Kommuner vil vinde fraflyttede tilbage med charmeoffensiv

To vestjyske kommuner har brugt penge på at markedsføre sig hos fraflyttere i studiebyerne og for at skærpe den lokale identitet. Det er en rigtig strategi, for det gøder jorden for, at de unge vender tilbage, vurderer forsker i til- og fraflytningsmønstre

Illustration: Morten Voigt
Illustration: Morten Voigt.

Da 24-årige Mathilde Birch for tre år siden flyttede fra Lemvig til København for at læse jura, kunne hun godt se, at hun selv var en del af problemet. Som mange andre små kommuner lider Lemvig Kommune under, at mange unge mennesker flytter fra hjemegnen for at studere i de store studiebyer.

Men så kom der en mulighed for at blive en del af løsningen i stedet for en del af problemet. I 2018 blev Mathilde Birch ansat af Lemvig Kommune til at være unge-ambassadør i København. Sammen med sin kollega i Aarhus fik hun til opgave at koordinere fællesskab mellem unge fra den vestjyske ”diaspora” i de to studiebyer. Formålet var at skærpe den lokale identitet, bevare kontakten til fraflyttere og i sidste ende få dem til at vende tilbage.

”Lemvig kan ikke konkurrere med København, men vi kan måske skabe noget andet. Det var min opgave at gøre opmærksom på, hvad der er af muligheder for unge mennesker med uddannelser i en by som Lemvig. Og at samle fraflyttere og skabe et fællesskab om det at komme fra vores kommune,” siger hun.

Projektet blev sat på hold under corona, hvor det blev svært at samles til arrangementer. Men inden da nåede Mathilde Birch at være med til at stå for sociale arrangementer som for eksempel vestjysk tapas, hvor lokale virksomheder havde sendt Vesterhavsost, hjortespegepølse fra Klosterheden i Lemvig, håndbryggede øl fra Nørre Nissum og andre lokale delikatesser.

”Pointen med arrangementerne var at skabe en god association til hjemegnen, så den fortsat er i baghovedet, når de unge er færdiguddannet og klar til at stifte familie og flytte ud af byen,” siger hun.

Lemvig Kommune er ikke den eneste landkommune, der laver fremstød for at bevare den lokale identitet hos udflyttere i de store studiebyer. I 2016 etablerede Ringkøbing-Skjern Kommune Klub Eksilvestjyder, hvor unge med tidligere bopæl i den vestjyske kommune kan tilmelde sig og få visse fordele.

Medlemmerne bliver blandt andet inviteret til håndboldkampe med spisning, når eksempelvis kommunens herreligahold Skjern Håndbold spiller på udebane i de større studiebyer. De bliver også inviteret hjem til speeddating med kommunens virksomheder og til at deltage i større arrangementer i kommunen og andre sociale arrangementer med det formål at samle fraflyttere og gøre dem bevidste om og stolte af deres hjemegn. I sidste ende er målet at bane vejen for, at de vender tilbage igen. Det fortæller Dorthe Frydendahl, der er bosætningskoordinator i Ringkøbing-Skjern Kommune.

”Vi etablerede Klub Eksilvestjyder, fordi en til- og fraflytteranalyse fra Epinion viste, at flere end 4 ud af 10, der flytter til Ringkøbing-Skjern Kommune, tidligere har boet i kommunen. Herudover er det et faktum, at hvis du vil have en længere videregående uddannelse, er du typisk nødt til at flytte fra kommunen for at få den. Vi etablerede derfor klubben for at kunne bevare kontakten og tilknytningen til de unge under deres uddannelse,” siger hun og tilføjer:

”Det har været en succes. Klub Eksilvestjyder har i dag knap 1400 medlemmer, og der deltager typisk mellem 120 og 330 medlemmer i vores arrangementer, hvor de får info om job- og karrieremuligheder hos kommunens virksomheder og hører mere om mulighederne for at flytte tilbage igen. Vi har en klar fornemmelse af, at mange af vores medlemmer generelt har en meget stærk lokal forankring.”

Der er lavet andre lignende fællesskaber i studiebyerne fra fraflyttere fra andre kommuner. Men det er så vidt vides kun Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Guldborgsund Kommuner, der selv har taget initiativ til fællesskaber for fraflyttere fra deres kommuner.

Og det er en skam, for meget tyder på, at det er en strategi, der virker, lyder det fra Eva Mærsk, der er ph.d.-studerende ved center for landdistriktsforskning på Syddansk Universitet og ved Groningen Universitet i Holland, hvor hun forsker i unges til- og fraflytningsmønstre. Hun har desuden været med til at udforme seneste spørgeskemaundersøgelse for Ringkøbing-Skjern Kommunes projekt Klub Eksilvestjyderne.

”Mange kommuner vælger at prioritere ressourcer på at fastholde indbyggere frem for at tiltrække dem. Det gør de, fordi det kortsigtet giver flere penge på bundlinjen, men forskningen viser, at det på langt sigt er meget bedre at gøre som de to vestjyske kommuner har gjort,” siger hun og tilføjer, at projekter som disse tjener to formål:

”For det første skærper det den lokale identitet hos de fraflyttere, som allerede har den i sig. For det andet gør den op med en fortælling, som disse unge er vokset op med om, at de skal flytte væk for at lære sig selv at kende, og at der ikke er en fremtid i at flytte tilbage, selvom de måske gerne vil. Når de er medlem af sådan et netværk, får de e-mails om nye jobs og nye muligheder på hjemegnen, og dermed gøder det jorden for, at de måske ikke ser det som helt hen i vejret at flytte tilbage, når de engang skal ud af storbyen igen.”

Stort set alle kommuner investerer penge i at brande sig for dels at fastholde indbyggere og for at appellere til potentielle tilflyttere, lyder det fra Nikolaj Stagis, der er direktør i brandingvirksomheden Stagis A/S. Han har arbejdet med branding af byer i over 10 år og kender til projektet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

”Vi arbejder med branding af byer og kommuner gennem en metode, der tager afsæt i lokal identitet. Uanset hvad det er for et brand, der skal udvikles, forsøger vi at skabe det med udgangspunkt i noget iboende og autentisk. Jeg oplever, at mange får en forstærket bevidsthed om, hvor de kommer fra, når de flytter væk og for eksempel bor i en af de større byer. Der tror jeg, at det er en rigtig strategi at få fat i de udflyttere, der har en stærk lokal forankring og lave aktiviteter i tråd med den selvopfattelse og identitet, der udspringer af deres hjemstavn. Man kan ikke bare sådan give folk en stærkere lokal identitet, men hvis de bliver involveret i meningsfulde aktiviteter, der er forbundet til deres hjemstavn, så er der en god mulighed for, at de både opbygger et fællesskab og en stærkere oplevelse af identitet og længes hjem,” siger han.