Prøv avisen

Kommunes loft for feriehjælp udfordrer handicappet

Kristian Hegaard påpeger, at det i forvejen er dyrt at tage på ferie som handicappet. Han kan nemlig ikke bare bo på et simpelt hostel, men har brug for et sted, hvor der er handicaptoilet og elevator, og hvor det er muligt at få kørestolen over dørtærsklen. Foto: Britt Isabell Olsen

En ny regel i Fredensborg Kommune betyder, at Kristian Hegaard får 4000 kroner om året til at dække sin handicaphjælpers omkostninger, når de er på ferie. Før var der ikke noget loft

Hvert år i sommerferien plejer den 24-årige jurastuderende og radikale kommunalpolitiker Kristian Hegaard at holde seks dages ferie på Bornholm sammen med sine venner.

Kristian Hegaard har en knoglesygdom, der gør, at der er fejlstillinger i de forskellige led, og derfor sidder han i kørestol.

Det betyder, at han er afhængig af en handicaphjælper 24 timer i døgnet, der blandt andet skal hjælpe ham med at komme i bad, på toilettet og få tøjet af, inden han skal i seng.

Ferierne er ingen undtagelse. Også her er det nødvendigt for Kristian Hegaard at have en handicaphjælper med. Derfor søgte Kristian Hegaard, som han plejer, Fredensborg Kommune om at få dækket sin hjælpers omkostninger på ferien til Bornholm.

Ifølge Kristian Hegaard har der de forgangne år ikke været et loft på, hvor mange penge kommunen betaler for hjælperens ekstraomkostninger under ferie.

”Jeg har været beskyttet af et såkaldt kompensationsprincip. Det dækker nødvendige merudgifter ved daglig livsførelse for mennesker med handicap, så man kan leve på lige fod med andre,” siger Kristian Hegaard, som understreger, at han selvfølgelig altid selv har betalt det fulde beløb for sit eget ferieophold.

Men da Kristian Hegaard kom hjem fra Bornholm, lå der en mail i hans e-boks med beskeden om, at hjælperens omkostninger ikke ville blive dækket.

Kommunen havde nemlig lavet nye standarder, så man maksimalt kan få dækket udgifter på 4000 kroner pr. år for handicaphjælperens omkostninger i forbindelse med ferie.

På trods af Kristian Hegaards handicap er han frivillig fodboldtræner og skal i efteråret på et udlandsstævne. Her skal han også have en hjælper med og har derfor for længe siden søgt kommunen om at få dækket dennes ophold og transport.

Det betyder dog, at de 4000 kroner for dette år allerede er brugt på den tur. Derfor ligger der en regning fra Fredensborg Kommune på 3500 kroner, som Kristian Hegaard skal betale for den handicaphjælper, der var med på Bornholm.

”Det væsentligste for mig i den her sag er, at jeg bliver stillet anderledes end andre i forhold til helt basal livsførelse og fritidsaktiviteter, og jeg oplever det som diskrimination,” siger Kristian Hegaard.

Han har anket kommunens afgørelse til Ankestyrelsen, fordi han mener, at kommunen begår et lovbrud ved at sætte et loft for hjælperens omkostninger i forbindelse med en ferie.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er rimeligt, at Kristian Hegaard skal holde sig inden for et budget til sin handicaphjælpers omkostninger, når han rejser, henviser han til, at det i forvejen er dyrt at tage på ferie som handicappet.

”Jeg kan ikke bare bo på et simpelt hostel, hvor der ikke er handicaptoilet, elevator eller hvor det ikke er muligt at få en kørestol ind over dørtærsklen. Så det er i forvejen langt dyrere at tage på ferie som handicappet, end det er for en person, der ikke har et handicap,” siger Kristian Hegaard.

I Fredensborg Kommunebekræfter Hans Bækvang, der er chef for ældre- og handi-capområdet, at byrådet tilbage i marts i år besluttede at sætte en begrænsning for handicaphjælperes omkostninger under ferier.

”De 4000 kroner, som byrådet har fastlagt som grænse, er til hjælperens opholds- og rejseudgifter. Begrundelsen for at ændre praksis på dette område, er, at vi gerne vil ensarte reglerne i lighed med andre kommuner. Her omkring os har både Gentofte og Rudersdal Kommune lavet samme begrænsning,” siger Hans Bækvang, der understreger, at handicaphjælperens løn under hele ferien selvfølgelig bliver betalt af kommunen.

”Fredensborg Kommune har oplevet stærkt stigende udgifter på handicapområdet, så vi har måttet spare på andre områder. Før begrænsningen var der nogle udgifter, som var højere end de 4000 kroner. Derfor har byrådet sagt, at de ønsker et godt serviceniveau, men det skal ikke ligge højere end nabokommunernes,” siger Hans Bækvang.

Han erkender, at beløbet sætter en begrænsning for, hvor langt man kan rejse, og hvor man kan bo, men han mener, at beløbet er passende.

”Hvis man opfatter ferie som en tur til Hawaii, så er beløbet brugt op, men hvis du opfatter ferie som en tur til Tisvilde, er det ikke en udfordring. Ferie er ikke automatisk lig med et udlandsophold. Man kan jo rejse så meget, man vil, så længe man selv finansierer det. Men når der er tale om offentlig støtte, er der en begrænsning,” siger Hans Bækvang.

Susanne Olsen, der er landsformand i Dansk Handicap Forbund, fortæller, at besparelser til dækning af merudgifterne for handicaphjælper i forbindelse med ferie er en tendens, de ser oftere og oftere.

”De fleste mennesker kan frit vælge, hvad de gør i ferien, selvfølgelig afhængig af deres økonomi. Men for vores medlemmer vil omkostningen altid være gange to, fordi det er nødvendigt at have sin hjælper med,” siger Susanne Olsen.

Hun påpeger det psykologisk gode ved at holde ferie og er bekymret for, at nogle mennesker med handicap ikke vil have råd til ferie.

”Vi glæder os alle sammen til at få ferie og komme lidt væk og blive fyldt op af gode oplevelser. Vi ønsker et liv med lige muligheder, og det gælder også, når vi taler om ferie.”