det er et spørgsmål om balance: Hvad kan naturen tåle? Der er kommet et større fokus på, hvordan vi kan udnytte naturen fremfor at være i den på naturens præmisser. Er det nødvendigt at lave en cementbro for at gøre Himmelbjerget tilgængeligt? Er naturen stadig attraktiv, hvis den bruges så heftigt?”, spørger hun.

Silkeborg rummer dog et par eksempler på, at bremsen blev sat i. Naturstyrelsen sagde nej, da en koncertarrangør sidste år ønskede at holde to koncerter med over 10.000 publikummer på en flydende scene i en af landets reneste og sårbare søer.

Ved samme sø har et lokalt arkitektfirma udarbejdet et forslag om at udbygge en populær badeanstalt til et stort kompleks med blandt andet cafe og kurbad. Badeanstalten er i dag beskedent anlagt i skovbrynet. Byrådet har sat adskillige millioner af til en restaurering, men den ny anstalt vil ikke øge det samlede areal med en eneste kvadratmeter, oplyser borger- og kulturchef, John Bøgelund Frederiksen, til Kristeligt Dagblad.