EU's udenrigsministre har været dybt uenige om, hvor skarpt de skal fordømme den seneste tids overgreb mod især kristne minoriteter i den muslimske verden. På mandag ender uenigheden om, hvorvidt kristne skal nævnes specifikt med et kompromis.
I konklusionsteksten fordømmer udenrigsministrene den stigende religiøse intolerance og diskrimination, der viser sig i vold og terrorangreb på kristne, muslimer og andre religiøse grupper. Og i mange lande.
Ifølge det danske Udenrigsministerium er konklusionsteksten afstemt på forhånd.
Den følsomme forhistorie er, at EU's diplomatiske chef, Catherine Ashton, den 31. januar efter skarp kritik fra Italien og Frankrig trak den udtalelse tilbage, som EU's udenrigsministre skulle have vedtaget. Særlig kritisk var Italiens udenrigsminister, Franco Frattini. Ifølge ham dansede teksten rundt om den varme grød ved at fordømme vold mod religiøse grupper i generelle vendinger, men ikke nævne kristne med ét eneste ord, når netop kristne mindretal og kirker var blevet udsat for voldsomme angreb i Irak og Egypten.
Udenrigsminister Lene Espersen (K), som har gjort kampen for religionsfrihed til en personlig mærkesag, kalder sig tilfreds med den endelige konklusionstekst, der ifølge hende tager "åbent og klart afstand fra disse angreb på kristne."
Konklusionsteksten præciserer ikke, hvor overgreb på kristne minoriteter har fundet sted eller hvilke grupper, der begår overgrebene. Men dertil forklarer udenrigsministeren i en mail til Kristeligt Dagblad, at både hun og Catherine Ashton har kritiseret overgrebene på kristne i Egypten og Irak, og at hovedformålet med teksten fra Udenrigsministerrådet er at sende et generelt budskab.
"Med rådskonklusionen ønsker vi at sende et stærkt signal om den vægt, som EU tillægger arbejdet med at fremme og støtte menneskerettighederne, herunder religions- og trosfrihed overalt i verden."