Når året 2022 er omme, vil ukrainske komponister have skabt mere musik af stor, blivende værdi, end de gør i gennemsnitlige år. Modsat vil det blive et kreativt sløjt år for russiske komponister. Sådan lyder forudsigelsen fra professor i kulturøkonomi ved Syddansk Universitet Karol Jan Borowiecki, og den er ikke baseret på ren ønsketænkning, men derimod på en konkret undersøgelse.
"Min forskning baserer sig på historisk baserede data. Nogle forhold kan have skiftet frem til nutiden, men jeg er sikker på, at de konklusioner, jeg har om kulturen i det angribende og det angrebne land også gør sig gældende i dag," siger professoren.
Han har konkret undersøgt de kreative aktiviteter hos i alt 115 fremtrædende klassiske komponister, der er født efter år 1800. Deres kreativitet er derefter blevet holdt op imod krigsaktiviteten i komponisternes hjemlande, og det munder ud i en konklusion om, at komponister, hvis hjemland er kastet ud i en defensiv krig, som Ukraine i øjeblikket, i gennemsnit komponerer 11,8 procent flere varige værker om året. Komponister i lande, der fører offensiv krig, taber derimod gennemsnitligt 20 procent af deres kreativitet. I hans datamateriale indgår al den musik, de pågældende komponister har lavet, men komponisterne er udvalgt efter, hvem der i de gængse opslagsværker om klassisk musik fremhæves som de vigtigste komponister. Det kan således ikke udelukkes, at komponister med speciale i krigspropaganda har haft ekstra travlt under angrebskrige, men at de ikke efterfølgende er blevet regnet blandt de største kunstnere.
"Jeg tror, der er flere grunde til, at krigen øger produktiviteten i de angrebne lande. Dels er det min antagelse, at kunstnere gerne i en sådan situation vil yde en ekstra indsats for deres fædreland, men at de ikke føler sig kapable til at gribe til våben. Musik har en stor samfundsmæssig betydning, det kan give håb, og derfor vil komponister føle, de bidrager til kampen, hvis de komponerer mere," påpeger den polskfødte professor
"Der er også den psykologiske forklaring, at voldsomme, foruroligende og triste begivenheder kan påvirker mennesker til kreativitet. Og endelig kan det spille ind, at efterspørgslen på kunst som trøst og opmunstring i et samfund under angreb vil være større," tilføjer Karol Jan Borowiecki.
Hvad angår komponister i det angribende land, konstaterer han, at trangen i den berede befolkning til af egen drift at bidrage er mindre, og magthavere vil sædvanligvis prioritere sine penge på andet end symfonier, klaverkoncerter og operaer.
"Historisk set har det altid været meget dyrt at gå i krig, hvilket vi også ser i Rusland og Ukraine. Der er en tilbøjelighed til, at et land i tilfælde af krig er nødt til at tilpasse budgetterne, så der afsættes mere til krig og mindre til kultur," lyder Karol Jan Borowieckis bud på en forklaring.
Hans datasæt består af komponistnavne fra over 200 år. I den første del af perioden er det primært europæiske komponister, men i nyere tid kommer kunstnere fra USA og andre dele af verden gradvis med. Karol Jan Borowiecki mener derfor, at hans undersøgelse udtrykker en global tendens. Og selvom det kun er klassisk musik, kunstnerne i hans datasæt skaber, vurderer han, at tendensen vil være den samme for billedkunst og litteratur:
"Det er min vurdering, at nogle ekstra ressourcer udløses ved et militært angreb. Det så vi også i Ukraine, hvor helt almindelige borgere gav sig til at fremstille Molotovcocktails af colaflasker, mens der ikke er nogen tegn på noget tilsvarende i den russiske befolkning. Det er også kreativitet, selvom man måske gerne så kreativiteten gå i andre retninger."