Kommunerne er blevet regeringens hårdeste modstander

Mange af regeringens krav giver praktiske hovedpiner i kommunerne. Derfor møder regeringen op til kommunalvalget modstand, selv fra det socialdemokratiske, kommunale bagland

Spændingerne mellem regeringen og det lokale bagland kan blive en sten i skoen for statsminister Mette Frederiksen (S) , hvis de vokser frem mod kommunalvalget i november.
Spændingerne mellem regeringen og det lokale bagland kan blive en sten i skoen for statsminister Mette Frederiksen (S) , hvis de vokser frem mod kommunalvalget i november. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

I to år har udlændinge-politikken været et sikkert vinderkort for den socialdemokratiske regering. Med en let omskrivning af et gammelt musicalrefræn har statsminister Mette Frederiksen (S) konstant kunne nynne til de borgerlige, at ”alt, hvad I gør, kan jeg gøre strammer’.”

Anført af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har regeringen fortsat sin jagt på at finde afrikanske lande, der kan og vil modtage de asylansøgere, som ankommer til Danmark. I folketingssalen og i medierne har udlændingeordfører Rasmus Stoklund trofast forsvaret, at syriske flygtninge med midlertidigt ophold kan sendes tilbage til Syrien, selvom det kritiseres fra mange kanter.

I den mere symbolpolitiske afdeling er regeringen og borgerlige partier blevet enige om, at borgmestre skal give håndtryk til udlændinge, som får et dansk statsborgerskab. Oprindelig var det i 2018 de borgerliges idé at lovfastsætte kravet om et kommunalt håndtryk til nye danskere, men som Venstres indfødsretsordfører Morten Dahlin forklarede i DRs P1 forleden, har der været ”fiks-fakserier” i nogle kommuner med ordningen.

Konkret kunne han nævne, at den socialdemokratisk styrede Hedensted Kommune havde sat kommunale embedsmænd til at forestå håndtryksceremonien. Angiveligt med det formål at tage hensyn til de nye borgeres religiøse, læs muslimske, følelser, så mænd kun kom til at hilse fysisk på kommunale mænd og kvinder kun på kommunale kvinder.

For at undgå det, skal det nu lovfæstes, at kun borgmesteren forestår ceremonien. Et fjerde aktuelt tema, er regeringens ønske om, at alle udlændinge skal aktiveres 37 timer ugentligt for at få offentlige ydelser.

Berlingske har allerede beskrevet de panderynker, det giver i kommunerne, hvor man kan huske de mange meningsløse og dyre ”pipkurser”, som kommunerne tidligere skulle tvinge arbejdsløse ud i.

Som flere medier har berettet, melder de kommunale protester sig nu i det socialdemokratiske bagland. En lokal partiforening på Ærø har i et brev til partitoppen opfordret til, at man ændrer politik. Foreningen vil have de danske kvinder og børn hjem fra de syriske fangelejre hurtigst muligt, og den vil have stoppet udsendelsen af syriske flygtninge fra Danmark til Syrien. Indtil landet igen er en ”internationalt anerkendt retsstat”, hvilket jo nok har ret lange udsigter.

Begge krav blev blankt afvist af politisk ordfører Jesper Petersen (S).

Foreningen på Ærø står dog ikke alene. I går sendte 24 lokale socialdemokrater ifølge TV2 yderligere et brev til partiledelsen, hvor de taler om en ”voldsom ulmen under overfladen”. Initiativtager er Daniel Prehn, tidligere kredsformand og byrådsmedlem i Roskilde Kommune.

Og socialdemokratiske borgmestre kritiserer stramningen af håndtryksloven. Det gælder for eksempel Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen og Holbæks Christina Krzyrosiak Hansen. Ligesom en del Venstre-borgmestre ømmer sig.

Alt sammen er det udtryk for, at efterårets kommunalvalg står for døren, og at ideologi spiller en langt mindre rolle i kommunalpolitik end i landspolitik. En del borgmestre sidder som bykonger eller -dronninger, for hvem det vigtigste er at finde brede og praktiske løsninger i hverdagen.

For dem er en håndtrykslov bare endnu en bureaukratisk og unødvendig detailstyring af kommunerne, de ikke bryder sig om.

Tvungen aktivering af udlændinge, hvoraf mange er såkaldt ”uanbringelige”, kan tilsvarende belaste de kommunale budgetter, uden at bringe flere i reelt arbejde.

Når det gælder hjemsendelse af syriske flygtninge, kunne man forvente større kommunal opbakning, fordi flygtningene i høj grad også belaster kommunernes budgetter. Men også her kan der være lokale historier, som nuancerer billedet – for eksempel om unge gymnasieelever, der klarer sig godt, og hvor lokalsamfundet engagerer sig i en kamp for, at deres familier må få lov at blive i landet.

Spændingerne mellem regeringen og det lokale bagland kan blive en sten i skoen for Mette Frederiksen, hvis de vokser frem mod kommunalvalget i november, men kun lidt tyder på, at det vil ske.

På Christiansborg står de borgerlige står tæt sammen med regeringen i udlændingepolitikken, støttepartierne er stadig fromme som lam, mens der er helt styr på den socialdemokratiske folketingsgruppe. Ingen skal nyde noget af at lægge sig ud med ledelsen. Når Mette Frederiksen beder om, at man på et gruppemøde klapper af Mattias Tesfaye og Rasmus Stoklund, som hun ifølge Politiken gjorde på et gruppemøde for en uge siden – så klapper man.